Køgevejens Gasbeholder: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 1. nov. 2012, 23:47

Køgevejens Gasbeholder (også kaldet Køgevej Gasbeholderstation, Valby Gasbeholder mm.) er en 108 meter høj lyseblå gasbeholder i Valby (København), der indtil sommeren 2007 deponerede 200.000 m3 bygas af typen spaltgas. Det er en såkaldt tørgasbeholder^[2], dvs. der brugtes ikke (modsat vådgasbeholdere) vand til at holde gassen indespærret. Opbevaring af gas til bygasnettet blev overflødiggjort, da Københavns Energi skiftede til en ny type bygas. Bygas2, som den kaldes, består af naturgas og luft. Da den nye gastype har lignende egenskaber kunne de fleste forbrugere fortsætte brugen af eksisterende gasinstallationer.

Valby Gasværk og dets to gasbeholdere var eksploderet ved katastrofen i 1964 og havde skabt behov for nye forsyningsanlæg. Køgevejens Gasbeholder blev opført i perioden fra 1965 og taget i brug ved indvielsen den 21. december 1967^{[kilde mangler]}. Gassen blev produceret på Sundby Gasværk og beholderen kunne opbevare gas nok til ca. to døgns forbrug af bygas i København og på Frederiksberg^{[kilde mangler]}. I 2007 blev beholderen ligesom Sundby Gasværk taget ud af drift i forbindelse med Københavns Energis overgang fra den gamle type bygas til Bygas2^{[kilde mangler]}. Den er nu tom. I det eksisterende bygasnet distribueres nu Bygas2, som er en blanding af naturgas (50%) og luft (50%), ud til forbrugere i København og på Frederiksberg. Bygas2 produceres bl.a. på det nyopførte ubemandede ejektoranlæg Kløvermarken Gasværk på Amager. Spaltgas, der var fremstillet af olieprodukter, anvendes ikke længere i Danmark^{[kilde mangler]}.

I 2007 blev der søgt om fredning af gasbeholderen^{[kilde mangler]}, men der foreligger ikke en afgørelse. Arkitektfirmaet JJW Arkitekter fremlagde i 2008 første gang deres vision om "Valby Gassilo" som en bæredygtig, lodret bydel. Ejeren, Københavns Energi, har planlagt at rive gasbeholderen ned i november 2012, da de ikke har kunnet finde en køber^[3].

Kilder

^ p. 11 i Valby Gassilo - på vej mod et bæredygtigt samfund (PDF), JJW Arkitekter, 2008
^ Gasbeholderne ved Gasmuseet i Hobro, Gasmuseet i Hobro, 2009, arkiveret fra originalen (PDF) 2009-11-08
^ Valby Gassilo skal væltes som et træ | Ingeniøren

55°38′33.98″N 12°30′27.63″Ø / 55.6427722°N 12.5076750°Ø / 55.6427722; 12.5076750

[1] . 11 i Valby Gassilo - på vej mod et bæredygtigt samfund (PDF), JJW Arkitekter, 2008

[gashobro-2] Gasbeholderne ved Gasmuseet i Hobro, Gasmuseet i Hobro, 2009, arkiveret fra originalen (PDF) 2009-11-08

[3] Valby Gassilo skal væltes som et træ | Ingeniøren

[1]

[2]

[3]

@@ Linje 8: / Linje 8: @@
 '''Køgevejens Gasbeholder''' (også kaldet '''Køgevej Gasbeholderstation''', '''Valby Gasbeholder''' mm.) er en 108 meter høj lyseblå [[gasbeholder]] i [[Valby]] (København), der indtil sommeren 2007 deponerede 200.000 m3 [[bygas]] af typen ''spaltgas''. Det er en såkaldt tørgasbeholder<ref name=gashobro/>, dvs. der brugtes ikke (modsat vådgasbeholdere) vand til at holde gassen indespærret.
-Opbevaring af gas til bygasnettet blev overflødiggjort, da [[Københavns Energi]] skiftede til en ny type bygas. Bygas2, som den kaldes, består af  naturgas og luft. Da den nye gastype har lignende egenskaber kunne de fleste forbrugere fortsætte brugen af eksisterende gasinstallationer.
+Opbevaring af gas til bygasnettet blev overflødiggjort, da [[Københavns Energi]] skiftede til en ny type bygas. Bygas2, som den kaldes, består af naturgas og luft. Da den nye gastype har lignende egenskaber kunne de fleste forbrugere fortsætte brugen af eksisterende gasinstallationer.
 [[Valby Gasværk]] og dets to gasbeholdere var eksploderet ved katastrofen i 1964 og havde skabt behov for nye forsyningsanlæg. Køgevejens Gasbeholder blev opført i perioden fra 1965 og taget i brug ved indvielsen den 21. december 1967{{kilde mangler|dato=Uge 45, 2009}}.
 Gassen blev produceret på [[Sundby Gasværk]] og beholderen kunne opbevare gas nok til ca. to døgns forbrug af bygas i [[København]] og på [[Frederiksberg]]{{kilde mangler|dato=Uge 45, 2009}}. I 2007 blev beholderen ligesom Sundby Gasværk taget ud af drift i forbindelse med [[Københavns Energi]]s overgang fra den gamle type bygas til [[Bygas2]]{{kilde mangler|dato=Uge 45, 2009}}. Den er nu tom. I det eksisterende bygasnet distribueres nu Bygas2, som er en blanding af naturgas (50%) og luft (50%), ud til forbrugere i København og på Frederiksberg. Bygas2 produceres bl.a. på det nyopførte ubemandede ejektoranlæg [[Kløvermarken Gasværk]] på Amager. Spaltgas, der var fremstillet af olieprodukter, anvendes ikke længere i Danmark{{kilde mangler|dato=Uge 45, 2009}}.
-I 2007 blev der søgt om fredning af gasbeholderen{{kilde mangler|dato=Uge 45, 2009}}, men der foreligger ikke en afgørelse. Arkitektfirmaet ''JJW Arkitekter'' fremlagde i 2008 første gang deres vision om "''[[Valby Gassilo]]''" som en bæredygtig, lodret bydel. Ejeren, [[Københavns Energi]], har planlagt at rive gasbeholderen ned i november 2012, da de ikke har kunnet finde en køber<ref>http://ing.dk/artikel/132287-valby-gassilo-skal-vaeltes-som-et-trae</ref>.
+I 2007 blev der søgt om fredning af gasbeholderen{{kilde mangler|dato=Uge 45, 2009}}, men der foreligger ikke en afgørelse. Arkitektfirmaet ''JJW Arkitekter'' fremlagde i 2008 første gang deres vision om "''[[Valby Gassilo]]''" som en bæredygtig, lodret bydel. Ejeren, [[Københavns Energi]], har planlagt at rive gasbeholderen ned i november 2012, da de ikke har kunnet finde en køber<ref>[http://ing.dk/artikel/132287-valby-gassilo-skal-vaeltes-som-et-trae Valby Gassilo skal væltes som et træ | Ingeniøren<!-- Bot genereret titel -->]</ref>.
 == Kilder ==