Antidepressivum

Antidepressiva Lægemidler som modvirker sygeligt forsænket stemingsleje. Det drejer sig først og fremst om såkaldt Endogen Depression, dvs. depression uden ydre årsag, mens antidepressiva ikke ændrer tristhed og nedtrykthed pga ydre begivenheder som sorgreaktioner eller dagliglivets eksistentielle problemer.

Medikamenterne anvendes også i behandlingen af angst og tvangslidelser, samt ved endel somatiske tilstander som nevropatisk smerte, premenstruelt syndrom og menopausale gener.

Endogen depression er hyppig, idet op til 5% af befolkningen i løbet af livet kommer til at lide af en depression. Der er en udtalt suicidalrisiko. Hos ældre kan symptomerne skjules under somatiske klager, og tilstanden kan forbeksles med demens.

Årsagen er ukendt, men hypotesen er mangel på aminer som serotonin og noradrenalin i

cerebrale synapser er den vigtigste patogenetiske årsag. Alle antidepressiva øger koncentrationen af disse aminer i synapsespalten.

Antidepressiva inddeles i følgende 6 grupper:

1) Cykliske (tricykliske) Antidepressiva, der virker ved at hæmme reabsorptionen af transmitterstofferne serotonin og noradrenalin - men ikke dopamin - fra synapsespalterne. Samtidig hæmmes kolinerge, histaminerge og alfa1 adrenerge receptorer.

2) Selektive serotonin re-uptake hæmmere, der kun hæmmer re-uptake af serotonin, men ikke af de andre monoaminer (SSRI, også kaldt lykkepiller

3) Nyere midler, der ligesom de tricykliske hæmmer re-uptake af seotonin og noradrenalin, men ikke påvirker andre respetorsystemer (SNRI)

4) Midler, der overbejende virker ved at hæmme præsynaptiske alfa2 - receptorer, hvorved der frigøres mere noradrenalin fra den præsynaptiske nerveterminal.

5) Monomainoxidaser-hæmmere, der virker ved at hæmme enzymer, der nedbryder noradrenalin og serotonin.

6) Litium virker forebyggende på både maier og depressions-episoder.

Se også Depression Psykiatri