Salomons Nøgle: Forskelle mellem versioner
m robot Tilføjer: ru:Большой ключ Соломона |
m Bot: Kosmetiske ændringer |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Salomons Nøgle''' (''Miphtheach Schelomoh''<ref>Salmonsen har for hebræisk "Miphtheach Schelomoh" |
'''Salomons Nøgle''' (''Miphtheach Schelomoh''<ref>Salmonsen har for hebræisk "Miphtheach Schelomoh" – den [[:en:Key of Solomon|engelske]] artikel har "Mafteah Shelomoh"</ref>, |
||
''Clavis Salomonis'') er navnet på et formodentlig |
''Clavis Salomonis'') er navnet på et formodentlig |
||
meget gammelt [[magi]]sk skrift, en [[grimoire]], der behandler |
meget gammelt [[magi]]sk skrift, en [[grimoire]], der behandler |
||
| Linje 14: | Linje 14: | ||
[[maurer]]nes herredømme i [[Spanien]], og det er næppe |
[[maurer]]nes herredømme i [[Spanien]], og det er næppe |
||
usandsynligt, at de herved anvendte formularer |
usandsynligt, at de herved anvendte formularer |
||
tidligt er blevet |
tidligt er blevet samlet til et hele, som da ganske |
||
naturligt er kommet til at bære Salomons navn, |
naturligt er kommet til at bære Salomons navn, |
||
da han ifølge traditionen skal have efterladt sig |
da han ifølge traditionen skal have efterladt sig |
||
optegnelser af magisk indhold. Sikkert er det |
optegnelser af magisk indhold. Sikkert er det |
||
nu i hvert fald, at de europæiske magere, Peter |
nu i hvert fald, at de europæiske magere, Peter |
||
Abano<ref>Peter Abano: formodentlig Pietro d'Abano, 1250-1316, anklaget som "troldmand" af inkvisitionen; døde i fængsel. [[:sv:Pietro d'Abano|(sv)]]</ref>, [[ |
Abano<ref>Peter Abano: formodentlig Pietro d'Abano, 1250-1316, anklaget som "troldmand" af inkvisitionen; døde i fængsel. [[:sv:Pietro d'Abano|(sv)]]</ref>, [[Heinrich Cornelius Agrippa|Cornelius Agrippa]] og andre, som har |
||
behandlet besværgekunsten, især har øst af hebræiske |
behandlet besværgekunsten, især har øst af hebræiske |
||
kilder, herom bærer deres værker tydeligt |
kilder, herom bærer deres værker tydeligt |
||
| Linje 31: | Linje 31: | ||
;Litteratur anvendt af Lehmand i Salmonsen |
;Litteratur anvendt af Lehmand i Salmonsen |
||
*Kiesewetter: ''Faust in der Geschichte und Tradition'', Leipzig 1893. |
* Kiesewetter: ''Faust in der Geschichte und Tradition'', Leipzig 1893. |
||
;Se også |
;Se også |
||
| Linje 39: | Linje 39: | ||
* Opslag af professor Alfred Lehmand i [http://runeberg.org/salmonsen/2/20/0874.html Salmonsen] ([[Salmonsens Konversationsleksikon]], 2. udgave, bd. 20, s. 844) |
* Opslag af professor Alfred Lehmand i [http://runeberg.org/salmonsen/2/20/0874.html Salmonsen] ([[Salmonsens Konversationsleksikon]], 2. udgave, bd. 20, s. 844) |
||
==Eksterne henvisninger== |
== Eksterne henvisninger == |
||
{{Commonscat|Grimoire|Grimoire}} |
{{Commonscat|Grimoire|Grimoire}} |
||
;Noter |
;Noter |
||
{{reflist}} |
{{reflist}} |
||
| ⚫ | |||
| ⚫ | |||
{{-}} |
{{-}} |
||
{{bogstub}} <!-- {{kulturstub}} --> |
{{bogstub}} <!-- {{kulturstub}} --> |
||
{{Salmonsens}} |
{{Salmonsens}} |
||
__NOTOC__ |
__NOTOC__ |
||
| ⚫ | |||
| ⚫ | |||
[[el:Κλείδα του Σολομώντος]] |
[[el:Κλείδα του Σολομώντος]] |
||
Versionen fra 30. aug. 2010, 23:35
Salomons Nøgle (Miphtheach Schelomoh[1], Clavis Salomonis) er navnet på et formodentlig meget gammelt magisk skrift, en grimoire, der behandler den praktiske kabbala, ånderne og deres besværgelse.
Ifølge en tradition, der kan føres tilbage til den jødiske historieskriver Josefus (1. årh. e.Kr.), havde Gud skænket Salomon magt til ved højtidelige besværgelser at uddrive dæmoner og helbrede sygdomme. Disse magiske kunster synes senere ret almindelige at være blevet udøvet af jøderne i Europa, især under maurernes herredømme i Spanien, og det er næppe usandsynligt, at de herved anvendte formularer tidligt er blevet samlet til et hele, som da ganske naturligt er kommet til at bære Salomons navn, da han ifølge traditionen skal have efterladt sig optegnelser af magisk indhold. Sikkert er det nu i hvert fald, at de europæiske magere, Peter Abano[2], Cornelius Agrippa og andre, som har behandlet besværgekunsten, især har øst af hebræiske kilder, herom bærer deres værker tydeligt vidnesbyrd. Og endnu i 18. århundrede har der eksisteret en del indbyrdes noget afvigende, latinske, tyske og franske manuskripter, som ansås for at være gengivelser af den oprindelige Salomons Nøgle, men om disses senere skæbne vides intet. Værket kendes nu kun fra den af Andreas Luppius 1686 besørgede udgave, som er optrykt af Scheible i Das Kloster (3. bd, Stuttgart 1846).
- Litteratur anvendt af Lehmand i Salmonsen
- Kiesewetter: Faust in der Geschichte und Tradition, Leipzig 1893.
- Se også
- Goetia, Kong Salomos Mindre Nøgle, ("Clavicula Salomonis"?)
Kilde
- Opslag af professor Alfred Lehmand i Salmonsen (Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bd. 20, s. 844)
Eksterne henvisninger
- Noter
 | Spire Denne artikel om bøger og tidsskrifter er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
| Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen. |