Paradoks: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
JAnDbot (diskussion | bidrag) m robot Fjerner: sl:Paradoks (logika) |
Sten (diskussion | bidrag) m Link til Monty Hall-problemet indsat |
||
Linje 10: | Linje 10: | ||
Eksempler på paradokser er |
Eksempler på paradokser er |
||
⚫ | |||
*[[Løgnerens paradoks]] (hvis en løgner siger, at han lyver, er det så sandt…?) |
*[[Løgnerens paradoks]] (hvis en løgner siger, at han lyver, er det så sandt…?) |
||
*[[Monty Hall-problemet]] |
|||
*[[Russells paradoks]] (hvis R er mængden af alle mængder, der ikke indeholder sig selv, indeholder R så sig selv?) |
*[[Russells paradoks]] (hvis R er mængden af alle mængder, der ikke indeholder sig selv, indeholder R så sig selv?) |
||
⚫ | |||
[[Kategori:Paradokser| ]] |
[[Kategori:Paradokser| ]] |
Versionen fra 7. jun. 2009, 13:09
Ordet paradoks kommer af græsk para = "ved siden af" + doksa = "mening".
Det bruges om
- en påstand eller forklaring, som strider mod almindelig fornuft
- en udtalelse eller en holdning, som tilsyneladende er selvmodsigende, eller som i hvert fald strider mod sund fornuft
- det som virker absurd i sit væsen, eller når det skal udtrykkes, men som godt kan være sandt i virkeligheden
- en tilsyneladende logisk forklaring, som fører til en selvmodsigelse
De fleste paradokser skyldes en sammenrodning af det beskrivende sprogs niveau med metasprogets niveau.
Eksempler på paradokser er
- Antinomierne
- Løgnerens paradoks (hvis en løgner siger, at han lyver, er det så sandt…?)
- Monty Hall-problemet
- Russells paradoks (hvis R er mængden af alle mængder, der ikke indeholder sig selv, indeholder R så sig selv?)