Odense Adelige Jomfrukloster: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
m
No edit summary
 
===Bispegård, kongeslot og adelsgård===
Den langstrakte hovedbygning er i to stokværk med kælder. Den er bygget over flere omgange. Kælderen og nederste stokværk er i følge en forlængst forsvundet indskriftstavle opført 1504-08 af biskop [[Jens Andersen Beldenak]] som bispebolig. De svære mure er opførte i røde [[munkesten]] lagt i [[munkeskifte]]. Man kan se spor efter oprindelige vinduer. Kælderen er, bortset fra ved gavlene, dækket af to rækker spidsbuede hvælvinger, der i midten hviler på korte murede piller. Ved [[reformationen]] overgik bispegården som alt andet kirkegods til [[kronen]]. Kong [[Frederik II]] lod i 1560 gården indrette til kongelig bolig. I den forbindelse bygges flere nye bygninger, herunder staldbygninger. Allerede i 1575 opgav man bispegården som kongeslot. Kongen foretrak det gamle Skt. Hans Kloster, det nuværende [[Odense Slot]], som var "''langt bedre at holde hus på og bo i end Biskopsgården''". 1579 overtog den velhavende Odense-borger [[Oluf Bager]] gården fra kronen. Efter ham var gården ejet af familen Akeleye og andre adelsslægter, men 1630 overtog [[Jørgen Brahe]] gården. Han lod bygge et nyt stokværk på bygningen, dog i små mursten, og med kamtakkede gavle. Over hovedindgangen sidder en ret forvitret sten med våbenskjolde for slægterne [[Brahe]] og [[Gyldenstierne]]. Jørgen Brahes søn og svigerdatter, [[Preben Brahe]] og [[Susanne Gøye]], overlod gården til [[Anne Gøye]], Susannes faster. Hun var en passioneret bogsamler og havde her et stort bibliotek på cirka 900 bøger og 100 håndskrifter. Denne samling testamenterer hun til Preben Brahe og Susanne Gøyes datter, [[Karen Brahe]].
 
===Karen Brahe opretter klosteret===
1.997

redigeringer

Navigationsmenu