Grevskab: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Nico (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved MGA73bot, fjerner ændringer fra 212.97.200.24 (bidrag) |
Kaare (diskussion | bidrag) m Flytter {{dansk synsvinkel}} øverst |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| ⚫ | |||
Ved [[forordning]] af [[1671]] åbnede den danske konge ([[Christian 5.]]) for, at [[adel]]ige, der ejede jord nok, kunne oprette '''grevskaber''' og samtidigt erholde titel af '''lensgreve'''. |
Ved [[forordning]] af [[1671]] åbnede den danske konge ([[Christian 5.]]) for, at [[adel]]ige, der ejede jord nok, kunne oprette '''grevskaber''' og samtidigt erholde titel af '''lensgreve'''. |
||
| Linje 10: | Linje 12: | ||
*[[Danske grevskaber]] |
*[[Danske grevskaber]] |
||
*[[Engelske grevskaber]] |
*[[Engelske grevskaber]] |
||
| ⚫ | |||
[[Kategori:Subnationale enheder]] |
[[Kategori:Subnationale enheder]] |
||
Versionen fra 30. jun. 2009, 23:40
Denne artikel omhandler overvejende eller alene danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.
Ved forordning af 1671 åbnede den danske konge (Christian 5.) for, at adelige, der ejede jord nok, kunne oprette grevskaber og samtidigt erholde titel af lensgreve.
Minimumstørrelsen for et grevskab var 2500 tdr. hartkorn. Hensigten var at knytte adelen tættere til Kronen. Det var oprindeligt bundet til slægten, kunne ikke handles eller pantsættes og gik tilbage til kronen i tilfælde af, at slægten uddøde.
Retten til at oprette baronier og grevskaber ophævedes med Grundloven, og med lensafløsningen i 1919 fastsatte man nærmere vilkår for, at lenene kunne overgå til besidderne:
- Staten opgav sin hjemfaldsret (det vil sige statens ret til at overtage grevskabet, hvis slægten uddøde) mod en afgift på 25% af ejendommensværdien. Desuden skulle besidderen overdrage 1/3 af jorden til oprettelse af statshusmandbrug.