Femern

Femernsundbro

Kort over øen Femern, markeret med rødt

Femern (tysk: Fehmarn) er en tysk ø i Østersøen. Femern ligger ved østkysten af Slesvig-Holsten. Øen er 185 km² stor og har en fast forbindelse med det holstenske fastland (Femernsundbroen) og færgeforbindelser til Danmark (Rødby) fra Puttgarden. Femern var frem til 1864 en del af det danske hertugdømme Slesvig, men tilhører i dag Østholsten amt (Kreis Ostholstein).

Bæltet mellem Femern og Lolland kaldes Femern Bælt.

I den danske tid udgjorde Femern sit eget amt og i kirkelig henseende et eget provsti (med fire sogne) under Slesvig Stift.

Øen beboedes i tidlig tid af vender, ligesom den nærliggende del af Holsten, Vagrien, og var i middelalderen ofte omstridt mellem de danske konger og de holstenske grever.

Grev Johan den Milde havde den i forlening, og Valdemar Atterdag erobrede øen i 1357 og indtog borgen Glambæk, som lå i nærheden af Burg; men få år efter indtog grev Johans søn Adolf atter øen. Værst gik det ud over Femern, da Erik af Pommern fik magten over den i 1420, hvor han anrettede et stort blodbad. Fire år efter erobrede grev Adolf den tilbage, og ved freden i Vordingborg 1435 blev den endelig overladt ham sammen med Sønderjylland. Grev Adolf indkaldte iflg. sagnet folk fra Ditmarsken til Femern og pantsatte øen til lubeckerne, der beholdt den til 1490, da kong Hans indløste den.

Ved delingen af hertugdømmerne i 1544 fik Hans den Ældre Femern, og efter dennes død blev den ved en ny deling i 1581 givet til broderen, hertug Adolf, hvorefter den hørte under de holsten-gottorpske hertuger, indtil den med de andre gottorpske lande blev inddraget under kronen af Frederik 4. i 1713. I krigen i 1864 blev Femern erobret af preusserne natten melem 15. og 16. marts og blev ved freden i Wien afstået sammen med hertugdømmerne.

Wikimedia Commons har medier relateret til: Femern

54°28′N 11°8′Ø