Højrevigepligt: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 4. aug. 2011, 23:50

Højrevigepligt er et færdselsregel, der foreskriver, at en trafikant i et vejkryds skal holde tilbage for al kørende trafik, der kommer fra højre. Dette er hovedreglen, som gælder, medmindre andet følger af trafiksignaler, færdselstavler, afmærkning eller andre særlige regler om vigepligt. Trafikanten skal desuden sikre sig, at trafik fra venstre holder tilbage for trafikanten selv, inden han/hun selv kører ud i krydset.

Bestemmelsen optræder i artikel 18.4.a i Wienerkonventionen om vejtrafik fra 1968. I Danmark er bestemmelsen implementeret i færdselslovens § 26, stk. 4.^[1]

Reglen finder anvendelse i de fleste lande med højrekørsel herunder de fleste europæiske lande. Det er dog forskelligt, hvor hyppigt den finder anvendelse i de enkelte lande. Eksempelvis i Danmark er de fleste vejkryds med blot moderat trafik udstyret med markering af ubetinget vigepligt, mens højrevigepligt i Frankrig benyttes selv på meget trafikerede veje, fx på ringvejen Boulevard Périphérique i Paris.

Typiske situationer, hvor der kan være højrevigepligt:

I villakvarterer og lignende
Ved små rundkørsler
På parkeringsarealer
Ved venstresving i kryds, når der er modkørende

Desuden er der højrevigepligt i lyskryds, hvis lyset ikke virker, og der ikke er skiltet med ubetinget vigepligt.

Referencer

^ Færdselsloven, § 26, stk. 4

[1] Færdselsloven, § 26, stk. 4

[1]

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-'''Højrevigepligt''' er et begreb i den danske [[færdselslov]], der angiver, at en trafikant i et vejkryds skal holde tilbage for al trafik, der kommer fra højre, samt sikre sig, at trafik fra venstre holder tilbage for trafikanten selv, inden han/hun selv kører ud i krydset.
+'''Højrevigepligt''' er et færdselsregel, der foreskriver, at en trafikant i et vejkryds skal holde tilbage for al kørende trafik, der kommer fra højre. Dette er hovedreglen, som gælder, medmindre andet følger af [[trafiksignal]]er, [[færdselstavle]]r, afmærkning eller andre særlige regler om vigepligt. Trafikanten skal desuden sikre sig, at trafik fra venstre holder tilbage for trafikanten selv, inden han/hun selv kører ud i krydset.
+Bestemmelsen optræder i artikel 18.4.a i [[Wienerkonventionen om vejtrafik]] fra 1968. I Danmark er bestemmelsen implementeret i [[færdselsloven]]s § 26, stk. 4.<ref>[https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=133981#Par26_Stk4 Færdselsloven, § 26, stk. 4]</ref>
-Alternativet til højrevigepligt er [[ubetinget vigepligt]], der er den mest almindelige i Danmark. Den kan blandt andet genkendes ved "ubetinget vigepligt" skiltning eller [[hajtænder]] samt en række situationer, der er beskrevet under [[ubetinget vigepligt]]. Der er ikke på samme måde en klar markering af højrevigepligt, men den gælder ganske enkelt i alle situationer, hvor der ikke er ubetinget vigepligt.
+Reglen finder anvendelse i de fleste lande med [[højrekørsel]] herunder de fleste [[Europa|europæiske]] lande. Det er dog forskelligt, hvor hyppigt den finder anvendelse i de enkelte lande. Eksempelvis i Danmark er de fleste vejkryds med blot moderat trafik udstyret med markering af [[ubetinget vigepligt]], mens højrevigepligt i Frankrig benyttes selv på meget trafikerede veje, fx på ringvejen [[Boulevard Périphérique]] i Paris.
 Typiske situationer, hvor der kan være højrevigepligt:
@@ Linje 10: / Linje 12: @@
 Desuden er der højrevigepligt i [[trafiklys|lyskryds]], hvis lyset ikke virker, og der ikke er skiltet med ubetinget vigepligt.
+== Referencer ==
+{{reflist}}
 [[Kategori:Færdselsregler]]