Folkekirken

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Folkekirke)
Spring til navigation Spring til søgning

Folkekirken eller Den danske folkekirke er en evangelisk-luthersk kirke, der som det største kirkesamfund i Danmark indtager en grundlovsfæstet særstilling i den danske stat.

Per 1. januar 2020 var 74,3 pct. af befolkningen registreret som medlem af Folkekirken, og andelen har længe været faldende.[1][2][3] Endvidere er et ikke opgjort antal danskere bosiddende i udlandet også medlem af folkekirken.[2]

Folkekirken styres lokalt af menighedsråd valgt af medlemmerne i et sogn, underlagt provstier, stifter og kirkeministeriet. Der er 10 stifter i Danmark og ét for Grønland. Stifterne ledes af biskopper. Rammerne er fastlagt af Folketinget via lovene. Forholdet til staten er fastlagt i grundloven, men der er ikke enighed om, hvorvidt folkekirken er en egentlig statskirke. Folkekirken har ingen egne centrale organer, som bestemmer kirkens holdninger, hvorfor mange retninger inden for luthersk kristendom er repræsenteret, men i sidste ende er Folketinget kirkens øverste myndighed. Biskoppen kan dog lave retningslinjer for det enkelte stift. Biskopperne mødes til uformelle bispemøder men udgør ikke et samlet organ.

Altertavle. Kors

Folkekirken bygger på den evangelisk-lutherske lære, som blev indført i kirken i Danmark ved reformationen i 1536. Indtil da var Danmark officielt romersk-katolsk. De lutherske kirker er fremherskende i Norden, Nordtyskland, Estland, Letland, dele af USA og Namibia. Folkekirken indgik i 2010 i Porvoo-fællesskabet sammen med andre lutherske og anglikanske kirker. Luthersk kristendom regnes med til protestantismen.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Roskilde domkirke, alter.

Indtil gennemførelsen af den lutherske reformation i Danmark i 1536 havde den romersk-katolske kirke nydt stor autonomi og været økonomisk privilegeret. Med indførelsen af reformationen blev kirkernes og klostrenes jorde underlagt kongemagten, og der blev oprettet en statskirke med kongen som den øverste myndighed. Kongens magt over kirken blev yderligere styrket i forbindelse med indførelsen af enevælden i 1660. Den lutheranske kirke var dog ikke den eneste tilladte religion i Danmark, eftersom Den Katolske Kirke i Danmark, Det mosaiske trossamfund og Den Reformerte Kirke blev anerkendte trossamfund ved kongelig resolution i 1682.[4] Ved Grundlovens vedtagelse i 1849 blev der indført religionsfrihed, og i den forbindelse valgte man at benytte udtrykket folkekirke for at understrege, at kirken var i overensstemmelse med folkets flertal[kilde mangler].

Begrebet "folkekirke" hævdes at stamme fra den tyske teolog og filosof Friedrich Schleiermacher.[5]

Kirkeforfatning[redigér | redigér wikikode]

Ifølge Grundlovens § 66 skal Folkekirkens forfatning ordnes ved lov, en såkaldt løfteparagraf, der er videreført uændret fra Junigrundloven af 1849. Hensigten var, at der skulle vedtages kirkelov, der fastsatte, hvordan folkekirken selv kunne bestemme eller i det mindste være medbestemmende om egne forhold.[6] Der findes forskellige love, som regulerer specifikke forhold inden for folkekirken, men der er aldrig lavet en samlet lov om kirkens styreform og indre forhold. Emnet har til stadighed været diskuteret, idet nogle ønsker centrale organer i folkekirken, f.eks. en central synode eller folkevalgte stiftsråd. Der har fire gange været nedsat kommissioner (1853-54 og 1868-70) eller udvalg (1904-07 og 1928-40) til at løse spørgsmålet, der alle har udarbejdet forslag til en kirkeforfatning, men hver gang har Folketinget afvist gennemførelsen, og der har været intern uenighed i udvalgene.[6] Både internt i Folkekirken og i Folketinget er emnet kontroversielt. Tilhængerne af en reform nævner demokratisering og medlemsindflydelse, kirkens mulighed for at tale med en samlet stemme, og at en kirke ikke bør være underlagt politisk styring. Tilhængerne af status quo hævder, at et kirkeligt selvstyre risikerer at føre til politisering, skade kirkens bredde (der er traditionelt plads til både grundtvigianere og Indre Mission), at den nuværende ordning fungerer udmærket, og at et selvstyre kan føre til total adskillelse af kirke og stat.

