Forskel mellem versioner af "Blitz"

Spring til navigation Spring til søgning
7 bytes tilføjet ,  for 8 år siden
m
Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer
m (Fil:EOS_350D_Hot-Shoe.jpg erstatter Fil:EOS_305D_Hot-Shoe.jpg, som er blevet omdøbt af Materialscientist med begrundelsen: File renamed: ''File renaming criterion #5:...)
m (Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer)
{{Harflertydig2|Flash}}
[[Fil:Canon speedlite 430ex.jpg|thumb|right|En løs elektronisk blitzenhed]]
[[FileFil:Schlechter-blitz.jpg|thumb|right|Den øverste billede er taget med en svag blitz. Billedet nedenfor er taget med tilstrækkelig blitz.]]
En '''blitz''' eller en '''flash''' er en ekstra lyskilde, man benytter ved fotografering for at kompensere for manglende eller uheldigt lys. Den udsender et kortvarigt, men kraftigt lys og ved hjælp af forskellige former for teknik affyres den i det øjeblik, [[kamera]]ets [[lukker]] er åbnet.
 
De tidligste former for blitz bestod af en lille bunke [[magnesium]]pulver, der blev antændt. Senere kom små éngangspærer, der bestod af en magnesiumbrændtråd i en [[ilt]]amtosfære, til. Det store fremskridt opstod, da man opfandt den elektroniske blitz, der kan affyres tusindvis af gange og som får energi fra batterier.
 
Til studiebrug kan man få stativmonterede flashenheder som er en del større og kraftigere end enheder til kameramontering. Studieflash kan fås i talrige udformninger og har et bredt tilbehørprogram som kan tilfredsstille meget varierede belysningsbehov. Normalt har en studieflash også indbygget et svagere, fast lys - et såkaldt modelleringslys - som kan bruges til at vurdere virkingen af en lyssætning uden at skulle udløse selve blitzpæren.
 
== Specifikationer ==
De ældre magnesiumpærer havde en anden udløsningsprofil hvor det kunne tage 1/10 til 1/5 s før lyset nåede sin største styrke og kameraets synkroniseringsmekanisme var da tilpasset den ventetid. Da den elektroniske blitz kom frem blev affyringen langt hurtigere og mere præcis, men det betød at kameraer i en overgangsperiode skulle kunne omskiftes for at få synkroniseringen til at passe til begge typer.
 
Ved moderne kameraer - specielt [[spejlreflekskamera]]er som bruger [[spaltelukker]]e - opstår det problem at den korteste [[lukkertid]] der kan bruges sammen med flashen bliver begrænset af lukkermekanismens hastighed. Når lukkertiden bliver meget kort (f.eks. kortere end 1/200 s) bliver hele billedet ikke eksponeret på en gang, men i stedet i et forløb hvor en smal spalteåbning kører ned over filmen. Hvis en blitz udløses i den situation vil man kun få belyst den lille del af filmen som da tilfældigvis ligger under spalteåbningen. For at rette op på det har mange blitzsystemer en ''højhastighedssynkronisering'' som i stedet for ét glimt giver en række glimt i en hurtig serie. Disse udladninger er så tilpasset spaltelukkeren så hver udladning passer med at spalten har bevæget sig et stykke frem og hele billedet bliver derfor ensartet belyst.
 
Synkroniseringen foretages i praksis efter to principper: Elektrisk eller optisk. Når man bruger kameraets blitzsko er det en elektrisk forbindelse og der findes tilbehør i form af forlængerledninger og fordelerstik som gør det muligt at sammenkoble flere enheder og at bruge dem på afstand. Den optiske synkronisering bruges ofte ved brug af såkaldte ''slaveblitz'' som bruges som supplerende blitzenheder. De har et elektronisk "øje" og affyrer i det øjeblik de registrerer hovedblitzens lysglimt.
242.701

redigeringer

Navigationsmenu