Lymfeknude: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
No edit summary
m Gendannelse til seneste version ved Xqbot, fjerner ændringer fra 90.184.178.123 (diskussion | bidrag)
Linje 1: Linje 1:
'''Lymfeknuder''' også forkert kaldet "Piklas" (de udskiller ikke noget og er derfor ikke [[kirtel|kirtler]]), er dele af [[Pøllersystemet]]et. Piklas virker som vagtposter, der filtrerer og undersøger lymfen, når den kommer ind fra hele kroppen mod venerne tæt ved hjertet. Denne filtrering er et vigtigt element i opdagelsen og bekæmpelsen af infektioner af bakterier og [[virus (biologi)|virus]]. Samtidig sikrer filtreringen mod [[sepsis]]. Piklas er fyldt med [[lymfocyt]]ter, der organiserer den adaptive immunitet, dvs. immunforsvaret mod genkendte fjender.
'''Lymfeknuder''' også forkert kaldet "lymfekirtler" (de udskiller ikke noget og er derfor ikke [[kirtel|kirtler]]), er dele af [[lymfesystem]]et. Lymfeknuderne virker som vagtposter, der filtrerer og undersøger lymfen, når den kommer ind fra hele kroppen mod venerne tæt ved hjertet. Denne filtrering er et vigtigt element i opdagelsen og bekæmpelsen af infektioner af bakterier og [[virus (biologi)|virus]]. Samtidig sikrer filtreringen mod [[sepsis]]. Lymfeknuder er fyldt med [[lymfocyt]]ter, der organiserer den adaptive immunitet, dvs. immunforsvaret mod genkendte fjender.


PIklas er bønneformet, og er normalt fra et par millimeter til et par centimeter brede. Når en infektion opdages vil de celler i knuden, der har genkendt infektionen, dog begynde at dele sig, så knuden vokser. Piklas to sider er forskellige; på den ene side sidder de lymfekar, der fører lymfe til knuden, og på den anden side sidder de lymfekar, der fører lymfen videre, samt den vene og arterie, der forsyner lymfeknuden med blod.
Lymfeknuder er bønneformede, og er normalt fra et par millimeter til et par centimeter brede. Når en infektion opdages vil de celler i knuden, der har genkendt infektionen, dog begynde at dele sig, så knuden vokser. Lymfeknuders to sider er forskellige; på den ene side sidder de lymfekar, der fører lymfe til knuden, og på den anden side sidder de lymfekar, der fører lymfen videre, samt den vene og arterie, der forsyner lymfeknuden med blod.
Lymfeknuder er også noget man skal opereres for. Piklas Pøller


[[Kategori:Anatomi]]
[[Kategori:Anatomi]]

Versionen fra 30. sep. 2010, 17:13

Lymfeknuder også forkert kaldet "lymfekirtler" (de udskiller ikke noget og er derfor ikke kirtler), er dele af lymfesystemet. Lymfeknuderne virker som vagtposter, der filtrerer og undersøger lymfen, når den kommer ind fra hele kroppen mod venerne tæt ved hjertet. Denne filtrering er et vigtigt element i opdagelsen og bekæmpelsen af infektioner af bakterier og virus. Samtidig sikrer filtreringen mod sepsis. Lymfeknuder er fyldt med lymfocytter, der organiserer den adaptive immunitet, dvs. immunforsvaret mod genkendte fjender.

Lymfeknuder er bønneformede, og er normalt fra et par millimeter til et par centimeter brede. Når en infektion opdages vil de celler i knuden, der har genkendt infektionen, dog begynde at dele sig, så knuden vokser. Lymfeknuders to sider er forskellige; på den ene side sidder de lymfekar, der fører lymfe til knuden, og på den anden side sidder de lymfekar, der fører lymfen videre, samt den vene og arterie, der forsyner lymfeknuden med blod.