Nordborg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Nordborg
Nordborg Slot.JPG
Nordborg Slot
Overblik
Land: Danmark Danmark
Region: Region Syddanmark
Kommune: Sønderborg Kommune
Sogn: Nordborg Sogn
Postnr.: 6430 Nordborg
Demografi
Nordborg by: 5.967[1] (2016)
Kommunen: 74.737[1] (2016)
 - Areal: 496,57 km²
Tidszone: UTC +1
Oversigtskort

Koordinater: 55°3′32″N 9°44′53″E / 55.05889°N 9.74806°Ø / 55.05889; 9.74806 Nordborg (tidligere også Nørborg, tysk: Norburg) ligger på Als og er med sine 5.967 indbyggere (2016)[1] øens og kommunens næststørste by efter Sønderborg. I Nordborg ligger Nordborg Slot, der i dag er hjemsted for en efterskole og Nordalsfestivalen.

I 1950'erne og 1960'erne blev der uden for den gamle bydel bygget flere etageejendomme og store parcelhuskvarterer, således at Nordborg i dag er vokset sammen med Langesø og Havnbjerg. I 1933 grundlagde ingeniør Mads Clausen Dansk Køleautomatik- og Apparat-Fabrik i stuehuset på faderens gård i landsbyen Elsmark sydøst for Nordborg. Industrikoncernen Danfoss har hovedsæde i Nordborg, og beskæftiger i dag 23.201 medarbejdere på verdensplan.

Byen ligger i Sønderborg Kommune og tilhører Region Syddanmark. I Nordborg blev en af grundlæggerne af den danske spejderbevægelse Hartvig Møller født.

Det gamle Nordborg[redigér | redigér wikikode]

Bebyggelsen omkring Nordborg hed oprindelig Købing, et navn som i dag genfindes i stednavnet Købingsmark nordvest for Nordborg. "Købing" er en gammel betegnelse for en handelsplads, og det vides, at der tidligere blev transporteret varer til og fra Nordborg ad Nordborg Bæk.

I 1600-tallet skiftede navnet officielt til "Nordborg". Nordborg havde fra 1680 status af flække, hvilket er den betegnelse man i Slesvig brugte for handelsplads. Fra 1622 til 1730 var det nordlige Als et selvstændigt hertugdømme. Udover Als Nørre Herred bestod det (efter 1630) af Ærø. Senere blev Nordborg det administrative centrum for Nordborg Amt. Dette havde naturligvis en vis afsmittende effekt på det lokale erhvervsliv, blandt andet var byen meget velforsynet med kroer.

I 1772 blev jorden fra Nordborg Slot delt op i 5 parceller og solgt. Samtidig blev slottets avlsbygninger nedbrudt og i vidt omfang genbrugt i de nye gårde. I 1776 blev også slottet solgt til privat eje.

Brandværn[redigér | redigér wikikode]

I 1792 brændte over 90 huse i Nordborg. De fleste var stråtækte og lå tæt op ad hinanden, så de var et nemt bytte for ilden. Som følge af branden, finder man i Nordborg temmelig mange huse, som er opført i de følgende år. Byen havde på daværende tidspunkt en brandinspektør ved navn Riegels, som bl.a. skulle sørge for, at der rundt omkring i byen var opmagasineret brandbekæmpelsesudstyr, spande, stiger osv., men i praksis blev udstyret anvendt til andre formål, og lod sig ikke finde, når der var brug for det.

I 1883 blev der etableret et frivilligt brandværn i Nordborg. Der blev anskaffet en hestetrukken sprøjte, slanger og stiger og andet materiel. Ligeledes fik brandmændene hjelm og uniform, og et sprøjtehus blev bygget på Ridepladsen. Det frivillige brandværn fungerer stadig, og råder i dag over en automobilsprøjte, en tankvogn og en slangetender. På Nordals findes der også frivillige brandværn i Havnbjerg, Svenstrup, Stevning og Egen. Indtil 2016 var der endvidere frivilligt brandværn i Oksbøl.

