TDC

TDC er Danmarks største teleselskab. Selskabet har desuden aktiviteter i flere andre europæiske lande. I Danmark står TDC stærkt på markederne for fastnet- og mobiltelefoni, internet og datakommunikation samt kabel-tv.

TDC består af 5 datterselskaber: TDC Totalløsninger, TDC Mobile International, TDC Kabel TV, TDC Switzerland, TDC Services.

Selskaberne i TDC har i alt 14.000 ansatte i Danmark og yderligere 6.000 i udlandet. I 2005 havde koncernen en omsætning på 46,6 mia. kr.

Historie

I 1879 etableredes Kjøbenhavns By- og Hustelegraf af telegrafingeniør Severin Lauritzen og telegrafist Th. Thaulow. Firmaet oprettede private telefonlinjer over kortere afstande, eksempelvis mellem kontorer og fabrikker. Desuden udbød det telegraftjeneste i København vha. små telegrafstationer rundt omkring i byen, der kommunikerede telefonisk.

I 1881 etablerede amerikanske The International Bell Telephone Co. sig i Danmark ved åbningen af landets første offentlige telefoncentral.

C. F. Tietgen så store perspektiver i telefonien og arbejdede for at få telefonnettet på danske hænder. Det lykkedes i 1882, da Kjøbenhavns Telefon-Selskab blev stiftet og overtog de to telefonselskaber. Selskabet skiftede i 1894 navn til Kjøbenhavns Telefon Aktie-Selskab, KTAS.

I årene 1883-84 oprettedes også lokale telefonselskaber i andre større danske byer, og i løbet af 1890'erne var der 57 regionale telefonselskaber i Danmark, heraf 32 med under 100 abonnenter.

Efterhånden blev telefoni en vigtig kommunikationsform med stor samfundsmæssig betydning. Der var i Rigsdagen bred enighed om, at området skulle reguleres, og i 1897 indførte man ved lov statslig eneret på anlæg og drift af telefoni. Eneretten blev givet videre i koncession til et antal af de regionale selskaber.

I 1900 var der 11 koncessionerede selskaber samt yderligere 12 selskaber, der havde lov at fortsætte deres aktiviteter men uden at udvide dem. I årene herefter sluttede selskaberne sig sammen og overtog hinanden. Ved fornyelsen af koncessionerne i 1921-22 blev der således kun meddelt syv koncessioner, og i 1947 var der kun tre telefonselskaber i Danmark: KTAS, Fyns Kommunale Telefonselskab (fra 1991 Fyns Telefon A/S) og Jydsk Telefon-Aktieselskab. Deruden var der et antal statstelefonområder, herunder Sønderjylland og Møn, der sorterede under Post og Telegrafvæsenet. Sidstnævnte varetog desuden telefonien mellem landsdelene samt udlandstelefonien.

I 1939 og 1942 overtog staten godt 50% af aktierne i de privatejede selskaber, og fik andele i det kommunalt ejede andelsseselskab Fyns Kommunale Telefonselskab.

I 1987 blev Post og Telegrafvæsenet nedlagt, og dets telefonimæssige opgaver, herunder udlandstelefoni, overgik til Statens Teletjeneste (fra 1990 Telecom A/S). Telefonien i Sønderjylland og på Møn blev overdraget til hhv. det nystiftede Tele Sønderjylland (fra 1990 Tele Sønderjylland A/S) og KTAS.

I 1990 besluttede Folketinget at samle de regionale teleselskaber i ét stort selskab. Formålet var at skabe et stærkt, dansk teleselskab, der kunne klare sig i international konkurrence på telemarkedet, der så småt var ved at blive privatiseret.

Ultimo 1990 stiftedes derfor holdingselskabet Tele Danmark A/S som et 100% statsejet selskab. Statens aktier i Tele Sønderjylland A/S, Statens Teletjeneste A/S og Fyns Telefon A/S blev indskudt i selskabet. Aktionærerne i KTAS og Jydsk Telefon blev tilbudt at konvertere deres aktier til aktier i Tele Danmark, hvilket 80% tog imod. De resterende aktier blev i 1992 tvangsindløst af staten i henhold til selskabernes koncessionsaftaler og vedtægter, og statens aktiepost i de to selskaber kunne overdrages til Tele Danmark, der nu var eneejer af de fire regionale selskaber og Telecom A/S. I 1994 blev statens ejerandel reduceret til 41% i forbindelse med verdens hidtil største internationale aktieemission uden for eget marked, der indbragte 19,3 mia. kroner.

I 1995 fusionerede datterselskaberne i Tele Danmark og dannede et stort, nationalt teleselskab, som i dag kendes som TDC.

I 1996 blev markedet for fastnettelefoni liberaliseret, og Tele Danmark mistede dermed sin eneret på dette marked. En ny lovgivning om samtrafik skulle sikre nye aktører på markedet lige konkurrencevilkår. De nye selskaber skulle kunne indgå aftaler om engroskøb af abonnementer og taletidminutter hos Tele Danmark, og Tele Danmark blev pålagt at give konkurrenterne adgang til det rå kobber, dvs. kobberkablerne i jorden der forbinder hver enkelt husstand mv. med de lokale telefoncentraler. Tele Danmark blev også pålagt forsyningspligt på en række ydelser, dvs. pligt til at etablere f.eks. telefonforbindelser selv til fjerntliggende egne af landet. Det var dette år at Tele Danmark etablerede sig som internetudbyder for private med satsningen Opasia.

I 1997 solgte staten 42% af Tele Danmark til det amerikanske teleselskab Ameritech. Året efter blev resten af statens aktier i Tele Danmarks solgt, og dermed var privatiseringen af selskabet gennemført. Samtidig blev Ameritech overtaget af SBC.

I 2000 skiftede Tele Danmark navn til TDC. Forkortelsen står for Tele Danmark Communications og blev indført, idet TDC ikke længere kun opererede i Danmark men også i større grad uden for landets grænser. TDC har i 2005 mere end 13 mio. kunder i Europa.

SBC solgte i 2004 sin aktiepost i TDC, og dermed har selskabet ikke længere en stor, dominerende aktionær.

I november 2005 tilbyder fem internationale kaptitalfonde at købe mindst 90% af aktionærernes aktier. Pris: 76 milliarder kroner. Hvis handlen bliver en realitet, vil det være den største enkelthandel nogensinde i dansk historie.

Trods liberaliseringen på telemarkedet i Danmark er TDC fortsat dominerende på markedet på fastnettelefoni og står stærkt inden for mobiltelefoni og kabel-tv.

Eksterne henvisninger

• TDC.dk