Medlemstal, udmeldelse og dåb[redigér | redigér wikikode]

Medlemstal og gudstjenestedeltagelse[redigér | redigér wikikode]

Folkekirkens medlemsprocent for hele landet har faldet for hvert år siden i hvert fald 1990, hvor der var en medlemsprocent på 89,3 frem til 2020, hvor der var en medlemsprocent på 74,3.[2]

Hvis man alene kigger på den del af den danske befolkning, som har dansk oprindelse, er faldet mindre markant: her er sket et fald i andelen, som er medlemmer af Folkekirken, fra ca. 90 % i 2002 til 85,9 % i 2017.[7] Størrelsen af faldet i Folkekirkens relative medlemsandel af befolkningen må primært tilskrives demografiske ændringer med en større andel af befolkningen med udenlandsk familiebaggrund (indvandring).[8][9][10][7] Blandt indvandrere og efterkommere af indvandrere er andelen af medlemmer af Folkekirken endvidere faldet fra ca. 16,5 % i 2002 over ca. 11 % i 2011[8] til ca. 8,8 % i 2017.[7][11] Disse tal fortæller ifølge religionssociolog Peter Lüchau, at Folkekirken har godt styr på sine medlemmer.[7]

I 2009 udgjorde indvandrere ca. 1 % af Folkekirkens samlede medlemsskare.[12], og hvad angår indvandreres aldersfordeling, så viste tal fra 2011, at kun i aldersgruppen af indvandrere over 75 år, var mere end 50 % af aldersgruppen medlemmer af Folkekirken.[13] Blandt indvandrere fra andre nordiske lande, samt indvandrere fra lande med store evangelisk-lutherske kirkesamfund som f.eks. Tyskland og Holland, er der faktisk ifølge tal fra 2009 tale om en ganske pæn medlemsprocent af Folkekirken, når sammenlignes med indvandrere fra andre lande.[12]

Den højeste medlemsandel af befolkningen (1. januar 2016) finder man i Vester Alling Sogn med 97,3% (97,2% i 2015), mens den laveste medlemsandel findes i Tingbjerg Sogn med 14,3% (14,7% i 2015).

Københavns Stift er, med en medlemsprocent på 56,4, det af alle stifter i landet med den mindste medlemsandel, mens Viborg Stift, med en medlemsprocent på 83,9, er det af alle stifter med den højeste medlemsandel.[2]

En undersøgelse i 2008 viste at ca. 2,4 % af danskerne går til gudstjeneste på ugentlig basis.[14]

Udmeldelse af Folkekirken[redigér | redigér wikikode]

Udmeldelse af Folkekirken (ophør af medlemskab) er reguleret af samme lovgivning. Man kan udmelde sig ved skriftlig henvendelse til bopælssognet, hvilket er gratis. Er den, der ønsker udmeldelse, under 18 år, kræves forældrenes samtykke. 20,2 % af Folkekirkens medlemmer var pr. 1. januar 2013 under 18 år gamle.[15]

Derudover bliver man udmeldt, hvis man tilslutter sig et trossamfund udenfor Folkekirken. Desuden kan man ekskluderes fra folkekirken ved at stille sig uden for folkekirkens bekendelsesgrundlag. Siden indførelsen af medlemsloven i 1991 er ét medlem blevet indstillet til eksklusion af Folkekirken, nemlig kirketjener Steen Ribers fra Skt. Andreas Kirke i Københavns Stift. Sagen er kendt som Ribers-sagen og blev afsluttet ved domsafsigelse i Højesteret i 2005, hvor Steen Ribers fik medhold, idet Højesteret erklærede eksklusionen ugyldig.

Dåbstal og indmeldelsestal[redigér | redigér wikikode]

Man bliver medlem af folkekirken ved dåben eller ved senere indmeldelse på baggrund af dåb foretaget i et andet kirkesamfund. Borgere, der for første gang indrejser til Danmark, kan også efter eget ønske lade sig registrere som medlem af Folkekirken. Nærmere bestemmelser omkring medlemskab og ophør af medlemskab af Folkekirken er reguleret efter “Bekendtgørelse om stiftelse og ophør af medlemskab af folkekirken” af 19. juni 2012[16], i henhold til §4 i medlemskabsloven fra 2012[17].

