Permafrost

Jord der er permanent frossen

Indenfor geologi er Permafrost defineret som områder hvor; den gennemsnitlige årlige jordtemperatur, ligger under smeltepunktet i mindst to år i træk. Dette svarer ofte til områder hvor; den gennemsnitlige årlige lufttemperatur, er −2 °C eller koldere.

I geologisk og geografisk sprogbrug benyttes ofte forkortelserne MAGT (mean annual ground temperature) og MAAT (mean annual air temperature), til at beskrive hvorvidt et område er, eller har været, påvirket af permafrost.

Der findes ingen steder i Danmark, som i nutiden har permafrost. Derimod har store dele af Vestjylland været præget af permafrost under sidste istid. Permafrosten har dannet is-kiler, i net ligesom tørkesprækker. De er efterfølgende fyldt op med finkornet sand, hvorved fremkommer polygonmønstre i jorden, der kan erkendes den dag i dag. På en sommerdag efter en tørkeperiode, kan de tydeligt ses fra luften over bakkeørne i Vestjylland.

Udbredelse

På den nordlige halvkugle består omkring 23 000 000 km² (~25 % af landområderne) af permafrost. På den sydlige halvkugle er det derimod kun 174 000 km². Vi finder også permafrost på større bjerge i hele verden som f.eks. Mount Kenya, Kilimanjaro, Ruwenzori og på højslettene i Tibet. Endvidere er størstedelen af det nordlige Alaska, Sibirien, Grønland og Canada dækket af permafrost.

Inddeling

Det findes tre hovedtyper permafrost, som er defineret ud fra hvor meget permafrost, der befinder sig i et givent stort område.

Sporadisk permafrost

Sporadisk permafrost findes i områder, som egentligt er for varme til at have permafrost. Men lokale forhold gør, at der alligevel findes isolerede områder med permafrost. Typisk er dette i moseområder. Områderne, hvor vi finder den sporadiske permafrost, har en jordtemperatur fra -2 til 0 grader celsius.

Diskontinuerlig permafrost

Diskontinuerlig permafrost er områder med meget permafrost, men som er afbrudt af områder, hvor der ingen permafrost er. Områderne med diskontinuerlig permafrost har en typisk jordtemperatur mellom -2 og -6 grader celsius.

Kontinuerlig permafrost

Kontinuerlig permafrost er store områder, hvor der findes permafrost. De tykkeste forekomster af permafrost finder vi i Sibirien, hvor frosten går helt ned til 1,5 km. Årsagen til, at permafrosten ikke kommer længere ned i jorden, er den geotermiske opvarmning, også kendt som geotermi, hvor varmen fra jordens indre varmer jorden op i de dybere lag. Temperaturen i Danmark stiger med omkring 1 til 3 grader celsius pr. hundrede meter, man går ned. Jordtemperaturen for områder, som har kontinuerlig permafrost er typisk lavere end -6 grader celsius.

Aktivt lag

Hver sommer smelter det øverste lag i permafrosten. Dette kaldes det aktive lag og har forskellig tykkelse afhængigt af, hvordan det lokale klima er. Tykkelsen kan variere fra 0,5 til 5 meter. Under det aktive lag går der en grænse, hvor permafrosten ikke længere røres af den ydre varme, denne dybde kaldes den kritiske dybde.

Landformer

Eksempel på iskilepolygon

Permafrosten giver ophav til mange smukke polygoniske mønstre

Infrastruktur i permafrostområder

At skulle bygge huse i permafrostområder kan være en stor udfordring. f.eks. må alle kabler og vandrør ligge oven på jorden, da de eller bliver presset op af permafrosten, alle bygninger må hæves op over jordniveau på pæle, således at varmestrålingen ikke smelter permafrosten i den porøse jordmasse. I Grønland løses dette problem på en anden måde, de vælger i stedet at placere deres bygninger på klippegrund.

Kilde

• Meteorologisk institutt
• Ole G. Karlsen(red.), Terra Nostra, 1. opplag – 2008

Eksterne henvisninger

• [http://www.yr.no/nyheter/1.6618656 «Limet» i bakken forsvinner – nyhed den 21. Maj 2009 ved yr.no (Bokmål, set den 23. Juni 2009)

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Permafrost