Speciallæge: Forskelle mellem versioner
No edit summary |
tilføjet afsnit om praksis |
||
Linje 2: | Linje 2: | ||
En almindelig praktiserende læge er speciallæge i almen medicin. |
En almindelig praktiserende læge er speciallæge i almen medicin. |
||
== Praksis == |
|||
Speciallæger kan både have sin egen praksis eller være ansat i sygehusvæsnet. Indenfor visse specialer er det mere almindeligt med egen praksis, fx [[oftalmologi]] (øjenlæger) og [[gastroenterologi]] (mave-tarm sygdomme), mens andre specialer stort set kun findes på sygehuse, fx de fleste [[kirurgi|kirurgiske]] specialer. |
|||
== Godkendte medicinske specialer == |
== Godkendte medicinske specialer == |
Versionen fra 30. apr. 2013, 16:16
En speciallæge er en person der efter fuldført universitetsuddannelse til læge (medicinstudiet) og klinisk basisuddannelse (KBU), yderligere har gennemført en praktisk og teoretisk videreuddannelse i et af de 38 medicinske specialer godkendt af Sundhedsstyrelsen.[1] Denne videreuddannelse har, afhængigt af speciale, en varighed på 5-6 år.[2] Speciallæge er en beskyttet titel og kun personer der har gennemført førnævnte forløb samt efterfølgende opnået autorisation som speciallæge må benytte sig af betegnelsen.
En almindelig praktiserende læge er speciallæge i almen medicin.
Praksis
Speciallæger kan både have sin egen praksis eller være ansat i sygehusvæsnet. Indenfor visse specialer er det mere almindeligt med egen praksis, fx oftalmologi (øjenlæger) og gastroenterologi (mave-tarm sygdomme), mens andre specialer stort set kun findes på sygehuse, fx de fleste kirurgiske specialer.
Godkendte medicinske specialer
Følgende 38 medicinske specialer er godkendt af Sundhedsstyrelsen:[1]
- Almen medicin
- Anæstesiologi
- Arbejdsmedicin
- Børne- og ungdomspsykiatri
- Dermato-venerologi
- Diagnostisk radiologi
- Gynækologi og obstetrik
- Intern medicin: endokrinologi
- Intern medicin: gastroenterologi og hepatologi
- Intern medicin: geriatri
- Intern medicin: hæmatologi
- Intern medicin: infektionsmedicin
- Intern medicin: kardiologi
- Intern medicin: lungesygdomme
- Intern medicin: nefrologi
- Intern medicin: reumatologi
- Kirurgi
- Karkirurgi
- Plastikkirurgi
- Thoraxkirurgi
- Urologi
- Klinisk biokemi
- Klinisk farmakologi
- Klinisk fysiologi og nuklearmedicin
- Klinisk genetik
- Klinisk immunologi
- Klinisk mikrobiologi
- Klinisk onkologi
- Neurokirurgi
- Neurologi
- Oftalmologi
- Ortopædisk kirurgi
- Oto-rhino-laryngologi
- Patologisk anatomi og cytologi
- Psykiatri
- Pædiatri
- Retsmedicin
- Samfundsmedicin
Referencer
- ^ a b "Bekendtgørelse om speciallæger (BEK nr 1248)". Retsinformation.dk. 2007-10-24. Hentet 2013-04-30.
- ^ "Bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger (BEK nr 1257)". Retsinformation.dk. 2007-10-25. Hentet 2013-04-30.