Frederik 2. af Hessen-Kassel: Forskelle mellem versioner
m →Børn |
Xqbot (diskussion | bidrag) m robot Ændrer: en:Frederick II, Landgrave of Hesse-Kassel |
||
Linje 24: | Linje 24: | ||
[[cs:Fridrich II. Hessensko-Kasselský]] |
[[cs:Fridrich II. Hessensko-Kasselský]] |
||
[[de:Friedrich II. (Hessen-Kassel)]] |
[[de:Friedrich II. (Hessen-Kassel)]] |
||
[[en:Frederick II, Landgrave of Hesse- |
[[en:Frederick II, Landgrave of Hesse-Kassel]] |
||
[[es:Federico II de Hesse-Kassel]] |
[[es:Federico II de Hesse-Kassel]] |
||
[[fr:Frédéric II de Hesse-Cassel]] |
[[fr:Frédéric II de Hesse-Cassel]] |
Versionen fra 15. sep. 2010, 20:36
Frederik 2. af Hessen-Kassel (14. august 1720 i Kassel - 31. oktober 1785 på slottet Weißenstein i Kassel) var regerende landgreve af Hessen 1760-85.
Frederik var eneste overlevende søn af Vilhelm 8. af Hessen-Kassel. Efter uddannelse på skoler i Genf og Lausanne blev han i 1740 gift med den engelske prinsesse Marie. Han kæmpede herefter i den østrigske arvefølgekrig på kejser Karl 7.'s side og konverterede til katolicisme. Da dette blev kendt i 1754, flyttede hans kone fra ham sammen de 3 overlevende børn. Ægteskabet blev ikke formelt opløst, hvilket hindrede Frederik i at gifte sig igen. Hans far befalede i et aktstykke Frederik at lade den protestantiske tro uantastet i Hessen, og til sin fraskilte svigerdatter Marie gav han grevskabet Hanau, der herved blev udskilt af Hessen-Kassel. Frederik genså aldrig Marie, men børnene så han igen i 1782.
Efter Maries død i 1772 giftede han sig igen. Denne gang med prinsesse Phillipine, der var datter af markgreve Friederich Wilhelm af Brandenburg-Schwedt og Sophie af Preussen (søster til Frederik den Store). Det var Philippine, der i 1782 arrangerede en forsoning mellem Frederik og hans børn.
Ægteskaber
Gift 1. gang den 28. juni 1740 med Marie af Storbritannien. Ægtefællerne levede adskilt fra 1754.
Gift 2. gang i 1773 med prinsesse Philippine af Brandenburg-Schwedt (1745-1800). På bryllupsdagen meddelte Phillipine sin kommende ægtemand, at hun af medicinske grunde aldrig kunne risikere at blive gravid. Ægteskabet forblev således barnløst. Dette hindrede dog ikke landgrevinden i at føde en søn, Georg Philippson, i 1777 under diskret ophold hos sin søster, hertuginden af Würtemberg, Friederike Sophie Dorothea. Faderen til dette barn var Georg Ernst Levin af Wintzingerode, som Philippine giftede sig med i 1796, da deres respektive ægtefæller var døde.
Børn
I sit første ægteskab fik Frederik 2. fire børn.
- Vilhelm, Prins af Hessen-Kassel, 1741-1742.
- Vilhelm 1. kurfyste af Hessen-Kassel, (1743-1821).
- Carl af Hessen-Kassel, (1744-1836, gift med Louise af Danmark.
- Frederik 3. af Hessen-Kassel (1747-1837), titulær landgreve.