System of a Down: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
PixelBot (diskussion | bidrag)
m robot Tilføjer: ka:System of a down
m robot Ændrer: ru:System of a Down
Linje 133: Linje 133:
[[pt:System of a Down]]
[[pt:System of a Down]]
[[ro:System of a Down]]
[[ro:System of a Down]]
[[ru:System of A Down]]
[[ru:System of a Down]]
[[simple:System of a Down]]
[[simple:System of a Down]]
[[sk:System of a Down]]
[[sk:System of a Down]]

Versionen fra 2. jan. 2008, 05:46

System of a Down
Live til Download festival i 2005
Information
Oprindelse Los Angeles, Californien, USA
Genre Alternativ metal[1]
Heavy metal[1]
Hård rock[1]
Avant garde metal[1]
Eksperimental rock
Aktive år 1995 - 2006 (pause)
Pladeselskab American Recordings
Columbia Records
Associeret med Serart
Scars on Broadway
Axis of Justice
ACHOZEN
Medlemmer Serj Tankian
Daron Malakian
Shavo Odadjian
John Dolmayan
Tidligere medlemmer Andy Khachaturian
Eksterne henvisninger
Officielle hjemmeside

System of a Down (ofte omtalt som S.O.A.D. eller System) er et alternativt metal-band fra Los Angeles, der blev dannet i 1995. Bandet består af Serj Tankian (sang og keyboard), John Dolmayan (trommer), Daron Malakian (guitar, sang) og Shavo Odadjian (bas). Alle fire medlemmer har armenske rødder og er oldebørn af overlevere fra det armenske folkedrab (1915-1917). Bandet er kendt for sine klare politiske og sociale holdningstilkendegivelser i deres sange.

I maj 2006 bekræftede Daron Malakian, at bandet havde tænkt sig at tage en pause der mindst ville vare nogle år. Han fortalte MTV:

Vi bryder ikke op (...) Vi har kørt System of a Down i over 10 år og jeg tror det er sundt for os alle at komme lidt væk og så slutte os sammen senere
Jeg vil altid være et System of a Down medlem det vil aldrig ændre sig.

Det er således usikkert, hvornår bandet vil udsende et nyt album. Det er ligeledes usikkert, hvor lang tid pausen kommer til at tage.

Biografi

Soil (1993-1995)

System of a Downs rødder stammer fra et band ved navn Soil der blev dannet i Los Angeles i 1993. Bandet bestod af Serj Tankian som vokalist, Daron Malakian på guitar, Dave Hagopyn som bassist og Domingo Laranio på trommer. Shavo Odadjian sluttede sig senere til dem som guitarist. Efter tre år med kun et liveshow og en jamindspildninger valgte bandet at gå fra hinanden.

Begyndelsen (1996-1997)

Efter opløsningen af Soil valgte Serj og Daron at danne et nyt band. Shavo Odadjian blev valgt som manager, men der gik ikke længe inden han blev deres bassist i stedet. Andy Khachaturian sluttede sig til bandet som trommeslager. Gruppen navngav sig Victims of a Down[2] som kom fra et digt Daron havde skrevet. Dog mente Shavo OdadjianFodnotefejl: Afsluttende </ref> mangler for <ref>-tag Samme år udgav de deres demo 1 som indeholdt de tidlige versioner af Sugar, Suite-Pee, og P.L.U.C.K., samt DAM. Demo 2 blev udgivet i 1996 som indeholdt demoerne Soil og deres mest kendte numre der aldrig kom på en CD Honey og Temper. I begyndelsen af 1997 indspillede de deres endelige Demo 3 som indeholdt tidlige versioner af Peephole, War?, og Know. I midten af 1997 forlod Andy Khachaturian bandet og John Dolmayan kom til at erstatte ham. Der gik ikke længe inden de fangede produceren Rick Rubins opmærksomhed. Bandet viste deres store interesse for mødet med produceren nær slutningen af 1997 og indspillede en demo 4 (som aldrig blev udgivet offentligt). Rick Rubin ønskede de skulle skrive kontrakt med American/Columbia records hvorefter de kunne begynde at indspille deres debutalbum i hans studie. Dette blev kaldt "American indspilningsperiode" som var en demo til debutalbummet. Demoen blev stjålet fra studiet og lagt ud på internettet.

Debut album

I summeren 1998 udkom System of a Down debutalbum System of a Down. Singlen fra den første CD, "Sugar", blev en radiofavorit, og yderligere to singler fra albummet blev udsendt ("Spiders" og "War?"). System of a Down turnerede en del i perioden, og var blandt andet opvarmning for Slayer og spillede på 2. del af Ozzfest. Efter Ozzfest turnerede de med Fear Factory og senere Incubus, før de i januar 2000 var hovednavn på Sno-Core, med Puya, Mr. Bungle og Incubus som supportbands. Senere i år 2000 var bandet medvirkende på Sabbath-hyldestalbummet Nativity in Black 2, hvor de indspillede en udgave af Black Sabbaths Snowblind, og gik i gang med indspilningen af deres andet album.

Mainstream: Toxicity/ Steal This Album! (2001-2003)

Toxicity, der blev udsendt i 2001, startede som nummer et på både de amerikanske og candadiske hitlister, og albummet er indtil videre solgt i omkring 5 millioner eksemplarer på verdensplan. Albummet lå som nummer et på den amerikanske hitliste den 11. september 2001, og albummets kontroversielle tekster var ikke velsete i det politiske miljø, der opstod i kølvandet på terrorangrebet. Hitsinglen 'Chop Suey', der blandt andet indeholder teksten "I don't think you trust in my self-righteous suicide", blev derfor boykottet af de fleste amerikanske radiostationer. Videoen blev dog vist i stor stil på MTV, ligesom videoen til den anden single, 'Toxicity' blev det. I anden halvdel af 2001 kom uudgivne numre fra optagelserne til Toxicity i omløb på internettet. Bandet udsendte en pressemeddelelse, hvori de skrev, at deres fans hørte ufærdigt materiale, og de gik derfor i studiet for at genindspille disse numre. Resultatet var deres tredje album, Steal this album, der udkom i november 2002. Albummet er designet som en hjemmebrændt CD, hvorpå titlen var skrevet med filtpen. CD'en havde ikke noget cover. Albummets titel er en reference til Abbie Hoffmans anarkistiske klassiker fra 1970, Steal this Book (Stjæl denne bog), der er en opfordring til oprør mod enhver form for autoriteter. Albummet blev i tråd med titlen uddelt gratis til flere af bandets koncerter, ligesom alle numrene blev lagt tilgængelige på nettet. Der blev ikke lavet musikvideoer til nogen af numrene, og albummets numre blev primært spillet på "alternativ radio". En video til nummeret Boom! blev dog filmet med Michael Moore som instruktør som en protest mod Irakkrigen.

Mezmerize/Hypnotize (2004-2006)

System of a Down live til Downloadfestival 2005

Fra 2004 til 2005 producerede bandet et dobbeltalbum, Mezmerize/Hypnotize, hvor de to dele blev udsendt uafhængigt af hinanden. Den første del, Mezmerize blev udgivet i maj 2005, og blev vel modtaget af kritikere. Albummet startede som nummer et på blandt andet de amerikanske, candadiske og australske hitlister. Albummets første single, B.Y.O.B. (Bring Your Own Bombs), som stiller spørgsmål ved irakkrigens rigtighed, blev højt placeret på Billboards liste. Den næste single, Question, blev medinstrueret af bassisten Shavo Odadjian. Efter albummets udgivelse turnerede S.O.A.D. rundt i USA og Canada med The Mars Volta og Bad Acid Trip som supportbands.

Anden del af dobbeltalbummet, Hypnotize, blev udsendt i november 2005. Også dette album startede som nummer 1 på den amerikanske hitliste, og System of a Down er dermed, sammen med Beatles og rapperen DMX, de eneste musikere, der har haft to originale albums som nummer 1 i løbet af et år.

I februar 2006 vandt System of a Down en Grammy for singlen B.Y.O.B. foran navne som Nine Inch Nails og Robert Plant.

Pausen og fremtiden (2006 -)

I maj 2006 annoncerede bandet, at de ville tage en pause. Daron Malakian bekræftede at bruddet formodentligt ville vare nogle år men insisterede på, at bandet ikke ville gå fra hinanden. Han fortalte MTV: "Vi bryder ikke op. Hvis det var tilfældet ville vi ikke have spillet på Ozzfest. Vi tager en lang pause efter Ozzfest for at gøre vores egne ting. Vi har kørt System of a Down i over 10 år og jeg tror det er sundt for os alle at komme lidt væk fra det." System of a Downs sidste optræden før pausen fandt sted d. 13 august 2006 i West Palm Beach, Florida. "I nat vil være vores sidste show vi spiller sammen i lang tid" fortalte Malakian til flokken gennem søndagens sidste optræden. "Vi vil være tilbage vi ved bare ikke hvornår" [3]

I pausen vil Malakian være med i et band kaldet Scars on Broadway, hvis debutalbum formodentlig skal udkomme i 2007. Odadjian vil også tage del i projektet. Han vil også arbejde på et projekt med RZA fra Wu-Tang Clan. Tankian har planer om at fortsætte indspilninger som solo artist/producer i "Serjical Strike" mens Dolmayan planlægger at åbne en online komikbogforetning som skulle være online i november 2007.[4]

Musikstil og indflydelse

S.O.A.D. bruger en lang række instrumenter i deres numre, heriblandt elektriske baritone guitarer, elektriske mandoliner, sitarer, 12-strengede spanske guitarer og en række vestasiatiske instrumenter. Bandet er først og fremmest inspireret af tidligere alternative rock-bands, men henter også inspiration fra heavy metal, punk rock, jazz, fusion, armensk folkemusik, klassisk rock, blues og industrial.

Bandets medlemmer

Tidligere medlemmer

Diskografi

Studiealbum

Henvisninger

Noter

  1. ^ a b c d System of a Down genreklassifikation på music.aol.com
  2. ^ Nalbandian, Bob. "Interview with System of a Down". jam.canoe.ca. Hentet 2007-07-21.
  3. ^ http://www.soadfans.com/Article427.htm
  4. ^ [1]
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Skabelon:Link AA Skabelon:Link FA