Tjur: Forskelle mellem versioner
No edit summary |
Honymand (diskussion | bidrag) m Norsk sprog -> Dansk |
||
| Linje 19: | Linje 19: | ||
Tjuren kan forveksles med sin mindre slægtning, [[urfugl]]en, men er en del større - hannen op til 100 cm og 6 kilo og hunnen op til 60cm og 2,5 kilo. I flugt virker urfuglen mindre langhalset og storhovedet end tjuren. Urhønen har kortere hale end tjurhønen, og urhanen kan skelnes fra tjurhanen ved at den har kileformet hale. |
Tjuren kan forveksles med sin mindre slægtning, [[urfugl]]en, men er en del større - hannen op til 100 cm og 6 kilo og hunnen op til 60cm og 2,5 kilo. I flugt virker urfuglen mindre langhalset og storhovedet end tjuren. Urhønen har kortere hale end tjurhønen, og urhanen kan skelnes fra tjurhanen ved at den har kileformet hale. |
||
Tjur og urfugl er |
Tjur og urfugl er meget eftertragtet jagtvildt i Norge, Sverige og Finland. |
||
Udover størrelsen bemærkes forskellen på hannerne mest ved spillet i yngletiden. Tjuren har flere forskellige nuancer i fjerdragten, og den sorte farve er mere mat. Når halen er slået ud er viften hos tjuren noget større, mens ynglekaldet er mindre markant både i form og styrke - det kan næppe høres længere væk end få hunderede meter. |
Udover størrelsen bemærkes forskellen på hannerne mest ved spillet i yngletiden. Tjuren har flere forskellige nuancer i fjerdragten, og den sorte farve er mere mat. Når halen er slået ud er viften hos tjuren noget større, mens ynglekaldet er mindre markant både i form og styrke - det kan næppe høres længere væk end få hunderede meter. |
||
Versionen fra 6. nov. 2011, 18:40
| Tjur | |
|---|---|
 Tjur (Tetrao urogallus) | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Domæne | Eukarya |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række | Chordata (Chordater) |
| Klasse | Aves (Fugle) |
| Orden | Galliformes (Hønsefugle) |
| Familie | Tetraonidae (Skovhøns) |
| Slægt | Tetrao |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Tetrao urogallus | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Tjur (Tetrao urogallus) er en fugl i Skovhøne-familien. Findes ikke i Danmark, men f.eks. i Norge, Sverige og Finland.
Tjuren kan forveksles med sin mindre slægtning, urfuglen, men er en del større - hannen op til 100 cm og 6 kilo og hunnen op til 60cm og 2,5 kilo. I flugt virker urfuglen mindre langhalset og storhovedet end tjuren. Urhønen har kortere hale end tjurhønen, og urhanen kan skelnes fra tjurhanen ved at den har kileformet hale.
Tjur og urfugl er meget eftertragtet jagtvildt i Norge, Sverige og Finland.
Udover størrelsen bemærkes forskellen på hannerne mest ved spillet i yngletiden. Tjuren har flere forskellige nuancer i fjerdragten, og den sorte farve er mere mat. Når halen er slået ud er viften hos tjuren noget større, mens ynglekaldet er mindre markant både i form og styrke - det kan næppe høres længere væk end få hunderede meter.
Tjuren og urfuglen forekommer i det store hele i samme geografiske område - primært Skandinavien og Rusland - men foretrækker forskellige biotoper. Tjuren foretrækker den lysåbne skov, eller tættere skov hvor den holder til ved moser, lysninger og i skovbrynet. Urfuglen foretrækker åbne områder, f.eks. heder og moseflader.
Tjurens foretrukne skovtype er nåleskov, især ældre fyrreskove. I visse områder forekommer den dog i bjergskove af løvtræer i sydeuropa.
Krydsning af tjurhøne og urhane forekommer af og til i naturen. Resultatet er et infertilt afkom som kaldes rakkelhane/rakkelhøne. Krydsning mellem tjurhane og urhøne er ikke set.
-
Tetrao urogallus -
Tetrao urogallus