Over 40.000 bliver døbt i Folkekirken om året. I 2016 var dåbstallet 42.026, en stigning på 1.951 dåb eller ca, 4,9% i forhold til året før.[18] Stigningen i dåbstallet ser ud til at forsætte, idet der i 2018 blev foretaget 42.335 dåb i folkekirken.[19]

Mens næsten 90 % af de, der dør, er medlemmer af Folkekirken, er dåbsprocenten (procentdelen af en børneårgang, der bliver døbt, inden de fylder 1 år) i 2016 nede på ca. 62 % af en årgang.[2]

Antallet af indmeldelser i Folkekirken steg ifølge de nyeste opgørelser med ca. 2,5% fra 2015 til 2016, svarende til yderligere 932 indmeldelser i 2016 i forhold til 2015.[20]

Blandt de evangelisk-lutherske nationale kirker i Norden har Folkekirken med sine 74,7% medlemmer den højeste relative medlemsandel for tiden. De øvrige nordiske kirkers medlemsandel er Norge: 70,6 % (2018),[21] Finland: 69,8 % (2018),[22] Island: 67,2 % (2018),[23] og Sverige: 59,4 % (2018).[24]

Organisation og økonomi[redigér | redigér wikikode]

Folkekirken bestyres af Kirkeministeriet og den til enhver tid siddende kirkeminister er den øverste administrative autoritet. Folkekirken har ingen egen synode, men når det er nødvendigt kan Folketinget i stedet fungere som sådan. Administrativt er kirken inddelt i elleve stifter, hver under ledelse af en biskop (heraf en på Grønland. Den færøske kirke er pr. 29. juli 2007 blevet selvstændig og er ikke længere en del af folkekirken). Disse elleve stifter er igen underinddelt i 103 provstier (november 2019), 1340 pastorater og pr. 1. januar 2011, 2163 (november 2019) sogne[25], hvor findes ca. 2400 kirker. Folkekirken har i alt ca. 2400 sognepræster, og sognene bestyres af 2200 menighedsråd med i alt ca. 18.000 menighedsrådsmedlemmer (i denne tekst er tallene for pastorater, kirker, sognepræster og menighedsråd ikke korrigeret efter den færøske kirkes adskillelse fra folkekirken, men antallet af provstier og sogne er).

Folkekirken finansieres via kirkeskatter, der pålignes medlemmer af folkekirken, og som opkræves af staten via skattemyndighederne. Den blev indført i 1920 efter, at den hidtidige jordtiende var blevet afskaffet med tiendeafløsningen. Derudover modtager folkekirken årligt et bloktilskud fra den danske stat i henhold til Grundloven §4[26]. I den statslige administration varetager folkekirken civilregistrering i Danmark med undtagelse af Sønderjylland.

Folkekirkens indtægter og udgifter er årligt på ca. 6 mia. kroner. I 2004 var det på indtægtssiden sådan, at landskirkeskatten, der går til Folkekirkens Fællesfond, udgjorde 954 mio. kroner, mens lokal kirkeskat udgjorde 3.878 mio. kroner, dvs. at kirkeskatterne udgjorde knap 80% af indtægterne. Dertil kom andre indtægter på 540 mio. kroner (knap 9%) og et bloktilskud på 704 mio. kroner (knap 12%), som primært går til præstelønninger. Præster har siden 1969 været ansat som statslige tjenestemænd i Kirkeministeriet som ansættelsesmyndighed.

De fleste kirkebygninger er selvejende, men i 2003 fandtes der stadig 16, der ikke var selvejende. Før tiendeafløsningen var det ganske normalt, at en privat person ejede kirketienden og dermed også havde ansvaret for kirkebygningen.

Civilregistrering[redigér | redigér wikikode]

Folkekirken varetager dele af civilregistreringen (registrering af fødsel, navneskift, død m.v.) for alle borgere. Det gælder dog ikke i Sønderjylland (de sønderjyske landsdele), hvor dette arbejde udføres af kommunerne. Det skyldes, at civilregistrering blev overført fra kirken til kommunerne i 1873, da området hørte under Prøjsen, og ordningen blev fortsat efter Genforeningen i 1920. Efter folkekirkens overgang til elektronisk personregistrering samt vedtagelse af ny navnelov i 2005, kan sognene i Sønderjylland dog godt gennemføre navneændringer for borgere, der ikke er født i Sønderjylland.

Begravelsesanmodninger behandles i hele landet af den lokale begravelsesmyndighed (den kirkebogsførende sognepræst eller kordegnen) i enten bopælssognet eller i enkelte tilfælde i hændelsessognet.

Kritik fra ikke-medlemmer, der måtte henvende sig til folkekirken for at registrere børnefødsler, medførte, at kirkeminister Bertel Haarder i 2005 indførte en ordning, hvorved man kunne sende fødselsanmeldelser til et enkelt centralt kontor i Lolland-Falsters Stift i stedet for til den lokale folkekirke. Fra 1. oktober 2010 ophørte kravet om, at forældrene selv skulle anmelde deres barns fødsel. Dette foretages nu af jordemoderen (kun hvis der slet ikke har været en jordemoder til stede ved fødslen, skal forældrene selv foretage fødselsanmeldelse).

Med fremkomsten af digital signatur (i 2007-2008) og NemID (i 2010) er spørgsmålet om henvendelse til et bestemt kirkekontor dog i vid udstrækning blevet afløst af digitale selvbetjeningsløsninger for borgerne. 1. december 2013 trådte anden bølge af bestemmelserne om obligatorisk digital selvbetjening i kraft for folkekirkens vedkommende, hvilket betyder, at det efter denne dato er blevet obligatorisk for borgerne at anvende en række digitale selvbetjeningsløsninger i forhold til civilregistrering (faderskab, anmeldelse om navngivning (uden dåb), navneændring og begravelsesanmodning) - enkelte undtagelser fra kravet om brug af obligatoriske digitale selvbetjeningsløsninger forekommer dog, især i spørgsmålet om begravelsesanmodning.

Kirke og samfund[redigér | redigér wikikode]

Ud over de normale gudstjenestersøn- og helligdage er der særligt fire begivenheder i livsforløbet, hvor folk søger folkekirkens rituelle rammer, nemlig dåb, konfirmation, bryllup og begravelse.

Statskirke og/eller folkekirke[redigér | redigér wikikode]

Efter reformationen og indtil 1849 var kirken en del af staten. I Kongeloven fra 1665 krævedes det af kongen, at han skulle opretholde den augsburgske bekendelse i rigerne og skærme rigerne mod kættere. Kongen proklameredes som kirkens og gejstlighedens øverste styrer, med myndighed over alt hvad der vedkom gudstjenester og kirkelige sammenkomster.[27]:146 Religionen og kirkestyrelsen var et statsanliggende, og det var ikke muligt at træde ud af kirken.[27]:239

I løbet af 1700-tallet fremkom krav om åndelig frihed, og i praksis svækkedes statskirkens krav om f.eks. tvungen kirkegang. Med Junigrundloven i 1849 blev den lovgivningsmæssige konsekvens taget.[27]:239 Grundloven gav frihed til at udøve gudsdyrkelse efter eget valg (oprindelig § 81, nuværende § 67), uden indflydelse på de borgerlige rettigheder og pligter (opr. § 84, nu § 70). Staten understøtter folkekirken (§ 4), men staten er i retslig henseende religionsløs, f.eks. er der intet krav om at kirkeministeren eller andre regeringsmedlemmer eller indbyggere skal være medlem af folkekirken.[Note 1][27]:240

Folkekirkens lovgivningsmæssige forhold er dog fortsat afgjort af staten. Junigrundloven 'lovede' at Folkekirkens forfatning ordnes ved lov (opr. § 80, nu § 66), en såkaldt løfteparagraf. Der er imidlertid stadig ikke udarbejdet en sådan forfatning, og i praksis er denne paragraf i Grundloven blevet fortolket som ordnes ved lovgivning.[27]:242 Denne lovgivning har inkluderet emner som af mange er blevet betragtet som tilhørende folkekirkens indre (og ikke blot ydre) forhold, såsom muligheden for kvindelige præster vedtaget ved lov i 1947 trods modstand fra flere biskopper.[27]:294 Efter at ligestillings- og kirkeminister Manu Sareen i 2012 ved forordning indførte mulighed for folkekirkelig vielse af personer af samme køn (uden fuld accept fra alle biskopper, men også uden at nogen biskopper direkte sagde nej), anlagde en persongruppe sag som endte ved Højesteret. Højesteret afviste at ministeren havde handlet grundlovsstridigt, og angav som del af begrundelsen for afgørelsen:

