Færøernes folkekirke

Typisk færøsk kirke

Færøernes folkekirke Fólkakirkjan blev grundlagt den 29 juli 2007 efter at den danske folkekirke overlod den til det færøske hjemmestyre. Før 2007 var Fólkakirkjan et selvstændig bispedømme under den danske folkekirke

Folkekirken er lutteransk, og ca 85 % (40.000) af færingerne er medlemmer af den færøske folkekirke. 2003 havde Folkekirken (74%) 170 vielser. Religionen er mere end i andre europæiske lande en vigtig del af det færøske samfund.

3. oktober 2007 blev den færøske folkekirkes første biskop Jógvan Fríðriksson valgt.

Færøernes kirkehistorie

• Se også artiklen Færøernes historie

Sigmundur Brestisson indfører kristendommen 999

Efter Færøernes kristianisering i 999 gennem Sigmundur Brestisson og etableringen af den katolske Kirke 1035. 1100 blev det færøske bispedømme med sæde i Kirkjubøur indrettet. Først tilhørte det bispedømmet Bremen], og fra 1104 til Lund, og efter 1152 til Nidaros (Trondheim). En af de mest kendte biskopper i den færøske historie var biskop Erland, der år 1300 byggede Magnuskatedralen i Kirkjubøur, der også i nutiden er et af Færøernes betydeligste fortidsminder. Katedralen blev sandsynligvis aldrig færdigbygget, og i stedet for tjente St. Olav kirken i samme bygd som biskopsæde.

Reformationen 1538 betød ikke kun enden for det katolske bispedømme, men også indførelsen af dansk som amts og kirkesprog. Samtidig blev den katolske kirkes jordbesiddelser (ca. 40 % af hele den opdyrkede jord). Den såkaldte Kongsjord tilhører i dag det færøske hjemmestyre som pagter jorden ud til landmændene. Fra 1539 til 1557 eksisterede det færøske evangeliske-lutherske bispedømme, men kom derefter under bispeedømmet Bergen iNorge. 1709 kom provstiet under bispedømmet Sjælland. I Perioden fra 1720 til 1775 hørte det under bispedømmet Island, og derefter igen til Sjælland indtil 1990.

Eksterne henvisninger

• Folkakirkjan.fo - Officiel hjemmeside (færøsk)]
• Tjatsi.fo - Tusind års kristendom