Lindisfarne

Lindisfarne slot.

Lindisfarne (også kaldt Holy Island) er en ø ud for Northumberlands kyst i det nordøstlige England. På en forhøjning på øen ligger Lindisfarne slot. Ved lavvande har øen fastlandsforbindelse i form af en bilvej, der ligger under vand ved flod. Øen har sin egen afgiftsbelagte parkeringplads, og der er pr. 2004 162 fastboende personer på øen.

Store dele af øen er naturreservat for at beskytte fuglelivet. Der er registreret op mod 300 fuglearter på øen, der af mange fugle benyttes til overvintring.

Klosteret på Lindisfarne blev grundlagt af St. Aidan, som blev udsendt fra Iona af kong Oswald af Northumbria omkring år 635. Det blev centrum for kristningen af det nordlige England, og der blev også med held sendt missionærer til Mercia. Northumberlands skytshelgen, St. Cuthbert, var abbed i klosteret.

Fra begyndelsen af det 7. århundrede fremstillede munkene illustrerede manuskripter. Det mest berømte, Lindisfarneevangelierne, er et smukt illumineret manuskript af de fire evangelier. I år 793 blev klosteret angrebet af vikinger; begivenheden markerer selve indledningen på vikingetiden. Vikingerne plyndrede klosteret; blandt det stjålne var det kostbare bind om Lindisfarneevangelierne. Munkene flygtede fra øen, og stiftet flyttedes til Durham i år 1000.

I normannisk tid blev klosteret genoprettet, og det blomstrede, til det blev opløst af Henrik 8. af England i 1536. Det er nu en ruin, der forvaltes af English Heritage.

Wikimedia Commons har medier relateret til: Lindisfarne