Carl Brosbøll: Forskelle mellem versioner
lix |
m wikisource link |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Carl-Brosboell Carit-Etlar.jpg|thumb|200px|right|Carl Brosbøll alias Carit Etlar]] |
[[Fil:Carl-Brosboell Carit-Etlar.jpg|thumb|200px|right|Carl Brosbøll alias Carit Etlar]] |
||
'''Carl Brosbøll''' (pseudonym '''Carit Etlar''') ([[7. august]] [[1816]] i [[Fredericia]] – [[9. maj]] [[1900]] i [[Gentofte]]) var en dansk [[forfatter]]. |
'''Carl Brosbøll''' (pseudonym '''Carit Etlar''') ([[7. august]] [[1816]] i [[Fredericia]] – [[9. maj]] [[1900]] i [[Gentofte]]) var en dansk [[forfatter]]. |
||
| Linje 46: | Linje 45: | ||
|DØDSSTED= |
|DØDSSTED= |
||
}} |
}} |
||
{{wikisource|Forfatter:Carl Brosbøll}} |
|||
{{FD|1816|1900|Brosbøll, Carl}} |
{{FD|1816|1900|Brosbøll, Carl}} |
||
Versionen fra 21. nov. 2010, 12:26
Carl Brosbøll (pseudonym Carit Etlar) (7. august 1816 i Fredericia – 9. maj 1900 i Gentofte) var en dansk forfatter.
Hans fulde navn var Johan Carl Christian Brosbøll. Han var søn af Jørgen Christian Brosbøll, tobaksfabrikant, købmand og brandinspektør, og Ursula Margrethe født Bache.
Han deltog i Treårskrigen som menig fra 1849 til fredslutningen i 1851.
I 1851 blev han gift med Hansine Erasmine Thorbjørnsen; dette ægteskab blev ophævet, og han blev i 1888 i Innsbruck gift med Olga Augusta Schultz, datter af løjtnant jægermester Jens Frode Schultz.
Han var ansat ved Det Kongelige Bibliotek 1853-1885, men levede siden af sit forfatterskab skrevet under pseudonymet "Carit Etlar".
Carit Etlars romaner er ofte historiske fortællinger med krige og konflikter som baggrund. Han er ofte blevet afvist som underholdningsforfatter, men der findes ikke så lidt politisk og social kritik i flere af hans romaner, hvori overklassens arrogance stilles op imod småfolks nationale holdning og tapperhed. Han undgår ofte banale lykkelige slutninger. Han er påvirket af både den franske spændingsroman (Alexandre Dumas d.æ. og d.y.) og af den danske hjemstavnsfortælling hos Blicher. Han huskes især for Gjøngehøvdingen og Dronningens Vagtmester, hvor de svenske soldater i lyset af en vis nordisk støtte til Danmark i Treårskrigen skildres som ædle krigere, medens svenskernes tyske lejetropper beskrives som brutale, usle og nedrige i lyset af samme krig .
Om Carit Etlars store popularitet vidner de talrige udgaver samt oversættelser til fremmede sprog.
Skrev bl.a. følgende:
- Smuglerens Søn - roman (1839)
- Madsalune - roman (1841)
- Strandrøveren - roman (1853)
- Gjøngehøvdingen - roman (1853) (Den fulde tekst 556 Kb)
- Dronningens Vagtmester - roman (1855)
- Vaabenmesteren - roman (1855)
- Herremænd - noveller (1855)
- I Dynekilen - skuespil (1862)
- Herverts Krønike - roman (1863)
- Krigsbilleder - noveller (1865)
- Broget Selskab - noveller (1868)
- Tranens Varsel - roman (1869)
- Viben Peter - roman (1874)
- Tordenskjold i Dynekilen - skuespil (1872)
- Fangen paa Kalø - roman (1877)
- Salomon Baadsmand - roman (1881)
Carl Brosbølls skuespil findes bevaret i Dramatisk Bibliotek på Det Kongelige Bibliotek.
| Persondata | |
|---|---|
| NAVN | Brosbøll, Johan Carl Christian |
| ALTERNATIVNAVNE | Carit Etlar |
| KORT BESKRIVELSE | Forfatter |
| FØDSELSDATO | 7. august 1816 |
| FØDESTED | Fredericia, Danmark |
| DØDSDATO | 9. maj 1900 |
| DØDSSTED | |
 |
Wikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel: |