Saltdiapir: Forskelle mellem versioner
"salthorst" og "saltdiapir" er ikke synonymer. |
DK-specifikt i separat afsnit |
||
Linje 3: | Linje 3: | ||
Enkeltstående saltformationer, der har form som en svamp eller en omvendt dråbe, kaldes saltdiapirer ({{el sprog}}: 'gennembore'). |
Enkeltstående saltformationer, der har form som en svamp eller en omvendt dråbe, kaldes saltdiapirer ({{el sprog}}: 'gennembore'). |
||
==Salthorste i Danmark== |
|||
I Danmark produceres der årligt omkring 600.000 ton salt fra en saltdiapir ved [[Hvornum]] ved [[Mariager Fjord]].<ref>[http://www.akzonobel.com/dk/varemaerker_produkter/globala_varumarken/specialty/jozo.aspx AkzoNobel Danmark]</ref> Man regner med at denne saltdiapir er så stor, at der vil være salt til uændret udvinding i 16.000 år. |
I Danmark produceres der årligt omkring 600.000 ton salt fra en saltdiapir ved [[Hvornum]] ved [[Mariager Fjord]].<ref>[http://www.akzonobel.com/dk/varemaerker_produkter/globala_varumarken/specialty/jozo.aspx AkzoNobel Danmark]</ref> Man regner med at denne saltdiapir er så stor, at der vil være salt til uændret udvinding i 16.000 år. |
||
Versionen fra 29. sep. 2012, 18:02
En salthorst (salt + (tysk): 'buskads') er en stor samling af fast stensalt i undergrunden, som normalt har form som en ryg. Mindre udviklede saltophobninger kaldes saltpuder. En salthorst kan være flere tusinde meter høj, flere kilometer lang og kan nå jordoverfladen i ørkenområder som saltgletsjere [1].
Enkeltstående saltformationer, der har form som en svamp eller en omvendt dråbe, kaldes saltdiapirer ((græsk): 'gennembore').
Salthorste i Danmark
I Danmark produceres der årligt omkring 600.000 ton salt fra en saltdiapir ved Hvornum ved Mariager Fjord.[2] Man regner med at denne saltdiapir er så stor, at der vil være salt til uændret udvinding i 16.000 år.
Saltdiapiren ved Lille Torup ved Viborg har siden 1987 været brugt som gaslager. Naturgasproduktionen i Nordsøen er relativ konstant, mens forbruget er stærkt sæsonafhængigt. Saltformationen er gastæt, så der er udskyllet syv "kaverner", der er 2-300 m høje og 50-65 m i diameter. Det tog to-tre år at udskylle en kaverne, og efter ti-tyve år skal der genudskylles, for at kompensere for saltets bevægelser. Naturgassen opbevares ved 150-200 bar[3].
Referencer
- ^ Den Danske Ordbog
- ^ AkzoNobel Danmark
- ^ Energinet.dk Gaslager A/S 14. august 2012
Spire Denne artikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |