Vandkraftværk: Forskelle mellem versioner
Nico (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Hejsa, fjerner ændringer fra 83.73.47.20 (bidrag) |
No edit summary |
||
Linje 7: | Linje 7: | ||
Nogle kraftværker har [[magasin]] for at lagre nedbøren og har dermed mulighed for at producere elektricitet når det ikke regner eller er tøbrud. Andre kraftværker har ikke magasin og er underlagt skiftende strøm og vandmængde i [[flod]]en . |
Nogle kraftværker har [[magasin]] for at lagre nedbøren og har dermed mulighed for at producere elektricitet når det ikke regner eller er tøbrud. Andre kraftværker har ikke magasin og er underlagt skiftende strøm og vandmængde i [[flod]]en . |
||
Energien bliver produceret ved at vandet strømmer gennem en turbine. Til turbinen er der fæstnet en aksel som går til en [[generator]]. Det er generatoren som producerer strømmen. |
Energien bliver produceret ved at vandet strømmer gennem en turbine. Til turbinen er der fæstnet en aksel som går til en [[generator]]. Det er generatoren som producerer strømmen. Vandet løber gennem en [[afløbstunnel]] og ud i floden eller søen igen. |
||
Såkaldte pumpekraftværker kan i perioder når der er overskudskraft på nettet, drive elektromotorer som pumper vandet tilbage i magasinerne. Sådan sikres det at der er høj nok vandstand til tider med stort elektricitetsforbrug og ringe nedbør. |
Såkaldte pumpekraftværker kan i perioder når der er overskudskraft på nettet, drive elektromotorer som pumper vandet tilbage i magasinerne. Sådan sikres det at der er høj nok vandstand til tider med stort elektricitetsforbrug og ringe nedbør. |
||
Linje 13: | Linje 13: | ||
Indenfor vandkraftværker skelner man mellem magasinkraftværker og elvkraftværker. Som navnet siger, kan magasinkraftværker lagre vand i overskudsperioderperioder for senere at bruge dette vand til kraftproduktion i tørre perioder. Fyldning- og tømningsmønsteret følger gerne en årlig cyklus, hvor vand samles op i forår og sommer for så at tømmes om efterår og vinter. Dette skyldes at tilgangen af vand fra regn og snesmeltning er højest i sommerhalvåret, hvilket kombineret med lav efterspørgsel fører til generelt lave kraftpriser. Om vinteren er situationen modsat, med svag tilførsel og høj efterspørgsel, sådan at de højeste kraftpriser som regel observeres til midvinter. |
Indenfor vandkraftværker skelner man mellem magasinkraftværker og elvkraftværker. Som navnet siger, kan magasinkraftværker lagre vand i overskudsperioderperioder for senere at bruge dette vand til kraftproduktion i tørre perioder. Fyldning- og tømningsmønsteret følger gerne en årlig cyklus, hvor vand samles op i forår og sommer for så at tømmes om efterår og vinter. Dette skyldes at tilgangen af vand fra regn og snesmeltning er højest i sommerhalvåret, hvilket kombineret med lav efterspørgsel fører til generelt lave kraftpriser. Om vinteren er situationen modsat, med svag tilførsel og høj efterspørgsel, sådan at de højeste kraftpriser som regel observeres til midvinter. |
||
Den anden form for vandkraftværker er elvkraftværker, som typisk kendetegnes af store vandmængder med lille faldhøjde. Disse kraftværker er afhængige af vandføringen i elven, som vanskelig kan reguleres, og vandet bruges derfor når det kommer. Dette indebærer at |
Den anden form for vandkraftværker er elvkraftværker, som typisk kendetegnes af store vandmængder med lille faldhøjde. Disse kraftværker er afhængige af vandføringen i elven, som vanskelig kan reguleres, og vandet bruges derfor når det kommer. Dette indebærer at kraftproduksionen øger betraktelig i perioder med meget snesmeltning eller nedbør. For øvrig ligger elvkraftværkerne som regel i lavlandet, mens magasinkraftværkerne typisk ligger i bjergene, hvor man også kan producere strøm ved hjælp af små vandmængder med stor faldhøjde. |
||
==Se også== |
==Se også== |
Versionen fra 5. dec. 2007, 15:46
Et Vandkraftværk er et kraftværk som producerer elektrisk energi ved hjælp af rindende vand.
Et vandkraftværk henter den potentielle energi i vand som er fordampet fra havet og faldet som nedbør i bjergene. Højdeforskellen mellem vandet før og efter turbinen giver et energipotentiale.
Nogle kraftværker har magasin for at lagre nedbøren og har dermed mulighed for at producere elektricitet når det ikke regner eller er tøbrud. Andre kraftværker har ikke magasin og er underlagt skiftende strøm og vandmængde i floden .
Energien bliver produceret ved at vandet strømmer gennem en turbine. Til turbinen er der fæstnet en aksel som går til en generator. Det er generatoren som producerer strømmen. Vandet løber gennem en afløbstunnel og ud i floden eller søen igen.
Såkaldte pumpekraftværker kan i perioder når der er overskudskraft på nettet, drive elektromotorer som pumper vandet tilbage i magasinerne. Sådan sikres det at der er høj nok vandstand til tider med stort elektricitetsforbrug og ringe nedbør.
Indenfor vandkraftværker skelner man mellem magasinkraftværker og elvkraftværker. Som navnet siger, kan magasinkraftværker lagre vand i overskudsperioderperioder for senere at bruge dette vand til kraftproduktion i tørre perioder. Fyldning- og tømningsmønsteret følger gerne en årlig cyklus, hvor vand samles op i forår og sommer for så at tømmes om efterår og vinter. Dette skyldes at tilgangen af vand fra regn og snesmeltning er højest i sommerhalvåret, hvilket kombineret med lav efterspørgsel fører til generelt lave kraftpriser. Om vinteren er situationen modsat, med svag tilførsel og høj efterspørgsel, sådan at de højeste kraftpriser som regel observeres til midvinter.
Den anden form for vandkraftværker er elvkraftværker, som typisk kendetegnes af store vandmængder med lille faldhøjde. Disse kraftværker er afhængige af vandføringen i elven, som vanskelig kan reguleres, og vandet bruges derfor når det kommer. Dette indebærer at kraftproduksionen øger betraktelig i perioder med meget snesmeltning eller nedbør. For øvrig ligger elvkraftværkerne som regel i lavlandet, mens magasinkraftværkerne typisk ligger i bjergene, hvor man også kan producere strøm ved hjælp af små vandmængder med stor faldhøjde.
Se også
- Dæmning
- Vandmølle
- Bølgeenergi
- Tidevandsenergi
- Saltkraft (ved blanding af ferskvand og saltvand)
Wikimedia Commons har medier relateret til: |