Sjlisselburgs (Nöteborgs) historie: Forskelle mellem versioner
Rmir2 (diskussion | bidrag) oprettet, en begyndelse |
Rmir2 (diskussion | bidrag) stilret |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Fortress Oreshek.jpg| |
[[Fil:Fortress Oreshek.jpg|thumb|Fästningen i Nöteborg.]] |
||
'''Nöteborg''' ([[russisk]] Шлиссельбург efter [[tysk]] ''Schlüsselburg'', [[finsk]] ''Pähkinälinna'' eller ''Lyyssinä'') er en russisk stad ved floden [[Neva]]s udløb fra [[Ladoga]] i [[Rusland]]. Indbyggerrtallet var 12.923 i begyndelsenn af 2010.<ref name="RysslandAdm100101"> [http://www.gks.ru/bgd/regl/b10_109/IssWWW.exe/Stg//%3Cextid%3E/%3Cstoragepath%3E::%7Ctabl-23-10.xls Tjislennost postojannogo naselenija rossijskoj federatsii po gorodam, poselkam gorodskogo tipa i rajonam na 1 janvarja 2010 goda ('''excelfil''')] Indbyggerrantal i Ruslands administrative enheder. Set 21. august 2010.</ref> |
'''Nöteborg''' ([[russisk]] Шлиссельбург efter [[tysk]] ''Schlüsselburg'', [[finsk]] ''Pähkinälinna'' eller ''Lyyssinä'') er en russisk stad ved floden [[Neva]]s udløb fra [[Ladoga]] i [[Rusland]]. Indbyggerrtallet var 12.923 i begyndelsenn af 2010.<ref name="RysslandAdm100101"> [http://www.gks.ru/bgd/regl/b10_109/IssWWW.exe/Stg//%3Cextid%3E/%3Cstoragepath%3E::%7Ctabl-23-10.xls Tjislennost postojannogo naselenija rossijskoj federatsii po gorodam, poselkam gorodskogo tipa i rajonam na 1 janvarja 2010 goda ('''excelfil''')] Indbyggerrantal i Ruslands administrative enheder. Set 21. august 2010.</ref> |
||
| Linje 7: | Linje 7: | ||
Idag findes der blandt andet et skibsværft i staden. Dele af den gamle stad samt fæstningen er bevaret og er optaget på [[UNESCO]]s [[verdensarvsliste]]. Fæstningen skadedes alvorligt under krigen 1941-1943 men dele, der iblandt en del af muren og tre tårne, er blevet restaurerede efter 1966. |
Idag findes der blandt andet et skibsværft i staden. Dele af den gamle stad samt fæstningen er bevaret og er optaget på [[UNESCO]]s [[verdensarvsliste]]. Fæstningen skadedes alvorligt under krigen 1941-1943 men dele, der iblandt en del af muren og tre tårne, er blevet restaurerede efter 1966. |
||
== Tidig historie |
== Tidig historie == |
||
== |
|||
Den første befæstning på stedet anses at have været anlagt af svenskarna under [[Torgils Knutsson]] 1299, men allerede 1301 gået tabt til [[Republikken Novgorod|novgoroderne]]. I russisk historieskrivning siges den at være anlagt af knjaz (prins) Juri Danilovitj af Novgorod. Navnet Nöteborg er afledt fra russisk Opex [arech], hvilket betyder [[nød]] eller [[kerne]], og kan være inspireret af, at [[hassel]]buske var udbredte på øen. |
Den første befæstning på stedet anses at have været anlagt af svenskarna under [[Torgils Knutsson]] 1299, men allerede 1301 gået tabt til [[Republikken Novgorod|novgoroderne]]. I russisk historieskrivning siges den at være anlagt af knjaz (prins) Juri Danilovitj af Novgorod. Navnet Nöteborg er afledt fra russisk Opex [arech], hvilket betyder [[nød]] eller [[kerne]], og kan være inspireret af, at [[hassel]]buske var udbredte på øen. |
||
Versionen fra 16. mar. 2011, 17:54
Nöteborg (russisk Шлиссельбург efter tysk Schlüsselburg, finsk Pähkinälinna eller Lyyssinä) er en russisk stad ved floden Nevas udløb fra Ladoga i Rusland. Indbyggerrtallet var 12.923 i begyndelsenn af 2010.[1]
Staden har byttet navn flere gange. Den hed indtil 1702 Nöteborg eller på finsk Pähkinälinna. Det russiske navn var Орешек, Oresjek til 1612 og der efter 1612-1702 Нотебург, Noteburg. Fra 1702 var navnet Schlüsselburg ("nøgleborgen", russisk Шлиссельбург). Perioden 1944-1992 hed staden Петрокрепость, Petrokrepost. Siden 1992 hedder staden atter Schlüsselburg, fæstningen går dog fortsat under benævnelsen Oresjek.
