Første franske republik

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Første franske republik

Republique française
1792–1804
MottoLiberté, égalité, fraternité, ou la mort!
(Frihed, lighed, broderskab, eller døden!)
Hovedstad Paris
Sprog Fransk
Regeringsform Republik
Leder af Nationalkonventet  
• 1792–95
Maximilien Robespierre
Leder af Direktoriet  
• 1795-99
Paul Jean Barras
Førstekonsul  
• 1799-1804
Napoleon 1. af Frankrig
Lovgivende forsamling Nationalkonventet
Direktoriet
Franske konsulat
Historie  
 
14. juli 1789
• Afsættelsen af Louis XVI
21. september 1792
• Franske statkup (1851)
2. december 1851
5. september 1793 til
28. juli 1794
24. juli 1794
9. november 1799
• Napoleon Bonaparte proklameres som kejser af Senatet
18. maj 1804
Valuta Franske Franc
Efterfulgte
Efterfulgt af
Kongeriget Frankrig (1791-1792)
Første franske imperium

Den Første franske republik (fransk: Première République, officielt République française) blev oprettet den 22. september 1792 af det nyligt oprettede Nationalkonvent. Den første franske republik eksisterede indtil det Første franske imperium i 1804 under Napoleon. Denne periode var karakteriseret af monarkiets afskaffelse, oprettelsen af Nationalkonventet og det berygtede terrorregime, oprettelsen af Direktoriet samt Thermidorreaktionen, og til slut overgangen til konsulatet og Napoleons magtovertagelse.

Afskaffelsen af monarkiet i Frankrig[redigér | redigér wikikode]

Under den Lovgivende forsamling, der havde magten før proklamationen af den Første Republik, var Frankrig i krig med Preussen og Østrig. I juli 1792 udsendte hertugen af Braunschweig, der på daværende tidspunkt var øverkommanderende for den østrig-preussiske hær, sit Braunschweig-manifest, hvori han truede med ødelæggelsen af Paris hvis kong Ludvig 16. af Frankrig skulle lide overlast. Den udenlandske trussel eskalerede blot Frankrigs politiske kaos midt i den franske revolution og øgede passionen og følelsen af uopsættelighed blandt de forskellige fraktioner. 10. august 1792 stormede franske borgere residensslottet Tuilerierne og dræbte 600 medlemmer af kongens Schweizergarde idet de insisterede på at få kongen fjernet.[1] En fornyet frygt for antirevolutionære handlinger førte til yderligere vold, og i den første uge af september 1792 brød store parisiske folkemængder ind i byens fængsler, hvor de dræbte over halvdelen af fangerne - heriblandt adelige, gejstlige og politiske fanger, men også mange almindelige kriminelle såsom prostituerede og tyve, der blev myrdet i deres celler, ofte voldtaget, dolket og stukket ihjel i det der senere blev kendt som Septembermordene.[2]

Nationalkonventet[redigér | redigér wikikode]

Nuvola apps download manager2-70%.svg Hovedartikel: Nationalkonventet.

Efter den eskalerende vold i offentligheden og det konstitutionelle monarkis politiske ustabilitet blev et hold af seks medlemmer af Frankrigs lovgivende forsamling sat til at føre tilsyn med frie valg. Den resulterende Konventet blev grundlagt med det dobbelte formål at afskaffe monarkiet og lave en kladde til en ny forfatning. Konventets første handling var at etablere den Første Franske Republik og officielt fratage kongen al politisk magt. Ludvig 16, der dermed blev en privat borger med sit familienavn Capet, blev efterfølgende retsforfulgt for højforrædderi i en retssag der startede i december 1792. 16. januar 1793 blev han dømt skyldig og 21. januar blev han henrettet ved guillotine.[3]