Den tyske tid[redigér | redigér wikikode]

Efter krigen i 1864 fik Nordborg en tysk borgmester og forvaltning, og fra 1878 var der også tysk flertal i byrådet. I 1880-erne var der dårlige økonomiske tider, og der skete en betydelig udvandring af især unge danske familier. Den tyske forvaltning gjorde en stor indsats for at Nordborg skulle blive en integreret del Preussen. Danskheden fik dog et skub fremad, da forsamlingshuset Nørherredhus blev indviet i 1906. Efter 1. verdenskrigs afslutning og Det tyske Kejserdømmes afskaffelse blev der i 1919 afholdt valg efter de nye og mere demokratiske tyske regler, og her blev der igen dansk flertal.

Amtsbanerne på Als[redigér | redigér wikikode]

I 1898 kom jernbanen til Nordborg, da Amtsbanerne på Als blev forlænget til Nordborg. Det var en smalsporet oplandsbane, som ikke var anlagt med henblik på tunge læs og høje hastigheder, og gods skulle omlades i Sønderborg, for at kunne fragtes på det almindelige jernbanenet.

Amtsbanen fik endestation syd for Storegade ved Stationsvej i Nordborg. Kort før stationen anlagdes der en dæmning som førte sporet over slugten ved Gammeldam. Dæmningen blev senere udbygget til at kunne rumme den nuværende Ringvej.

Da der kom større og bedre lastbiler og busser i 1920-erne, og da vejene også blev bedre, kunne banen ikke klare sig i konkurrencen, og forbindelsen til Nordborg blev nedlagt i 1933.

I de senere år har en forening ved navn E. Kleinbahn arbejdet på at få genetableret en del af den gamle amtsbanestrækning.

Nordborg Slot[redigér | redigér wikikode]

Ved slutningen af 2. verdenskrig kunne Nordborg Slot have stor betydning. Der blev oprettet et stort kommunikationscenter på Nordborg Slot. Karl Dönitz overgav sig ved Marinestationen Mørvig ved Flensborg. Belastende materiale blev smidt i Nordborg Sø. Planen var at flygte fra Nordborg via u-både. Ved Østerlund Kro nær Karholm Skov blev der under 2.verdenskrig oprettet en mystisk tysk radiosender. Sender Karholm

Byudvikling efter 1950[redigér | redigér wikikode]

I 1933 grundlagde Mads Clausen virksomheden Danfoss i Elsmark nogle kilometer fra Nordborg. Virksomheden voksede hurtigt. I det første 15 år kunne behovet for arbejdskraft i vidt omfang dækkes lokalt ved afvandring fra landbruget, men da virksomheden voksede eksplosivt fra 1950-1970, gav det anledning til en hastig udbygning af bysamfundene på Als, herunder Nordborg. På grund af den eksplosive vækst i Nordborgs indbyggertal opstod tankerne om båndbyen.

Nordborg har efter sin størrelse og placering et usædvanligt stort antal andels- og almennyttige boliger. Nordborg Andelsboligselskab blev oprettet i 1946, og et almennyttige boligselskab Danbo fulgte efter i 1950. I første omgang blev der bygget nye boligblokke i udkanten af Nordborg by ved Th. Brorsensvej, dernæst fulgte den nye bydel Langesø, Danboparken i Havnbjerg og en række mindre afdelinger med tæt lav bebyggelse.

I 1960-erne og frem til 1980-erne blev området Østerlund syd for landevejen til Sønderborg mellem Oksbøl-vejen og golfbanen udbygget kraftigt. Der blev i dette område bygget nyt rådhus, plejehjem og skole. I dag huser rådhuset Børn og Unge forvaltningen i Sønderborg kommune, plejehjemmet er erstattet af et nyt og mere tidssvarende og Østerlundskolen er revet ned og bygget ny skole Friskolen Østerlund.

Nordborg var indtil 2007 hovedby i Nordborg Kommune, Sønderjyllands Amt, men har siden tilhørt Sønderborg Kommune.

Berømte bysbørn[redigér | redigér wikikode]

Billeder fra Nordborg[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Boye Andersen (red.): Nordborg, Historisk Samfund for Als og Sundeved 1984
  • Jens Raben: Nordborg igennem 800 års skiftende historie
  • Kim Jacobus Paulsen: Det nytter ikke at vi stritter imod, Historisk Samfund for Als og Sundeved 1996