Bystævne: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 11. mar. 2011, 12:27

Et bystævne var en samling af landsbyens gårdmænd.

Når oldermanden blæste én gang i byhornet og fattede oldermandsstaven med de mange hak, der markerede tvister og aftaler mellem byens "gårdmænd", samledes de til stævne. Blæste han to gange, var det tegn på ildløs, og alle skulle hjælpe til med at slukke branden.

Samledes betød ikke, at de skulle sætte sig på kolde, hårde kampesten rundt om et ege- eller lindetræ, som det langt senere er afbildet. De sad snarere i en varm stue.

De mange rundkredse af sten, som ses i mange landsbyer som fx Birkum eller Davinde på Fyn, er et falsum. Stenene er stillet op 30-40 år efter Udskiftningen- en gang i attenhundredetallet - til minde om en svunden tid og det hyggelige fællesskab, som mange savnede. (Kilde: Porsmose: Danske Landsbyer,)

Anpart i landsbyens rettigheder og pligter tilkom gårdmændene eller granderne, uanset om de var ejere eller fæstere. De kunne træffe lovlige beslutninger, når de var forsamlede til grande- eller bystævne under oldermandens ledelse.

Uden for fællesskabet, men underkastet dets beslutninger, stod de jordløse landsbyboere: husmænd, inderster, tjenestefolk, aftægtsfolk, fattige, børn og unge samt alle kvinder med undtagelse af enker, der havde overtaget fæstet på gården efter manden^[1].

Ordningen med vider og vedtægter og bystævne indebar, at landsbyernes beboere skulle løse indre tvister uden indblanding fra domstole eller andre myndigheder. Gårdmændene forsamlede til bystævne kunne virke som domstol og idømme straffe, oftest som bøder i form af øl^[2].

Noter

^ Det danske landbrugs historie II (1988), s. 29
^ Det danske Landbrugs historie II (1988), s. 49

[1] Det danske landbrugs historie II (1988), s. 29

[2] Det danske Landbrugs historie II (1988), s. 49

[1]

[2]

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 Et '''bystævne''' var en samling af [[landsby]]ens gårdmænd.
-Når oldermanden blæste i [[byhorn|byhornet]] og havde fattet [[oldermandsstav|oldermandsstaven]] med de mange hak, der markerede tvister og aftaler mellem byens "gårdmænd",  samledes man til stævne. Dog, blæste han to gange, var det tegn på ildløs, og alle skulle hjælpe til med at slukke branden, der kunne være katastrofal med de mange tætliggende gårde.
+Når oldermanden blæste én gang i [[byhorn|byhornet]] og fattede [[oldermandsstav|oldermandsstaven]] med de mange hak, der markerede tvister og aftaler mellem byens "gårdmænd",  samledes de til stævne. Blæste han to gange, var det tegn på ildløs, og alle skulle hjælpe til med at slukke branden.
-Samledes betød ikke nødvendigvis, at man skulle sætte sig på kolde, hårde kampesten i en rundkreds om et ege- eller lindetræ, som det ofte er afbildet, men snarere i en varm stue.
+Samledes betød ikke, at de skulle sætte sig på kolde, hårde kampesten rundt om et ege- eller lindetræ, som det langt senere er afbildet. De sad snarere i en varm stue.
-De mange afbildninger af den berømte rundkreds af sten, som også ses i mange gamle landsbyer som fx [[Birkum]] eller [[Davinde]] på Fyn, er lidt af et falsum. Disse sten er som regel stillet op 30-40 år efter Udskiftningen, dvs en gang i attenhundredetallet, som et minde om en svunden tid og det hyggelige fællesskab, som mange savnede. (Kilde: Porsmose: Danske Landsbyer,)
+De mange rundkredse af sten, som ses i mange landsbyer som fx [[Birkum]] eller [[Davinde]] på Fyn, er et falsum. Stenene er stillet op 30-40 år efter Udskiftningen-  en gang i attenhundredetallet -  til minde om en svunden tid og det hyggelige fællesskab, som mange savnede. (Kilde: Porsmose: Danske Landsbyer,)
-Den omtalte anpart i landsbyens rettigheder og pligter tilkom normalt kun gårdmændene eller ''granderne'', uanset om de var ejere eller [[fæster]]e, ligesom de var de eneste, der kunne træffe lovlige beslutninger, når de var forsamlede til grande- eller bystævne under oldermandens ledelse.
+Anpart i landsbyens rettigheder og pligter tilkom gårdmændene eller ''granderne'', uanset om de var ejere eller [[fæster]]e. De kunne træffe lovlige beslutninger, når de var forsamlede til grande- eller bystævne under oldermandens ledelse.
-Uden for fællesskabet, men underkastet dettes beslutninger, stod de jordløse landsbyboere: husmænd, [[inderste]]r, tjenestefolk, [[aftægt]]sfolk, fattige, børn og unge samt alle kvinder med undtagelse af enker, der havde overtaget fæstet på gården efter manden<ref>Det danske landbrugs historie II (1988), s. 29</ref>.
+Uden for fællesskabet, men underkastet dets beslutninger, stod de jordløse landsbyboere: husmænd, [[inderste]]r, tjenestefolk, [[aftægt]]sfolk, fattige, børn og unge samt alle kvinder med undtagelse af enker, der havde overtaget fæstet på gården efter manden<ref>Det danske landbrugs historie II (1988), s. 29</ref>.
-Ordningen med vedtægter og bystævne indebar, at landsbyernes beboere så vidt muligt kunne løse indre tvister uden nogen indblanding fra hverken domstole eller andre myndigheder. Gårdmændene forsamlede til bystævne kunne virke som domstol og idømme folk straffe, hvis de havde overtrådt samfundets love eller landsbyens skrevne eller uskrevne regler, oftest som [[bøde]]r i form af [[øl]]<ref>Det danske Landbrugs historie II (1988), s. 49</ref>.
+Ordningen med vider og vedtægter og bystævne indebar, at landsbyernes beboere skulle løse indre tvister uden indblanding fra domstole eller andre myndigheder. Gårdmændene forsamlede til bystævne kunne virke som domstol og idømme straffe, oftest som [[bøde]]r i form af [[øl]]<ref>Det danske Landbrugs historie II (1988), s. 49</ref>.
 == Noter ==