Spanske Nederlande: Forskelle mellem versioner
m r2.7.1) (robot Tilføjer: uk:Іспанські Нідерланди |
Dysse (diskussion | bidrag) m De |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
{{Benelux-landenes historie}} |
{{Benelux-landenes historie}} |
||
[[image:Espagnols.PNG|thumb|Spanske Nederlande omkring 1795]] |
[[image:Espagnols.PNG|thumb|Spanske Nederlande omkring 1795]] |
||
'''Spanske Nederlande''' var navnet på den del af [[Nederlandene]], der efter delingen af landet i [[1581]] opstod mod syd og dækkede nogenlunde det nuværende [[Belgien]]. Landet eksisterede, til Nederlandene igen blev samlet efter [[Wienerkongressen]] i [[1815]]. |
'''De Spanske Nederlande''' var navnet på den del af [[Nederlandene]], der efter delingen af landet i [[1581]] opstod mod syd og dækkede nogenlunde det nuværende [[Belgien]]. Landet eksisterede, til Nederlandene igen blev samlet efter [[Wienerkongressen]] i [[1815]]. |
||
Spanske Nederlande kendes også under navnet '''Østrigske Nederlande''' og '''Sydlige Nederlande''' i senere perioder af landets eksistens. |
Spanske Nederlande kendes også under navnet '''Østrigske Nederlande''' og '''Sydlige Nederlande''' i senere perioder af landets eksistens. |
||
Linje 8: | Linje 8: | ||
I [[1482]] havde [[Filip 1. af Kastilien]] arvet Nederlandene efter sin mor. Filip var [[hertug]] af [[Burgund]] og af den [[Habsburg]]ske slægt. Han blev senere [[spanske regenter|konge af Spanien]], og efterhånden blev den spanske styre af Nederlandene en belastning. Dette skyldtes dels en hård [[skat|beskatning]], dels en modvilje i dele af Nederlandene mod den [[katolicisme|katolske]] intolerance. Den nordlige del af riget gjorde derfor oprør og blev selvstændige i 1581. |
I [[1482]] havde [[Filip 1. af Kastilien]] arvet Nederlandene efter sin mor. Filip var [[hertug]] af [[Burgund]] og af den [[Habsburg]]ske slægt. Han blev senere [[spanske regenter|konge af Spanien]], og efterhånden blev den spanske styre af Nederlandene en belastning. Dette skyldtes dels en hård [[skat|beskatning]], dels en modvilje i dele af Nederlandene mod den [[katolicisme|katolske]] intolerance. Den nordlige del af riget gjorde derfor oprør og blev selvstændige i 1581. |
||
Derefter blev den sydlige del kaldt Spanske Nederlande. Området blev styret af en [[statholder]] for den spanske konge. Efter den [[Spanske Arvefølgekrig|spanske arvefølgekrig]] i starten af det [[18. århundrede]] overgik landet til [[østrig]]sk styre (og blev følgelig kaldt Østrigske Nederlande) i [[1713]]. Østrigerne fik problemer med at styre området, og i [[1790]] havde østrigerne reelt mistet kontrollen efter et oprør, der skabte en kortvarig [[Belgien|belgisk]] stat. Østrigerne genvandt herredømmet, men måtte allerede i [[1794]] afgive landet til [[franske revolution]]ære, der midlertidigt sad på magten, indtil Wienerkongressen efter [[Napoleonskrigene]] skabte plads til at genforene landet i et samlet [[Nederlandene|Nederland]]. |
Derefter blev den sydlige del kaldt De Spanske Nederlande. Området blev styret af en [[statholder]] for den spanske konge. Efter den [[Spanske Arvefølgekrig|spanske arvefølgekrig]] i starten af det [[18. århundrede]] overgik landet til [[østrig]]sk styre (og blev følgelig kaldt De Østrigske Nederlande) i [[1713]]. Østrigerne fik problemer med at styre området, og i [[1790]] havde østrigerne reelt mistet kontrollen efter et oprør, der skabte en kortvarig [[Belgien|belgisk]] stat. Østrigerne genvandt herredømmet, men måtte allerede i [[1794]] afgive landet til [[franske revolution]]ære, der midlertidigt sad på magten, indtil Wienerkongressen efter [[Napoleonskrigene]] skabte plads til at genforene landet i et samlet [[Nederlandene|Nederland]]. |
||
[[Kategori:Forhenværende europæiske lande]] |
[[Kategori:Forhenværende europæiske lande]] |
Versionen fra 14. jul. 2011, 11:43
De Spanske Nederlande var navnet på den del af Nederlandene, der efter delingen af landet i 1581 opstod mod syd og dækkede nogenlunde det nuværende Belgien. Landet eksisterede, til Nederlandene igen blev samlet efter Wienerkongressen i 1815.
Spanske Nederlande kendes også under navnet Østrigske Nederlande og Sydlige Nederlande i senere perioder af landets eksistens.
Historie
I 1482 havde Filip 1. af Kastilien arvet Nederlandene efter sin mor. Filip var hertug af Burgund og af den Habsburgske slægt. Han blev senere konge af Spanien, og efterhånden blev den spanske styre af Nederlandene en belastning. Dette skyldtes dels en hård beskatning, dels en modvilje i dele af Nederlandene mod den katolske intolerance. Den nordlige del af riget gjorde derfor oprør og blev selvstændige i 1581.
Derefter blev den sydlige del kaldt De Spanske Nederlande. Området blev styret af en statholder for den spanske konge. Efter den spanske arvefølgekrig i starten af det 18. århundrede overgik landet til østrigsk styre (og blev følgelig kaldt De Østrigske Nederlande) i 1713. Østrigerne fik problemer med at styre området, og i 1790 havde østrigerne reelt mistet kontrollen efter et oprør, der skabte en kortvarig belgisk stat. Østrigerne genvandt herredømmet, men måtte allerede i 1794 afgive landet til franske revolutionære, der midlertidigt sad på magten, indtil Wienerkongressen efter Napoleonskrigene skabte plads til at genforene landet i et samlet Nederland.