Den norske tronfølge

Den norske tronfølge er reguleret af § 6 i Norges grundlov, som bestemmer, at ret til tronen går i arv, såkaldt arvefølgemonarki. Bestemmelsen blev ændret ved grundlovsændring 29. maj 1990 således at også kvinder har arveret, og sådan at arvefølgen nu "saneres" ved tronskifte.

Arveberettigede

De, som har arveret, er børn som er født i lovligt ægteskab af kongen eller dronningen, eller af en som selv er arveberettiget til tronen. Kvinder og mænd er siden 1990 ligestillet som arverettigede, men med undtagelse for de, som er født før 1990. Dette indebærer, at kronprins Haakon Magnus står før sin ældre søster prinsesse Märtha Louise i arvefølgen. Märtha Louise blev altså først arveberettiget i 1990. Bemærk, at "dronning" efter bestemmelsen er en regerende dronning og ikke en konges ægtefælle.

For de, som er født før 1971, gælder grundlovens § 6 fra 1905, som indebærer, at kong Haralds søstre ikke har arveret.

Før 1814 gjaldt Kongeloven. Efter denne kunne kvinder arve tronen, hvis der ikke fandtes mandlige arveberettigede.

Ved hvert tronskifte saneres arveretten til tronen, så det kun er efterkommere efter den nye regents bedsteforældre, som har arveret.

Arvefølgen

Nuværende monark: Hans Majestet Kong Harald V

1. Hans Kongelige Højhed Kronprins Haakon Magnus
2. Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Ingrid Alexandra
3. Hans Højhed Prins Sverre Magnus
4. Prinsesse Märtha Louise
5. Maud Angelica Behn
6. Leah Isadora Behn
7. Emma Tallulah Behn

Prinsesse Ragnhild fru Lorentzen og Prinsesse Astrid fru Ferner er ej berettigede til Den Kongelige Norske Trone.

Grundlovens § 6 som den blev vedtaget i 1905

Grundlovens § 6 bestemmer i sidste led, at "For dem som ere fødte tidligere end Aaret 1971, gjelde dog denne Grundlovs § 6 saaledes som den blev vedtaget den 18de November 1905."

§ 6 lød således:

Arvefølgen er lineal og agnatisk, saaledes at kun i lovligt Ægteskab født Mand af Mand kan arve, og at den nærmere Linje gaar foran den fjernere og den ældre i Linjen foran den yngre.

Blandt Arveberettigede regnes ogsaa den Ufødte, der strax indtager sit tilbørlige Sted i Arvelinjen, naar han efter Faderens Død fødes til Verden.

Naar en til Norges Krone arveberettiget Prins fødes, skal hans Navn og Fødselstid tilkjendegives førstholdende Storthing og antegnes i dets Protokol.

Valg af konge

Det norske kongedømme er i udgangspunktet et arvefølgemonarki. I § 7 findes en subsidiær regel om valgkongedømme. I tilfælde af at der ikke findes nogen arveberettiget, skal kongen foreslå sin efterfølger, men Stortinget afgør, om det vil følge rådet eller vælge en anden.

Det er sket en række gange, at Stortinget har valgt konge: 17. maj 1814 blev Prins Christian Frederik valgt til konge, 4. november samme år blev den svenske konge Carl XIII valgt, og den 18. november 1905 blev Prins Carl af Danmark valgt til konge.

I grundlovens § 48 findes en bestemmelse om valg af konge eller dronning, efter at kongestammen er uddød, og ingen efterfølger er kåret.

Se også

• Det norske kongehus
• Norges regenter

Reference

• Fliflet, Arne: Kongeriket Norges Grunnlov. Grunnloven med kommentarer (Universitetsforlaget, 2005) ISBN 82-518-3962-9

Eksternt link

Grunnloven § 6 (Lovdata)