Troposfære: Forskelle mellem versioner
EmausBot (diskussion | bidrag) m robot Tilføjer: ht:Twoposfè |
Simple komma- og sprogfejl rettet |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
{{Jordens Atmosfære}} |
{{Jordens Atmosfære}} |
||
'''Troposfæren''' ({{el sprog}}:''tropē'' for vending og ''sphaîra'' for kugle) er det nederste lag af [[Jordens atmosfære]] og en del af [[biosfære]]n: Her findes næsten al det [[vand]] der er i atmosfæren; dels som [[vanddamp]], og dels kondenseret til [[Sky (meteorologi)|skyer]], [[tåge]] eller som [[nedbør]]. Det er også her langt det meste [[vejr]] "foregår". |
'''Troposfæren''' ({{el sprog}}:''tropē'' for vending og ''sphaîra'' for kugle) er det nederste lag af [[Jordens atmosfære]] og en del af [[biosfære]]n: Her findes næsten al det [[vand]], der er i atmosfæren; dels som [[vanddamp]], og dels kondenseret til [[Sky (meteorologi)|skyer]], [[tåge]] eller som [[nedbør]]. Det er også her, langt det meste [[vejr]] "foregår". |
||
I troposfæren aftager temperaturen med højden; for hver [[kilometer]] man stiger til vejs, aftager luftens [[temperatur]] med ca. 6,5 grader [[Celsius]]. Dette fortsætter hele vejen op til den øvre grænse for troposfæren, som ved polerne ligger i ca. 7 |
I troposfæren aftager temperaturen med højden; for hver [[kilometer]], man stiger til vejs, aftager luftens [[temperatur]] med ca. 6,5 grader [[Celsius]]. Dette fortsætter hele vejen op til den øvre grænse for troposfæren, som ved polerne ligger i ca. 7 kilometers højde, ved [[Geografisk ækvator|ækvator]] i ca. 18 kilometers højde, og på vore breddegrader ca. 12 kilometer over jordoverfladen. Ovenfor afgrænses troposfæren af den såkaldte [[tropopause]], hvor temperaturen er konstant uanset højden. |
||
Store cumulonimbus- eller "byge-skyer" kan til tider vokse sig så høje at de når op til den øvre grænse for troposfæren. Da væksten i disse skyer bl.a. "drives" af at temperaturen i troposfæren aftager med højden, virker tropopausen med dens konstante temperatur som et "låg" der forhindrer skyen i at vokse yderligere opad. Men hvis der bliver ved med at stige fugtig luft op nedefra, tvinges den øverste del af skyen til at brede sig ud i vandret retning, hvorved skyen får facon som en kæmpemæssig ambolt. |
Store cumulonimbus- eller "byge-skyer" kan til tider vokse sig så høje, at de når op til den øvre grænse for troposfæren. Da væksten i disse skyer bl.a. "drives" af, at temperaturen i troposfæren aftager med højden, virker tropopausen med dens konstante temperatur som et "låg", der forhindrer skyen i at vokse yderligere opad. Men hvis der bliver ved med at stige fugtig luft op nedefra, tvinges den øverste del af skyen til at brede sig ud i vandret retning, hvorved skyen får facon som en kæmpemæssig ambolt. |
||
== Galleri == |
== Galleri == |
Versionen fra 24. jan. 2011, 09:08
Lagdelingen af Jordens atmosfære. | ||||||||||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
Troposfæren ((græsk):tropē for vending og sphaîra for kugle) er det nederste lag af Jordens atmosfære og en del af biosfæren: Her findes næsten al det vand, der er i atmosfæren; dels som vanddamp, og dels kondenseret til skyer, tåge eller som nedbør. Det er også her, langt det meste vejr "foregår".
I troposfæren aftager temperaturen med højden; for hver kilometer, man stiger til vejs, aftager luftens temperatur med ca. 6,5 grader Celsius. Dette fortsætter hele vejen op til den øvre grænse for troposfæren, som ved polerne ligger i ca. 7 kilometers højde, ved ækvator i ca. 18 kilometers højde, og på vore breddegrader ca. 12 kilometer over jordoverfladen. Ovenfor afgrænses troposfæren af den såkaldte tropopause, hvor temperaturen er konstant uanset højden.
Store cumulonimbus- eller "byge-skyer" kan til tider vokse sig så høje, at de når op til den øvre grænse for troposfæren. Da væksten i disse skyer bl.a. "drives" af, at temperaturen i troposfæren aftager med højden, virker tropopausen med dens konstante temperatur som et "låg", der forhindrer skyen i at vokse yderligere opad. Men hvis der bliver ved med at stige fugtig luft op nedefra, tvinges den øverste del af skyen til at brede sig ud i vandret retning, hvorved skyen får facon som en kæmpemæssig ambolt.
Galleri
-
Cumulonimbus
Se også
Spire Denne naturvidenskabsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |