Vandtårn: Forskelle mellem versioner
No edit summary |
Apw (diskussion | bidrag) fjerner whitespace |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| ⚫ | |||
| ⚫ | |||
Et '''vandtårn''' er en [[vandbeholder]], hvor vandet opbevares i tilstrækkelig højde til at skabe tryk i et vandforsyningssystem. [[Arkitektur|Arkitektonisk]] kan deres udformning være ganske forskellig efter hvilken periode, de er blevet opført. Flere ældre vandtårne er i dag indrettet til andre formål, og mange vandtårne er [[fredet bygning|fredede]]. Deres formål er i et stort omfang overtaget af centrale pumpesystemer. |
Et '''vandtårn''' er en [[vandbeholder]], hvor vandet opbevares i tilstrækkelig højde til at skabe tryk i et vandforsyningssystem. [[Arkitektur|Arkitektonisk]] kan deres udformning være ganske forskellig efter hvilken periode, de er blevet opført. Flere ældre vandtårne er i dag indrettet til andre formål, og mange vandtårne er [[fredet bygning|fredede]]. Deres formål er i et stort omfang overtaget af centrale pumpesystemer. |
||
<gallery> |
|||
| ⚫ | |||
Billede:Svaneke-vandtårn-2003.jpg|Vandtårn i [[Svaneke]] tegnet af [[Jørn Utzon]] |
|||
</gallery> |
|||
== Fysikken bag vandtårne == |
== Fysikken bag vandtårne == |
||
| ⚫ | |||
Et vandtårn udnytter tyngdekraften til at lagre [[mekanisk energi|mekanisk]] [[potentiel energi]] til senere brug. Et vandsystem der leverer vand som kommer ud af vandhaner, afhænger af at der er et tryk i vandledningerne sådan at det eksempelvis kan bevæge sig flere kilometer fra vandværket og op igennem etageejendomme. Dette tryk opnås typisk med pumper. I slutningen af [[1800-tallet]] og i første halvdel af [[1900-tallet]], hvor mange eksisterende vandtårne er fra, pumpede man fra vandværker ud til vandtårne som havde deres egne pumper, der fik vandet op i tårnets vandbeholder. (Se illustration.) Når vandet bliver pumpet op i tårnet, bliver den [[kinetisk energi|kinetiske energi]] omdannet til potentiel energi, og den potentielle energi koster ikke penge at bevare, modsat et pumpesystem der ikke udnytter et vandtårns højde til at bevare trykket, kun i form af den slid trykket har på bygningen. Derfor behøver vandtårnets pumpe kun at være aktivt når vandstanden er for lav, hvilket også får trykket til at falde lidt. |
Et vandtårn udnytter tyngdekraften til at lagre [[mekanisk energi|mekanisk]] [[potentiel energi]] til senere brug. Et vandsystem der leverer vand som kommer ud af vandhaner, afhænger af at der er et tryk i vandledningerne sådan at det eksempelvis kan bevæge sig flere kilometer fra vandværket og op igennem etageejendomme. Dette tryk opnås typisk med pumper. I slutningen af [[1800-tallet]] og i første halvdel af [[1900-tallet]], hvor mange eksisterende vandtårne er fra, pumpede man fra vandværker ud til vandtårne som havde deres egne pumper, der fik vandet op i tårnets vandbeholder. (Se illustration.) Når vandet bliver pumpet op i tårnet, bliver den [[kinetisk energi|kinetiske energi]] omdannet til potentiel energi, og den potentielle energi koster ikke penge at bevare, modsat et pumpesystem der ikke udnytter et vandtårns højde til at bevare trykket, kun i form af den slid trykket har på bygningen. Derfor behøver vandtårnets pumpe kun at være aktivt når vandstanden er for lav, hvilket også får trykket til at falde lidt. |
||
Versionen fra 31. jul. 2007, 19:38
1. Pumpestation
2. Vandbeholder
3. Forbrugere
Et vandtårn er en vandbeholder, hvor vandet opbevares i tilstrækkelig højde til at skabe tryk i et vandforsyningssystem. Arkitektonisk kan deres udformning være ganske forskellig efter hvilken periode, de er blevet opført. Flere ældre vandtårne er i dag indrettet til andre formål, og mange vandtårne er fredede. Deres formål er i et stort omfang overtaget af centrale pumpesystemer.
Fysikken bag vandtårne
Et vandtårn udnytter tyngdekraften til at lagre mekanisk potentiel energi til senere brug. Et vandsystem der leverer vand som kommer ud af vandhaner, afhænger af at der er et tryk i vandledningerne sådan at det eksempelvis kan bevæge sig flere kilometer fra vandværket og op igennem etageejendomme. Dette tryk opnås typisk med pumper. I slutningen af 1800-tallet og i første halvdel af 1900-tallet, hvor mange eksisterende vandtårne er fra, pumpede man fra vandværker ud til vandtårne som havde deres egne pumper, der fik vandet op i tårnets vandbeholder. (Se illustration.) Når vandet bliver pumpet op i tårnet, bliver den kinetiske energi omdannet til potentiel energi, og den potentielle energi koster ikke penge at bevare, modsat et pumpesystem der ikke udnytter et vandtårns højde til at bevare trykket, kun i form af den slid trykket har på bygningen. Derfor behøver vandtårnets pumpe kun at være aktivt når vandstanden er for lav, hvilket også får trykket til at falde lidt.
Mindre vandtårne er meget fordelagtige hvis man bor langt fra et vandværk eller til midlertidige formål. Et manuelt påfyldt vandtårn til brusebad er eksempelvis et godt projekt at bygge til en spejderlejr.
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
 | Spire Denne artikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |