Spring til indhold

Jurij Andropov: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
SieBot (diskussion | bidrag)
m robot Ændrer: az:Yuri Andropov
m robot Tilføjer: scn:Yuri Andropov
Linje 57: Linje 57:
[[ro:Iuri Vladimirovici Andropov]]
[[ro:Iuri Vladimirovici Andropov]]
[[ru:Андропов, Юрий Владимирович]]
[[ru:Андропов, Юрий Владимирович]]
[[scn:Yuri Andropov]]
[[sh:Jurij Vladimirovič Andropov]]
[[sh:Jurij Vladimirovič Andropov]]
[[simple:Yuri Andropov]]
[[simple:Yuri Andropov]]

Versionen fra 9. mar. 2008, 15:07

Jurij Vladimirovitj Andropov (Ю́рий Влади́мирович Андро́пов), (15. juni 19149. februar 1984) var en sovjetisk politiker og generalsekretær i kommunistpartiet fra 12. november 1982 til sin død 16 måneder senere.

Jurij Andropov overtog posten som generalsekretær efter Leonid Bresjnev i 1982.

Andropov blev født i Nagutskoje, Stavropol Gubernija, som søn af en jernbanefunktionær. Han blev medlem af Komsomol i 1930 og fuldt medlem af partiet i 1939. Under anden verdenskrig deltog Andropov i partisangrupper mod tyskerne. Efter krigen flyttede han til Moskva og blev en del af partisekretariatet i 1951.

Efter Stalins død i 1953 blev han sendt i "eksil" til den sovjetiske ambassade i Budapest. Han spillede en vigtig rolle i den sovjetiske invasion i Ungarn i 1956. Han vendte tilbage til Moskva i 1957 og fik diverse hverv i det sovjetiske magtapparat. I 1967 blev Andropov udnævnt til leder for KGB. I 1973 blev han fuldt medlem af politbureauet. Han sad som leder af KGB helt frem til han overtog posten som generalsekretær i 1982, da Leonid Bresjnev døde. At netop Andropov blev valgt var overraskende; de fleste havde ventet, at Konstantin Tjernenko var blevet valgt til Sovjetunionens nye leder. I vesten blev valget modtaget med mistænksomhed, specielt fordi Andropov havde været leder af KGB og på grund af hans rolle ved invasionen af Ungarn.

Andropov fik endvidere hvervet som præsident i Sovjetunionen i 1983.

Juri Andropov forsøgte under sin tid som leder at forbedre økonomien og reducere korruptionen. Desuden vil han blive husket for sin kampagne mod alkoholmisbrug og sin stræben efter at øge arbejdsdisciplinen.

I udenrigspolitikken opnåede han kun lidt; Krigen i Afghanistan forsatte, og forholdet til vesten blev stadig dårligere. Andropov forsøgte sig med udspil om nedrustning, men dette blev dårligt modtaget i vesten, især hos Reaganadministrationen og i Storbritannien af Thatcher.

I september 1983 nedskød sovjetiske jagerfly et civilt passagerfly, som havde forvildet sig ind over russisk område. Dette førte til en meget spændt tone mellem øst og vest, og forholdet blev ikke bedre, da USA udstationerede Pershing-missiler i Europa. Dette var et svar på, at Sovjet havde opsat SS20-raketter.

Andropov led af en nyresygdom, og den 9. februar 1984 døde han i Moskva efter længere tids sygeleje. Han blev efterfulgt af Konstantin Tjernenko.

I eftertiden mener mange, at det var Andropovs fortjeneste, at Mikhail Gorbatjov kom frem i partiapparatet. Flere håbede, at netop han skulle efterfølge Andropov.