Idag findes der blandt andet et skibsværft i staden. Dele af den gamle stad samt fæstningen er bevaret og er optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Fæstningen skadedes alvorligt under krigen 1941-1943 men dele, der iblandt en del af muren og tre tårne, er blevet restaurerede efter 1966.
Tidig historie
Den første befæstning på stedet anses at have været anlagt af svenskarna under Torgils Knutsson 1299, men allerede 1301 gået tabt til novgoroderne. I russisk historieskrivning siges den at være anlagt af knjaz (prins) Juri Danilovitj af Novgorod. Navnet Nöteborg er afledt fra russisk Opex [arech], hvilket betyder nød eller kerne, og kan være inspireret af, at hasselbuske var udbredte på øen.
Den 12. august 1323 undertegnedes den såkaldte Nöteborgstraktat i Nöteborg, en traktat som fastlagde den første kendte grænse mellem Sverige og stadsrepublikken Novgorod. Nöteborg, som tilhørte Novgorod, blev sæde for Narimont, en novgorodisk lydfyrste af litauisk æt, som 1333 havde fået Kexholms, Nöteborgs og Ladoga-området samt halvdelen af Koporie län i Ingermanland som arvelig forlening. Narimont og hans søn Alexander undertrykte indbyggerne, så at disse allerede 1337 gjorde oprør med støtte fra Viborg. Året efter indtog den svenske konge Magnus Eriksson Nöteborg ad søvejen, men mistede den inden for et år. 1352 byggedes de første stenmure omkring fæstningen. I slutningen af 1400-tallet havde den ti tårne, et citadel og en indbygget kanalhavn. Narimont og hans arvingar herskede over området frem til 1478, då landet efter den novgorodske republiks fald forenedes med storfyrstendømmet Moskva.
År 1555 belejrede Gustav Vasa fortet i to uger, med en flåde under Jakob Bagges ledelse sammen med landtropper. Forsøget på at erobre fæstningen lykkedes dog ikke, lige så lidt som kong Johan 3.:s erobringsforsøg 1581 og 1582.
Svensk stormagtstid
I maj 1612, under den ingermanlendske krig, intoges fæstningen i Nöteborg af den svenske hær under Klas Slang efter en ni månader lang belejring. Ved fredsslutningen fik Sverige behålde Nöteborg, og staden blev snart hovedsted i et eget len. Dette len omfattede Nyens stad og skanse samt sognene Kuivas, Jeroselskj, Loppis, Kieltis, Korboselskj, Ingris (Ingerskoj) og Spaskoj.
Svenskarna förstärkte det erövrade Nöteborgs befästningar. Ryssarna belägrade fästningen från juni till 17 november 1656, men lyckades inte erövra den. Vid de reparationer som behövdes efter striden gjorde även tillbyggnader, däribland den så kallade "svarta rundeln" på sjösidan. Arbetet med befästning av fastlandet fick avbrytas under det Stora nordiska kriget, när ryska styrkor anföll befästningen under befäl av Boris Sjeremetiev (med den blivande tsaren Peter den store som artillerikapten). Den svenske befälhavaren överstelöjtnant G.V. Schlippenbach försvarade fästningen med cirka 250 man under tio dagars beskjutning av ryssarna, som förlorade 6 000 man. Den 13 oktober 1702 tvingades svenskarna kapitulera, då antalet försvarare nere i 40 man och fästningen förstörts alltför mycket varför 116 svenskar avtågade från fästningen med fyra kanoner.
Staden åter under Ryssland
Peter den store döpte om Nöteborg till Schlüsselburg ("nyckelborgen") efter tyskans schlüssel = nyckel, som en "nyckel i försvaret mot väster". Snart anlades också staden med samma namn på floden Nevas östra strand.
När Ryssland flyttade sin gräns västerut förlorade fästningen sin betydelse som gränsförsvar. Det användes då som fängelse för politiska fångar, däribland medlemmar av tsarfamiljen. Detta fängelse brändes ned under Oktoberrevolutionen 1917. 1928 inrättades Proletära Revolutionsmuseet i den gamla fästningen. Under andra världskriget blev staden den 8 september 1941 efter hårda strider intagen av tyskarna. Fästningen intogs dock aldrig. Staden återtogs av Röda armén den 18 januari 1943. Året efter byttes det gamla tyska namnet ut mot Petrokrepost ("Petersfort") efter Peter den store.
Noter
- ^ Tjislennost postojannogo naselenija rossijskoj federatsii po gorodam, poselkam gorodskogo tipa i rajonam na 1 janvarja 2010 goda (excelfil) Indbyggerrantal i Ruslands administrative enheder. Set 21. august 2010.