Mysteriereligion: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 24. maj 2006, 22:21

Navnet mysteriekult stammer fra det græske mysterion, som betyder "hemmelighed". Navnet bruges om en række græske og orientalske kulter, der fik en opblomstring i hellenistisk-romersk tid.

Fælles for mysteriekulterne var, at de alle var individsorienterede religioner, der lovede den enkelte frelse, hvis han deltog i kultens ritualer og i øvrigt overholdt kultens arkandisciplin, dvs. forbuddet mod at afsløre kultens mysterier for de uindviede.

Karakteristisk for mysteriekulterne var et indvielsesritual, ofte en dåb og et fællesmåltid, hvormed en persons gamle symbolsk begravedes og et nyt, indviet menneske opstod. Den kendteste beskrivelse af et sådant ritual er Apuleius' værk Det gyldne æsel, hvor han beskriver sin indvielse i Isis-mysterierne.

Mysteriekulterne var udsprunget fra forskellige folkekulter, men i modsætning til disse interesserede mysteriekulterne sig primært for frelse i det hinsides.

Kulterne havde den største tiltrækningskraft på bymenneskene og soldaterne. Disse kunne ikke længere finde tryghed i de traditionelle slægtssamfund med religionen som et samfundsanliggende og måtte derfor ty til andre religionsformer. I mysteriekulterne fandt de så fællesskab og tryghed.

Mysteriekulter

Mithraskulten
Isiskulten
Orfeus-kulten / orfismen
Demeterkulten
Hermeskulten
kulten for Kybele eller Magna mater

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-Navnet '''mysteriekult''' stammer fra det græske ''mysterion'' som betyder "hemmelighed". Navnet bruges om en række græske og orientalske kulter, der fik en opblomstring i romerriget.
+Navnet '''mysteriekult''' stammer fra det [[græsk (sprog)|græske]] ''mysterion'', som betyder "hemmelighed". Navnet bruges om en række græske og orientalske kulter, der fik en opblomstring i [[hellenismen|hellenistisk]]-[[Romerriget|romersk]] tid.
-Fælles for mysteriekulterne var, at de alle var individual religioner, der lovede den enkelte frelse. Mysteriekulterne var åbne for alle uanset køn, rang, alder osv., med undtagelse af [[Mithraskulten]] der var forbeholdt mænd.
+Fælles for mysteriekulterne var, at de alle var individsorienterede [[religion]]er, der lovede den enkelte frelse, hvis han deltog i kultens ritualer og i øvrigt overholdt kultens [[arkandisciplin]], dvs. forbuddet mod at afsløre kultens mysterier for de uindviede.
-Medlemmerne var pålagt streng hemmeligholdelse, deraf navnet.
-Karakteristisk for mysteriekulterne var et indvielsesritual, ofte en dåb og et fællesmåltid.
+Karakteristisk for mysteriekulterne var et indvielsesritual, ofte en dåb og et fællesmåltid, hvormed en persons gamle symbolsk begravedes og et nyt, indviet menneske opstod. Den kendteste beskrivelse af et sådant ritual er [[Apuleius]]' værk ''Det gyldne æsel'', hvor han beskriver sin indvielse i [[Isis]]-mysterierne.
-Mysteriekulterne var udsprunget fra forskellige folkekulter, men i modsætning til disse interesserede mysteriekulterne sig primært for livet hinsides.
+Mysteriekulterne var udsprunget fra forskellige folkekulter, men i modsætning til disse interesserede mysteriekulterne sig primært for frelse i det hinsides.
 Kulterne havde den største tiltrækningskraft på bymenneskene og soldaterne. Disse kunne ikke længere finde tryghed i de traditionelle slægtssamfund med religionen som et samfundsanliggende og måtte derfor ty til andre religionsformer. I mysteriekulterne fandt de så fællesskab og tryghed.
 ==Mysteriekulter==
+*[[Mithraskulten]]
-*Mithraskulten.
 *[[Isiskulten]]
-*[[Orfeus]] kulten / orficismen.
+*[[Orfeus]]-kulten / ''[[orfisme]]n''
 *[[Demeterkulten]]
 *[[Hermeskulten]]
-*[[Kybelekulten]] / "Magne mater"
+*kulten for [[Kybele]] eller ''Magna mater''
-[[kategori:religion]]
+[[Kategori:Religion]]