Lovgivningsmagten og regeringen har ikke pligt til forud for regulering af folkekirkens forhold at høre nogen kirkelig instans. Uanset dette skete der forud for den gennemførte ordning bl.a. inddragelse af landets biskopper.[28]

Gør dette folkekirken til en statskirke? Nogle mener ja, eller i praksis ja.[29] Andre mener nej. Tidligere kirkeminister Mette Bock fastholdt i et interview mod slutningen af sin embedsperiode, at der er forskel på statskirke og folkekirke:

”Det har været min opgave at sørge for, at de to ikke støder sammen. For i Danmark har vi ikke en statskirke, men en folkekirke. Men der har været et eksempel undervejs i min periode, hvor de to er stødt sammen,” erkender hun.[Note 2][30]

Kirkehistorier og professor Martin Schwarz Lausten fastholder også forskellen, men påpeger samtidig det indviklede forhold:

Har vi da en folkekirke eller en statskirke? Grundloven afviser selv gennem sit ordvalg, at vi har en statskirke. Endvidere gælder, at statskirke har man der, hvor alle, som fødes i det pågældende land, automatisk bliver medlemmer af landets kirke, og hvor samtlige beslutninger af både åndelig, indrekirkelig og verdslig art træffes af statslige organer. Sådan forholder det sig ikke i Danmark, hvor man frivilligt skal indmeldes, dersom man ønsker medlemsskab. På den anden side er der statskirkelige træk, idet regenten iflg. Grundloven skal være medlem af den evangelisk-lutherske folkekirke, og staten skal iflg. Grundloven støtte netop denne kirke frem for andre. Lovgivning og administration af den udføres af folketing og kirkeministerium med den rent politisk udnævnte minister i spidsen, statsoverhovedet udnævner efter indstilling biskopper, det offentlige opkræver kirkeskatten på kirkens vegne og lader folkekirken foretage personregistreringen. Sammenfattende kan man sige, at vi har en folkekirke med stærke statskirkelige træk.[31]

(fremhævelse i originalen)

Bekendelsesskrifter[redigér | redigér wikikode]

I Danske Lov 2-1-1 hedder det:
"Den Religion skal i Kongens Riger og Lande alleene tilstædis, som overeens kommer med den Hellige Bibelske Skrift, det Apostoliske, Nicæniske og Athanasii Symbolis, og den Uforandrede Aar et tusind fem hundrede og tredive overgiven Augsburgiske Bekiendelse, og Lutheri liden Catechismo."
Folkekirkens bekendelsesskrifter er således:

Ritualer og liturgi[redigér | redigér wikikode]

Det bedst kendte ritual i Folkekirken er givetvis søndagens gudstjeneste med nadver (formelt kaldet højmesse), men herudover udfører folkekirken også en række andre ritualer, hvoraf de vigtigste er dåb, vielser og begravelser. Ritualerne udføres på grundlag af de forskrifter, som er fastsat i den til enhver tid gældende ritualbog, aktuelt i "Ritualbog (Gudstjenesteordning for Den Danske Folkekirke)" autoriseret ved kongelig resolution af 12. juni 1992[32]. Når en ny gudstjenesteordning sættes i kraft, forbliver tidligere ordninger dog stadig gyldige, så derfor kan man også i Folkekirken anvende ritualer som foreskrevet i tidligere ordninger. De væsentligste ordninger siden reformationen har været Kirkeordinansen fra 1537 – udgivet umiddelbart efter reformationen – og Kirkeritualet fra 1685, der i lange tider udgjorde en slags "grundlov" for Folkekirken. Hertil kom visse mere generelle bestemmelser "om religionen og gejstligheden" i anden bog af Christian V's Danske Lov fra 1683. Senere betydende ritualbøger har været ritualbøgerne fra 1895 og 1912.

Kirkelige foreninger i folkekirken[redigér | redigér wikikode]

En række foreninger med forskellige teologiske standpunkter arbejder inden for folkekirkens bekendelse. Efter vækkelserne i 1800-tallet opstod missionsbevægelserne, Indre Mission, Luthersk Mission og Evangelisk Luthersk Mission, Tidehverv, Grundtvigianisme, og i kølvandet blev der oprettet en række ydremissionsselskaber: Dansk Ethioper Mission, Sudan Missionen, Den Danske Israelsmission, Danmission og Folkekirkens Nødhjælp.

