Herman Boerhaave

Herman Boerhaave.

Herman Boerhaave (31. december 1668 - 23. september 1738) var en hollandsk læge.

Boerhaave blev født tæt ved Leyden i landsbyen Voorhout, hvor hans fader var præst. Han begyndte at studere teologi, samtidig med at han måtte ernære sig ved undervisning, men kastede sig snart tillige over medicin.

1690 blev han Dr. phil, 1693 Dr. med., og det var derefter hans Hensigt at søge et Præstekald og tillige dyrke Medicinen praktisk; men efter en Disput med en Teolog udspredte denne om B., at han var Ateist.

Det blev ham derfor umuligt at blive Præst, hvorfor han kastede sig helt over Medicinen. 1701 blev han Lektor i teoretisk Medicin i Leyden, og han avancerede lidt efter lidt, til han 1720 blev første Professor medicinae.

B.'s Bet. for Medicinen har været overordentlig stor, ikke saa meget ved store Opdagelser som ved hans storartede Lærervirksomhed. Der har næppe været nogen, der som B. har forenet alle en udmærket Lærers Egenskaber.

Han forstod at bedaare og begejstre sine Elever ved sin glimrende Veltalenhed; Indholdet af hans Forelæsninger, der holdtes frit og ikke dikteredes, som det dengang var alm., udmærkede sig ved den korte, bestemte Form, saa at han udtalte sine Meninger paa en knap, men meget udtømmende klar Maade.

Dette kommer frem i hans kendteste Værker: Institutiones medicae in usus annuae exercitationis domesticos digestae (1708, og derpaa endnu i 15 Udg. og en fr. Oversættelse), men især i hans Aphorismi de cognoscendis et curandis morbis in usum doctrinae medicae (1709 foruden 10 senere Udg., en eng. og to fr. Oversættelser).

B. skaanede sig ikke. Han docerede næsten alle Grene af den med. Videnskab (Metodologi, Fysiologi, alm. Patologi, speciel Patologi, Kirurgi, Oftalmologi, Farmakologi, Kemi og Botanik) og alt lige udmærket. En særlig Del af den med. Videnskab skylder ham meget: den kliniske Medicin.

Tidligere var den med. Undervisning næsten udelukkende teoretisk, kun enkelte Lærere gav ogsaa klinisk Undervisning; men fra 1714 blev B. som Hospitalslæge i Stand til at holde kliniske Forelæsninger, og han benyttede sig af Lejligheden. De Studerende strømmede til Sygestuerne for at følge hans Undervisning.

Leydens Univ. blev besøgt som intet andet Univ. i Europa, og den kommende Tids største Navne i den med. Videnskab finder man mellem B.'s Elever, frem for alle Haller, van Swieten, Sanchez og de Haën.

Som Læge søgtes B. fra nær og fjern, Fyrster søgte ham i hans Hjem, og han maatte i det uendelige besvare skriftlige Konsultationer. Overalt var han kendt, Breve til »B. i Europa« fandt ham, og alle kappedes om at hylde Mesteren.

1712 fik han et heftigt Anfald af Gigtfeber - en Sygdom, der til sidst gjorde Ende paa hans Liv, - og da han endelig kom sig, betragtedes det som en Fest i Leyden, Byen blev illumineret, og da han første Gang var ude, blev Dagen højtideligholdt som en Glædesfest.

Under disse Forhold er det ikke overraskende, at B. efterlod sig en uhyre Formue. Det er næsten uforstaaeligt, hvorledes B. har kunnet overkomme alt, hvad han har præsteret, men han ofrede sig ogsaa fuldstændig for sin Gerning.

Hans eneste Adspredelse var Lutspil, hvori han var en Mester, ellers levede han stille og meget tarvelig. Leyden satte ham et Mindesmærke med Indskriften: Salutifero Boerhaavii genio sacrum. Ikke uden Grund er han kaldt sin Tids Hippokrates.

Som Botaniker tilhørte B. den førlinnéiske Tid og udgav Index alter plantarum, quae in horto academico Lugduno-Batavo aluntur (Leyden 1720, 2 Bd med 40 Tavler). 1710 udkastede han et Plantesystem.

Han kalder det en Forening af de tidligere Systemer af Ray (fra 1693) og Tournefort (fra 1700); men det har ikke vundet Tilslutning blandt Botanikerne. Linné opkaldte planteslægten Boerhaavia (af Nyctaginaceernes Fam.) efter ham.

Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.