I løbet af vinteren 1792 og foråret 1793 var Paris plaget af hungersnød og deraf følgende optøjer. Det nye Konvent gjorde ikke meget for at udbedre dette problem, da man i stedet koncentrerede sig om krigen. Endelig 6. april 1793 oprettede Konventet Velfærdskommitéen, der fik en nærmest uoverskuelig opgave: At håndtere de såkaldte Enragés' radikale bevægelser, hungersnød og optøjer, oprøret i Vendée og i Bretagne, dens hærs nylige nederlag og dens kommanderende generals desertering.[4] Velfærdskommitéens bedst kendte tiltag var at indføre en terrorpolitik og betydeligt øge anvendelsen af guillotine overfor de, der blev anset som republikkens fjender, hvilket blot eskalerede indtil det udviklede sig til det, der i dag kendes som Terrorregimet.[5]

På trods af voksende utilfredshed med Nationalkonventet som herskende forsamling udsendte den i juni en ny forfatning, som blev ratificeret ved folkeafstemning i det tidlige august. Velfærdskommitéen blev dog set som en "nødregering" og de rettigheder, der var blevet garanteret alle i Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder fra 1789 og den nye forfatning forblev suspenderet under Kommitéens kontrol.

Direktoriet[redigér | redigér wikikode]

Efter Robespierre blev arresteret og efterfølgende henrettet 28. juli 1794 blev Jakobinerklubben lukket og de overlevende Girondinere blev genindsat. Et år senere vedtog Nationalkonventet en ny forfatning. De genetablerede religionsfrihed, begyndte at frigive et stort antal fanger og udskrev nyvalg til en ny lovgivende forsamling. 3. november 1795 blev Direktoriet etableret. I dette system blev Frankrig ledet af et parlament med to kamre - et overhus kaldet De ældstes råd (med 250 medlemmer) og et underhus kaldet Femhundrederådet (med, som navnet antyder, 500 medlemmer), samt et kollektiv på fem, der udgjorde den udøvende magt og blev kaldt Direktoriet. På grund af intern ustabilitet forårsaget af hyperinflation af paperpengene kaldet assignats,[6] og de franske militærkatastrofer i 1798 og 1799, varede Direktoriet kun fire år, og blev væltet ved kup 9. november 1799.

Konsulatet[redigér | redigér wikikode]

Perioden, der kendes under betegnelsen Konsulatet, begyndte med 18. brumaire-kuppet i 1799. Medlemmer af Direktoriet var selv med til at planlægge kuppet, hvilket også klart viser Direktoriets falmende magt. Napoleon Bonaparte, en medkonspirator, blev efter kuppet indsat som regeringschef med titel af Førstekonsul. Nogle år senere udråbte han sig selv til De franskes kejser, hvilket markerede afslutningen på den Første Franske Republik og starten på det Første franske kejserrige.[7]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Frankrigs historie – herunder:

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Censer, Jack R. and Hunt, Lynn. Liberty, Equality, Fraternity: Exploring the French Revolution. University Park, Pennsylvania: Pennsylvania State University Press, 2004.
  2. ^ Doyle, William. The Oxford History of The French Revolution. Oxford: Oxford University Press, 1989. pp 191–92.
  3. ^ Doyle, William. The Oxford History of the French Revolution. Oxford: Oxford University Press, 1989. pp 196.
  4. ^ The French Revolution [videorecording] : liberté, egalité, fraternité, a hitler Jr. is born in blood / produced & directed by Doug Shultz; written by Doug Shultz, Hilary Sio, Thomas Emil. [New York, N.Y.] : History Channel : Distributed in the U.S. by New Video, 2005.
  5. ^ "Robespierre and the Terror | History Today". www.historytoday.com. Hentet 2018-02-08. 
  6. ^ "J.E. Sandrock: "Bank notes of the French Revolution" and First Republic" (PDF). 
  7. ^ "Paris: Capital of the 19th Century". library.brown.edu (engelsk). Hentet 2017-02-01. 

Koordinater: 48°52′00″N 2°19′59″Ø / 48.866667°N 2.333056°Ø / 48.866667; 2.333056