Hjortspringbåden

Tegning af Hjortspringsbåden.

Forskellige bådtyper fra den nordiske broncealder

Hjortspringsbåden' er et træskib fra jernalderen. Den blev fundet i Hjortspring Mose på Nordals i 1921. Båden der stammer fra cirka 350 før Kristus og var en del af et stort våbenoffer i selve mosen. Båden, der er en krigskano som kunne bære 24 mand med våben og andet grej, har en længde på 19 meter og har en vægt på på 530 kilo. Besætningen sad på smalle, formskårne bænke og padlede lange smalle padler, som var individuelt udformet til hver mand og hans placering i båden. Til båden hørte også en bred styreåre. Bagerst i båden var et sæde, som blev båret af en fint udsmykket tværbjælke. Der blev også fundet en masse løse træ genstande i båden, som viser prøver på dygtigt træskærerhåndværk

Hjortspringbåden der er Nordeuropas ældste plankebyggede fartøj, består af en bundplanke og to brede planker i hver side, som er syet sammen med bast. Bådens ender er holdt sammen af to stævnklodser. I begge ender er båden udstyret med to svungne forlængelser. Plankerne er af lindetræ og padleårerne af navr. Dens lighed med de rigelige bronzealderhelleristninger der forestiller både, viser hvordan disse skal tolkes - som plankebyggede både roet med padler.

I 1880erne blev der under tørvegravning fundet træ– og jernstykker i Hjortspring Mose, som tydede på et oldtidsfund, men først ved udgravningerne i 1921–1922, fandt man spydspidser af jern og ben, korte enæggede sværd og skjolde af keltisk type. Der blev endvidere fundet rustne spor af et stort antal ringbrynjer, som ikke kunne bevares.

Fundet er udstillet på Nationalmuseet i København, hvor de skrøbelige fragmenter af båden er monteret på et metalstativ, som viser den slanke båds oprindelige form.

Hjortspringbådens Laug blev dannet i 1991. Deres mål var at skabe så nøjagtig en kopi af den oprindelige Hjortspringsbåd som muligt. Båden blev søsat i 1999, og den fik navnet Tilia Alsie, Tilia er den latinske betegnelse for lind, træsorten som Hjortspringbåden er lavet af. Båden har stor sødygtighed, og med erfarne padlere kan båden drives op på en hastighed på omkring 8 knob. Båden kan beses på Lindeværftet vest for Nordborg på Nordals.

Lauget hjælper nu Nydam Lauget med at bygge en kopi af Nydambåden på Nydamværftet i Sottrupskov.

Litteratur

• Flemming Kaul, Hjortspringfundet og dets baggrund, 1988. ISBN 87-17-06023-0
• Niels Peter Fenger u. a.: Das Hjortspring-Boot. Ein skandinavisches Kriegskanu aus dem 4. Jahrhundert vor Christus, vom Nachbau zur Probefahrt. Archäologisches Landesmuseum, Schleswig 2003. ISBN 978-3-88270-500-3
• A.W. Brøgger, Haakon Shetelig: Vikingeskipene. Deres forgjengere og etterfølgere. (Wikingerschiffe. Deren Vorläufer und Nachfolger). Oslo 1950.
• Ole Crumlin-Pedersen, Athena Trakadas (Hrsg.): Hjortspring. A a pre-roman Iron-Age warship in context. Viking Ship Museum, Roskilde 2003, ISBN 87-85180-52-1

Eksterne henvisninger og kilder

• Hjortspring et krigsskib
• Hjortspringbådens Laug
• Bornholms Museer