Øster Sottrup

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Øster Sottrup (Syddanmark)
Øster Sottrup
Øster Sottrup
Øster Sottrups beliggenhed
Fortid og nutid
"I denne mose 400 m mod nordvest fandtes Nydambåden 1863"
Øster Sottrup Vandværk
Sottrup Andelsmejeri og Dixens mølle omkring 1915

Øster Sottrup er en landsby i Sønderjylland med ca. 100 indbyggere, beliggende på Sundeved øst for Vester Sottrup og 8 kilometer nordvest for Sønderborg. Landsbyen ligger på halvøen Sundeved og tilhører Sønderborg Kommune og Region Syddanmark. I peroden 1970 til 2006 var landsbyen en del af Sundeved Kommune.

Før i tiden var Øster Sottrup en driftig landsby med egen skole, mejeri, mølleri, smed, brugs, og skomager. I nutiden er der ingen skole og forretninger, kun tre selvstændige landbrug. Jorden fra de mange tidligere landbrug er solgt til store svinebrug i nabolandsbyeerne Øster Snogbæk og Vester Snogbæk. På Nydamvej ved Tværskiftevejen ligger der et rugeri med en samlet produktionskapacitet på 39.000 høner.

I nærheden af Øster Sottrup ligger offermosen Nydam Mose, Sandbjerg Gods, Sandbjerg og det lille idylliske tidligere fiskerleje Sottrupskov.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Omkring Nydam Mose var der før i tiden mere end 20 gravhøje fra sten- jern- og bronzealderen.

Hertug Hans den Yngre iværksatte omkring 1580 en omlægning af bækken Snogebæk gennem en 350 m lang og 5 m dyb kanal ned til Nydam Mose, så den fik udløb ved Sandbjerg, hvor han med den opgravede jord fra Hertug Hans Kanal eller "Æ Grue" anlagde en dæmning ud mod Als Sund og lod opføre en vandmølle som man ved enden af dæmningen stadig kan se ruinen af. Ca. 18.000 tons kanaljord blev i 1570'erne gravet ud med håndkraft fra kanalen og kørt ud til dæmningsbyggeriet, udført af de lokale bønder som hoveriarbejde.

I 1800-tallet fandt de lokale beboere, når de gravede tørv i Ny­dam mose, ofte gamle, rustne sværd, spydspidser og andre mindre genstande af jern. Børnene ville gerne lege med sværdene og den lokale smed smede­de dem om til knive. Da Conrad Engelhardt, ansat ved Flensborgsamlingen i Flensborg hørte om bøndernes fund, begyndte han fra 1859 til 1863 udgrav­ningerne i Nydam Mose. Han fandt store mængder af våben, brugsgenstande og tre fartøjer fra Romersk jernalder. Den mest kendte er Nydambåden, der i dag står på Gottorp Slot i Slesvig.

I en have ud til vejen midt i landsbyen, ligger der et gravsted med inskriptionen:

"Her hviler 5 danske og 1 preussisk soldat som faldt den 17. Marts 1864 ved Ragebølskov. Dødens Fred forener hvad Livets Kampe adskiller". Stenen blev rejst den 31, maj 1896. Før den tid stod et trækors på graven

  • 1751 oprettede forældrene i Øster Sottrup en privatskole
  • 1837 blev der bygget en ny skole
  • 1858 Den 4 juli 1858 foretog Conrad Engelhardt de første arkæologiske udgravninger i Nydam Mose
  • 1864 Skolen blev under den 2. Slesvigske Krig brugt som lazaret
  • 1867 blev Øster Sottrup en del af Sottrup Sogn. Før 1864 var Vester Sottrup og Øster Sottrup samt Sottrupskov delt mellem Nybøl Herred og grevskabet Reventlow-Sandbjerg, desuden hørte enkelte ejendomme til Slesvig Domkapitel og godserne Ballegård og Blansgaard.
  • 1912 blev en hollandsk vindmølle fra den alsiske landsby Kær genopbygget ved Nydamvej. (ved den tidligere købmandsgård og brugsforening)
  • 1920 får møllen indsat en 20 hk dieselmotor som hjælpekraft.
  • 1916-1918 Under den 1. verdenskrig blev loftet i mølleboligen på Nydamvej 1 indrettet som kvater for russiske krigsfanger der under opsyn arbejdede på gårdene.
  • 1952 ophørte møller Christian Dixen med mølledriften og møllen blev få år senere fjernet
  • 1954 ophørte Øster Sottrup Skole og eleverne flyttedes til Sottrup sogns nye skole Nydamskolen i Vester Sottrup.
  • 1973 flytter brugsforeningens butik til Vester Sottrup

Sottrup Andelsmejeri[redigér | redigér wikikode]

Det stiftende møde blev afholdt den 26 november 1898, hvor der nedsattes et byggeudvalg, med gårdejer Hans Christensen, senior, Øster Sottrup som formand. Der blev optaget et lån fra Gråsten Sparekasse på 28.000 Mark til en rente af 4 procent årligt. Bygmester Jakob Jensen fik overdraget murearbejdet og snedker Rasmus Jensen tømmerarbejdet. Mejeriets montering blev udført af maskinbygger Staugaard. Mejeribestyrer Junker blev ansat den 1. november 1899, og den daglige drift begyndte.

Peter Thomsen var ansat som mejeribestyrer på Sottrup Andelsmejeri fra 1919 til 1960. 1959 blev Iver Dall ansat som mejerist og var mejeribestyrer fra 1960 til mejeriets nedlæggelse i 1962. Iver Dalls far Iver Dall, Sottrupmark, kørte mejeriets hestetrukne salgsvogn fra omkring 1935 til 1960. Dall kørte fra hus til hus i Vester Sottrup. Sottrup Andelsmejeris sidste formand var gårdejer Jørgen Christensen, Løghøjgård.

Mejeriet blev i 1960erne ombygget til privat beboelse og erhverv, blandt andet var der antikvitetshandel, tæppehandel og legetøjslager. I nutiden benyttes bygningen kun til beboelse.

Kendte personer[redigér | redigér wikikode]

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Kilde[redigér | redigér wikikode]

  • Tidsskrifterne Historisk Forening for Sundeved og Sottrup Andelsmejeri gennem femti aar (1949)

Koordinater: 54°57′7″N 9°43′18″E / 54.95194°N 9.72167°Ø / 54.95194; 9.72167