Inden for ungdomsarbejde findes der bl.a. Økumenisk ungdom, Kristeligt Forbund for Studerende, KFUM og KFUK, Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF, Danmarks Kristelige Gymnasiastbevægelse, Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler, Børne- og UngdomsOase, Luthersk Missions Ungdom og Indre Missions Unge.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Undtagelsen er kongen/regenten, som skal tilhøre den evangelisk-lutherske kirke (§ 6), som er den danske folkekirke (§ 4).
  2. ^ Eksemplet gjaldt et forslag om lovmæssigt at tillade ikke-teologer under visse omstændigheder at blive præster. Forslaget var kommet fra kirkelig side, men blev afvist fra politisk side i folketingets kirkeudvalg.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Næsten 25.000 meldte sig ud af folkekirken i 2016 - Danmarks Statistik
  2. ^ a b c d e Kirkeministeriet: Folkekirkens medlemstal
  3. ^ Medlemmer af Folkekirken (Danmarks Statistik, tilgået 2019-08-27)
  4. ^ Familiestyrelsen: Anerkendte og godkendte trossamfund og menigheder
  5. ^ Danmark hentede ideen om Folkekirken fra Tyskland
  6. ^ a b : Henrik Nepper Christensen: Den gældende ordning for folkekirkens styre. Kirkeministeriet 2012.
  7. ^ a b c d Kristeligt Dagblad, 3. marts 2017; Christian Birk: Nye tal: Folkekirkens medlemstab skyldes indvandring (1. sektion, side 5)
  8. ^ a b Berlingske BLOG, Tom Jensen, 1. marts 2016: Skal Grundloven ændres på grund af indvandringen?
  9. ^ Fyens.dk, 10. marts 2017: Indvandring skubber til folkekirkens medlemstal
  10. ^ Udlændingeservice: Tal og fakta. Befolkningsstatistik om indvandrere og efterkommere, Juli 2009 (f.eks. ss. 16-17 & 21)
  11. ^ Skriften: Nye tal: Folkekirkens medlemstab skyldes indvandring
  12. ^ a b Center for Samtidsreligion - Den Danske Folkekirke: Statistik og kommentar til statistiske oplysninger
  13. ^ Kirkefondet: Demografisk Analyse - med kirkeligt perspektiv af Danmark 2014 (side 18)
  14. ^ Kristeligt Dagblad "Kun 2,4 procent går i kirke hver uge" Tjek |url= (hjælp). Kristeligt Dagblad. 10. juni 2008. Hentet 14. marts 2017. 
  15. ^ Danmarks Statistik
  16. ^ Bekendtgørelse om stiftelse og ophør af medlemskab af folkekirken – retsinformation.dk
  17. ^ Bekendtgørelse af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning
  18. ^ KM44: KIRKELIGE HANDLINGER EFTER PROVSTI/STIFT
  19. ^ Kristeligt Dagblad, 20. februar 2019, s. 1 - Nikolaj Krak: "Mange års tendens brudt: Flere bliver døbt"
  20. ^ KM22: IND- OG UDMELDELSER AF FOLKEKIRKEN EFTER PROVSTI/STIFT OG ALDER
  21. ^ STATISTISK SENTRALBYRÅ: Den norske kirke, 2015
  22. ^ "Statistics Finland with adherence of the Finnish population by religious communities". Hentet 2019-04-30. 
  23. ^ STATISTICS ICELAND: Populations by religious and life stance organizations 1998-2018
  24. ^ Svenska kyrkan i siffror - Svenska kyrkan
  25. ^ Statistik om indbyggertal – Danmarks Statistik
  26. ^ Danmarks Riges Grundlov
  27. ^ a b c d e f Schwarz Lausten, Martin (2004). Danmarks kirkehistorie (3. udgave). Gyldendal. ISBN 87-02-02701-1. 
  28. ^ Højesterets dom i sag 159/2016 afsagt torsdag den 23. marts 2017
  29. ^ Teologer: Folkekirken er reelt en statskirke, Kristeligt Dagblad 23. februar 2019
  30. ^ Kirkeminister: Det var ikke altid lige let at holde Folketinget på afstand af folkekirken, Kristeligt Dagblad 18. maj 2019
  31. ^ Schwarz Lausten, Martin (2018). Kirkens historie i Danmark. Pavekirke - Kongekirke - Folkekirke (3. udgave). Eksistensen. s. 118. ISBN 978-87-410-0397-9. 
  32. ^ DEN DANSKE FOLKEKIRKE på hjemmesiden "Nordisk liturgi"
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: