Homiletik: Forskelle mellem versioner
PHansen (diskussion | bidrag) Opretter fra Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bd. 11, s. 695 --- den del af den praktiske teologi, som handler om kunsten at prædike ... |
|||
Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Homiletik''' (af [[græsk|gr.]] ''όμιλητική τέχνη'', "kunsten at samordne") |
'''Homiletik''' (af [[græsk|gr.]] ''όμιλητική τέχνη'', "kunsten at samordne") er benævnelsen på den del af den [[Praktisk teologi|praktiske teologi]], som handler om kunsten at [[Prædiken|prædike]]; den meddeler i videnskabelig systematisk form de anvisninger og regler, som må følges, for at en prædiken kan blive så fuldkommen som muligt, men i øvrigt er det stof, som behandles deri, ret forskelligartet. |
||
er benævnelsen på den del af |
|||
den [[Praktisk teologi|praktiske teologi]], som handler om kunsten |
|||
at [[Prædiken|prædike]]; den meddeler i videnskabelig |
|||
systematisk form de anvisninger og regler, som |
|||
må følges, for at en prædiken kan blive så |
|||
fuldkommen som muligt, men i øvrigt er det |
|||
stof, som behandles deri, ret forskelligartet. |
|||
En fremstilling af homiletikken må således indeholde |
En fremstilling af homiletikken må således indeholde en redegørelse for en prædikens forhold til |
||
den [[bibel]]ske tekst, drøfte, hvorvidt en sådan er nødvendig eller ønskelig, og i bekræftende fald om man da bør foretrække faste [[perikope]]rækker eller frit valgte tekststykker; den moderne [[Bibelkritik|kritiske bibelforskning]] foranlediger spørgsmålet om, i hvilket omfang historisk-teologiske oplysninger hører hjemme på [[prædikestol]]en, og en nærmere bestemmelse af forskellen mellem opbyggelig og historisk udlægning. |
|||
en redegørelse for en prædikens forhold til |
|||
den [[bibel]]ske tekst, drøfte, hvorvidt en sådan er |
|||
nødvendig eller ønskelig, og i bekræftende fald |
|||
om man da bør foretrække faste |
|||
[[perikope]]rækker eller frit valgte tekststykker; den moderne |
|||
[[Bibelkritik|kritiske bibelforskning]] foranlediger |
|||
spørgsmålet om, i hvilket omfang historisk-teologiske |
|||
oplysninger hører hjemme på [[prædikestol]]en, og en |
|||
nærmere bestemmelse af forskellen mellem |
|||
opbyggelig og historisk udlægning. |
|||
Endvidere behandler homiletikken de krav, som [[kirkeåret]]s forskellige |
Endvidere behandler homiletikken de krav, som [[kirkeåret]]s forskellige søn- og [[Officielle danske helligdage|helligdage]] stiller til [[forkyndelse]]n, forholdet mellem det [[Dogmatik|dogmatiske]] og det [[Etik|etiske]] element deri, mellem læreprædiken, opbyggelsesprædiken og vækkelsesprædiken etc. En betydelig plads indtager også afsnittet om |
||
⚫ | |||
søn- og [[Officielle danske helligdage|helligdage]] stiller til [[forkyndelse]]n, |
|||
⚫ | |||
forholdet mellem det [[Dogmatik|dogmatiske]] og det [[Etik|etiske]] |
|||
kommer et kapitel om betydning af de oratoriske virkemidler, som foredragets vellyd og [[Æstetik|æstetiske]] udtryksform, anvendelse af billeder i talen, [[patos]], gestus etc. Endelig finder man i de fleste homiletikker en redegørelse for de rent personlige |
|||
element deri, mellem læreprædiken, |
|||
⚫ | |||
opbyggelsesprædiken og vækkelsesprædiken etc. En |
|||
⚫ | |||
betydelig plads indtager også afsnittet om |
|||
forkyndelsens rent formale side, altså |
|||
⚫ | |||
⚫ | |||
indledning og slutning, hvortil i reglen |
|||
kommer et kapitel om betydning af de oratoriske |
|||
virkemidler, som foredragets vellyd og [[Æstetik|æstetiske]] |
|||
udtryksform, anvendelse af billeder i talen, |
|||
[[patos]], gestus etc. Endelig finder man i de |
|||
fleste homiletikker en redegørelse for de rent personlige |
|||
forudsætninger, som må være til stede hos |
|||
⚫ | |||
⚫ | |||
kan medføre. |
|||
Allerede hos [[Kirkefader|kirkefædrene]] |
Allerede hos [[Kirkefader|kirkefædrene]] foreligger enkelte homiletiske anvisninger rundt |
||
omkring i deres skrifter, især i 4. bog af [[Augustin]] ''De doctrina christiana''; men først i 16. og 17. århundrede udformedes disse til en egentlig videnskab; størst betydning i denne henseende fik Marburger-teologen Andreas Gerhard Hyperius’ ''''De formandis concionibus sacris'' (1553), og i senere tid har navnlig [[Schleiermacher]]s tanker øvet stor indflydelse (''Kurze Darstellung des theologischen Studiums'', 1811). |
|||
foreligger enkelte homiletiske anvisninger rundt |
|||
omkring i deres skrifter, især i 4. bog af [[Augustin]] |
|||
''De doctrina christiana''; men først i 16. og 17. århundrede |
|||
udformedes disse til en egentlig videnskab; |
|||
størst betydning i denne henseende fik |
|||
Marburger-teologen Andreas Gerhard Hyperius’ |
|||
''''De formandis concionibus sacris'' (1553), og i nyere |
|||
tid har navnlig [[Schleiermacher]]s tanker øvet |
|||
stor indflydelse (''Kurze Darstellung des theologischen Studiums'', 1811). |
|||
Af de talrige |
|||
moderne fremstillinger kan nævnes en svensk af Johan Oskar Quensel (1901), |
|||
tyske af Chr. Palmer (1842, 6. oplag 1887), [[Albert Schweitzer|Albert Schweitzer]] (1848), Alfred Krauss (1883), Heinrich Bassermann (1885), J. Stockmeyer (1895), |
|||
Hermann Hering (1905), M. Schian (1906), P. Kleiaert (1907) og J. Gottschick (1908).<br /> |
|||
Af engelske: (''Lectures on Preaching'') af W. Bryd Carpenter (London 1895), |
|||
H. W. Beecher (I—III, New York) og |
|||
Phillips Brooks (New York 1898), |
|||
samt den kendte franske A. Vinet: ''Homilétique'' (1853). |
|||
==Se også== |
==Se også== |
Versionen fra 21. dec. 2009, 09:34
Homiletik (af gr. όμιλητική τέχνη, "kunsten at samordne") er benævnelsen på den del af den praktiske teologi, som handler om kunsten at prædike; den meddeler i videnskabelig systematisk form de anvisninger og regler, som må følges, for at en prædiken kan blive så fuldkommen som muligt, men i øvrigt er det stof, som behandles deri, ret forskelligartet.
En fremstilling af homiletikken må således indeholde en redegørelse for en prædikens forhold til den bibelske tekst, drøfte, hvorvidt en sådan er nødvendig eller ønskelig, og i bekræftende fald om man da bør foretrække faste perikoperækker eller frit valgte tekststykker; den moderne kritiske bibelforskning foranlediger spørgsmålet om, i hvilket omfang historisk-teologiske oplysninger hører hjemme på prædikestolen, og en nærmere bestemmelse af forskellen mellem opbyggelig og historisk udlægning.
Endvidere behandler homiletikken de krav, som kirkeårets forskellige søn- og helligdage stiller til forkyndelsen, forholdet mellem det dogmatiske og det etiske element deri, mellem læreprædiken, opbyggelsesprædiken og vækkelsesprædiken etc. En betydelig plads indtager også afsnittet om forkyndelsens rent formale side, altså spørgsmål om den bedste leddeling (disposition) af stoffet, bestemmelse af tema og udformning af indledning og slutning, hvortil i reglen kommer et kapitel om betydning af de oratoriske virkemidler, som foredragets vellyd og æstetiske udtryksform, anvendelse af billeder i talen, patos, gestus etc. Endelig finder man i de fleste homiletikker en redegørelse for de rent personlige forudsætninger, som må være til stede hos prædikanten, og de nuanceringer i forkyndelsen, som tilhørerkredsens forskellige beskaffenhed kan medføre.
Allerede hos kirkefædrene foreligger enkelte homiletiske anvisninger rundt omkring i deres skrifter, især i 4. bog af Augustin De doctrina christiana; men først i 16. og 17. århundrede udformedes disse til en egentlig videnskab; størst betydning i denne henseende fik Marburger-teologen Andreas Gerhard Hyperius’ ''De formandis concionibus sacris (1553), og i senere tid har navnlig Schleiermachers tanker øvet stor indflydelse (Kurze Darstellung des theologischen Studiums, 1811).
Se også
- Pastoralseminarium – Prædiken
- "Prædikekunst og prædikesamlinger" i artiklen om Christian Bastholm, der 1775 udgav Den geistlige Talekonst
Eksterne henvisninger
- "Prædikenen mellem tale og skrift", kort artikel af Marlene Ringgaard Lorensen om international homiletikforskning, fra Teol.ku.dk
Kilde
- Opslag af dr. theol. Holger Mosbech i Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bd. 11, s. 695
Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen. |
Spire Denne religionsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |