Håndarbejde: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m format
Henvisning til Minna Kragelund Ph.D.-afhandling om håndarbejde.
Linje 2: Linje 2:
''Håndarbejde'' kaldes også ''håndgerning'' og betegner dels den hobbymæssige beskæftigelse med syning, strikning, hækling og anden tekstilsløjd og dels et skolefag, også selv om symaskinen har fundet sin naturlige plads. I Den blå Betænkning (Undervisningsvejledning for folkeskolen) fra 1960 står der bl.a.: "Håndarbejdsundervisningen i skolen har både et praktisk og et æstetisk sigte".
''Håndarbejde'' kaldes også ''håndgerning'' og betegner dels den hobbymæssige beskæftigelse med syning, strikning, hækling og anden tekstilsløjd og dels et skolefag, også selv om symaskinen har fundet sin naturlige plads. I Den blå Betænkning (Undervisningsvejledning for folkeskolen) fra 1960 står der bl.a.: "Håndarbejdsundervisningen i skolen har både et praktisk og et æstetisk sigte".


I 1889 udgav [[Emilie West]] (1844-1907) lærebogen ''Vejledning til methodisk Undervisning i kvindeligt Haandarbejde'', der blev retningsgivende for al håndarbejdsundervisning de næste hundrede år.
I 1889 udgav [[Emilie West]] (1844-1907) lærebogen ''Vejledning til methodisk Undervisning i kvindeligt Haandarbejde'', der blev retningsgivende for al håndarbejdsundervisning de næste hundrede år. Fagets historie er især undersøgt og beskrevet af lektor Minna Kragelund fra Danmarks Pædagogiske Universitet.


Indtil [[1970'erne]] betragtedes håndarbejde som et pigefag, og [[sløjd]] som et drengefag; men i dag har begge køn begge fag, og håndarbejde og sløjd har ens formål og arbejdsmetoder; kun er der forskel i materialerne, men også ligheder, og f.eks. forekommer lædersyning som emne i begge fag.
Indtil [[1970'erne]] betragtedes håndarbejde som et pigefag, og [[sløjd]] som et drengefag; men i dag har begge køn begge fag, og håndarbejde og sløjd har ens formål og arbejdsmetoder; kun er der forskel i materialerne, men også ligheder, og f.eks. forekommer lædersyning som emne i begge fag.
Linje 11: Linje 11:
Når man taler om [[håndværk]], tænker man i modsætning til ovenstående selvforsyningssituationer på den erhvervsmæssige fremstilling, ofte i serier, af produkter med salg for øje.
Når man taler om [[håndværk]], tænker man i modsætning til ovenstående selvforsyningssituationer på den erhvervsmæssige fremstilling, ofte i serier, af produkter med salg for øje.


=====Ekstern henvisning=====
=====Eksterne henvisninger=====
* [http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/1544/origin/170/ Biografi over Emilie West]
* [http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/1544/origin/170/ Biografi over Emilie West]
* Minna Kragelund: '''Opdragende håndarbejde''' – en undersøgelse af håndarbejdsfaget, dets metode og dets bevidsthedsdannende virkning i almueskolen ca. 1880-1910. Ph.D.-afhandling 1990. 2. oplag 1996. ISBN 87-7701-509-6




[[Kategori:Håndarbejde|*]]
[[Kategori:Håndarbejde|*]]

Versionen fra 22. aug. 2007, 20:45

Grundbetydningen af håndarbejde er håndens arbejde, dvs. tilvirkningen af produkter med hænderne uden brug af maskiner samt også som betegnelse for produktet selv. Håndarbejde kaldes også håndgerning og betegner dels den hobbymæssige beskæftigelse med syning, strikning, hækling og anden tekstilsløjd og dels et skolefag, også selv om symaskinen har fundet sin naturlige plads. I Den blå Betænkning (Undervisningsvejledning for folkeskolen) fra 1960 står der bl.a.: "Håndarbejdsundervisningen i skolen har både et praktisk og et æstetisk sigte".

I 1889 udgav Emilie West (1844-1907) lærebogen Vejledning til methodisk Undervisning i kvindeligt Haandarbejde, der blev retningsgivende for al håndarbejdsundervisning de næste hundrede år. Fagets historie er især undersøgt og beskrevet af lektor Minna Kragelund fra Danmarks Pædagogiske Universitet.

Indtil 1970'erne betragtedes håndarbejde som et pigefag, og sløjd som et drengefag; men i dag har begge køn begge fag, og håndarbejde og sløjd har ens formål og arbejdsmetoder; kun er der forskel i materialerne, men også ligheder, og f.eks. forekommer lædersyning som emne i begge fag.

Historisk set har håndgerning engang haft betydning af den husflid, der tjener til husstandens selvforsyning i det gamle bondesamfund, således som det fremgår af følgende hovedoverskrifter fra N. C. Rom: Haandgerningsbog (København 1875): Snedkerarbejde, huggehusarbejde, bødkerarbejder, grenarbejder, kurvefletning, drejning, finere træarbejde, paparbejde, bogindbinding, metalarbejder, gibsarbejde, ravarbejde, arbejder i horn, ben og kokos, børstenbinding, glasarbejde, maling, tapetsering.

Når man taler om håndværk, tænker man i modsætning til ovenstående selvforsyningssituationer på den erhvervsmæssige fremstilling, ofte i serier, af produkter med salg for øje.

Eksterne henvisninger
  • Biografi over Emilie West
  • Minna Kragelund: Opdragende håndarbejde – en undersøgelse af håndarbejdsfaget, dets metode og dets bevidsthedsdannende virkning i almueskolen ca. 1880-1910. Ph.D.-afhandling 1990. 2. oplag 1996. ISBN 87-7701-509-6