Diagnose: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 9. maj 2008, 00:32

At stille en diagnose (af græsk Diagnosis afgørelse eller sondring) vil sige bestemmelse af en sygdoms art.^[1] Diagnostik sker på baggrund af de kliniske tegn som lægen selv observerer, og de symptomer som patienten beskriver. Hertil kommer diagnostiske undersøgelser og analyser som anvendes til at udelukke diagnoser (differential diagnostik) og underbygge diagnosen.

En sygdom vil være karakteriseret ved en række kliniske tegn og symptomer, som skal være tilstede for at en diagnose kan stilles. Sygdomme kan defineres enten på baggrund af den underliggende sygdomsmekanisme eller, hvis ikke denne er kendt, på baggrund af kliniske tegn og symptomer.

Siden Hippocrates har læger samlet erfaring om sygdommes kendetegn, varighed og mulige forløb, og ud fra disse defineret diagnoser. Først i nyere tid har man for de fleste sygdommes vedkommende kunne begynde at definere sygdomme ud fra deres biologiske/patologiske årsager (ætiologi).

Noter

^ Klinisk Ordbog, Munksgaard 1991. ISBN 87-16-10839-6

[1] Klinisk Ordbog, Munksgaard 1991. ISBN 87-16-10839-6

[1]

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
+At stille en '''diagnose''' (af græsk ''Diagnosis'' afgørelse eller sondring) vil sige bestemmelse af en sygdoms art.<ref>Klinisk Ordbog, Munksgaard 1991. ISBN 87-16-10839-6</ref> Diagnostik sker på baggrund af de kliniske tegn som [[læge]]n selv observerer, og de [[symptom]]er som [[patient]]en beskriver. Hertil kommer diagnostiske undersøgelser og analyser som anvendes til at udelukke diagnoser (differential diagnostik) og underbygge diagnosen.
-{{wikificering}}
-(af græsk ''Diagnosis'' afgørelse eller sondring).
-Bestemmelse af en sygdoms art (efter Klinisk Ordbog, Munksgaard 1991. ISBN 87-16-10839-6).
+En sygdom vil være karakteriseret ved en række kliniske tegn og symptomer, som skal være tilstede for at en diagnose kan stilles. [[Sygdom]]me kan defineres enten på baggrund af den underliggende sygdomsmekanisme eller, hvis ikke denne er kendt, på baggrund af kliniske tegn og symptomer.
-Diagnostik sker på baggrund af de kliniske tegn som lægen selv observerer, og de symptomer som patienten beskriver. Hertil kommer diagnostiske undersøgelser og analyser som anvendes til at udelukke diagnoser (differential diagnostik) og underbygge diagnosen.
+Siden [[Hippocrates]] har læger samlet erfaring om sygdommes kendetegn, varighed og mulige forløb, og ud fra disse defineret diagnoser. Først i nyere tid har man for de fleste sygdommes vedkommende kunne begynde at definere sygdomme ud fra deres biologiske/patologiske årsager ([[ætiologi]]).
-En sygdom vil være karakteriseret ved en række kliniske tegn og symptomer, som skal være tilstede for at en diagnose kan stilles.
-Sygdomme kan defineres enten på baggrund af den underliggende sygdomsmekanisme eller, hvis ikke denne er kendt, på baggrund af kliniske tegn og symptomer.
+==Noter==
-Siden Hippocrates har læger samlet erfaring om sygdommes kendetegn, varighed og mulige forløb, og ud fra disse defineret diagnoser.
+<references/>
-Først i nyere tid har man for de fleste sygdommes vedkommende kunne begynde at definere sygdomme ud fra deres biologiske/patologiske årsager (ætiologi).
+[[Kategori:Lægevidenskab]]
+[[als:Diagnostik]]
+[[ar:تشخيص]]
+[[bg:Диагноза]]
+[[de:Diagnose]]
+[[en:Diagnose]]
+[[et:Diagnoos]]
+[[es:Diagnóstico]]
+[[eu:Diagnostiko]]
+[[fr:Diagnostic (médecine)]]
+[[it:Diagnosi]]
+[[he:אבחנה]]
+[[ms:Diagnosis]]
+[[nl:Diagnose]]
+[[ja:診断]]
+[[no:Diagnose]]
+[[nn:Diagnose]]
+[[pl:Diagnoza (medycyna)]]
+[[pt:Diagnóstico (medicina)]]
+[[ro:Diagnostic medical]]
+[[ru:Диагноз]]
+[[simple:Diagnosis]]
+[[sk:Diagnóza]]
+[[sr:Дијагностика]]
+[[sh:Dijagnoza]]
+[[fi:Lääketieteellinen diagnoosi]]
+[[sv:Medicinsk diagnostik]]
+[[ta:அறுதியிடல்]]
+[[zh:诊断]]