Erik Ottesen Rosenkrantz (1519-1575): Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 10. dec. 2013, 19:45

Der er flere personer med dette navn, se Erik Rosenkrantz.

Erik Ottesen Rosenkrantz (1519 på Tørning – 18. november 1575 på Arreskov på Fyn) var dansk rigsråd og lensherre på Bergenhus fra 1560 til 1568.

Søn af Otte Holgersen Rosenkrantz og Margrethe von Ganz. Erik Rosenkrantz blev opdraget af sin morfar i Brandenburg, da begge forældre døde af pest i 1525. Som ung gik han i saksisk tjeneste. Gennem sin farmor nedstammede han fra den norske Losna-slægt fra Sogn og arvede slægtens store gods i 1547. Fra 1547 til 1551 boede han på sine norske ejendomme og repræsenterede den norske adel ved kongehyldningen i 1548. Fra 1551 til 1560 var han i Danmark og havde flere vigtige stillinger. I 1558 blev han gift med Helvig Hardenberg (1540-1599). I 1559, lige efter kroningen af kong Frederik 2., blev han medlem af rigsrådet og lensherre i Bergenhus hovedlen. Han kom til Bergen 21. juli 1560. To af hans brødre sad ligeledes i rigrådet: Holger Ottesen Rosenkrantz og Jørgen Ottesen Rosenkrantz.

Bergenhus hovedlen omfattede Vestlandet mellem Lindesnes og Romsdal samt Nordnorge fra Helgeland. Som lensherre var Rosenkrantz den øverste civile og militære leder i området.

Hans tid som lensherre blev præget af Den Nordiske Syvårskrig. I 1564 besatte en svensk styrke Trøndelag. Rosenkrantz samlede på eget initiativ og med trusler om dødsstraf for dem, som udeblev, en styrke på ca. 4000 bønder fra Nordhordland og Sunnhordland. Med denne styrke sejlede han mod nord i april 1564. Den 22. maj indtog han Steinvikholm, hvor en svensk styrke havde forskanset sig. I 1567 samlede han bønder fra Vestlandet for at komme Akershus til undsætning; fæstningen var truet af svenskene. Bland bøndene var modstanden mod at gøre krigstjeneste stor, og i 1568 sendte kongen en undersøgelseskommission til Bergen for at høre bøndernes klager. Kommissionens konklusion kendes ikke, men kort tid efter søgte Rosenkrantz sin afsked og fik den bevilget. Den 31. august 1568 forlod han Bergen. Resten af livet boede han på Arreskov på Fyn. Han var stiftslensmand i Odense fra 1568 til 1572 og igen i 1575.

Foruden de militære indsatser i krigen mod Sverige videreførte Rosenkrantz de tiltag, som var igangsat af forgængeren, Christoffer Valkendorf, for begrænse Hansestædernes magt i Bergen. Han var ansvarlig for udbedringen af forsvarsværkerne på Bergenhus, hvor han fik færdigbygget Rosenkrantztårnet, et vigtig landemærke i byen i dag. Han byggede også en bolig for sig selv, i dag kendt som Muren i Bergen.

Med sin hustru, Helvig Hardenberg, fik han fem børn, alle født i Bergen:

Sofie (1560-1593)
Otto (1562-1562)
en søn, der døde spæd
Anna (1565-1618)
Jacob (1567-1616)

Kilder

Anne Brit Vihovde: Erik Rosenkrantz (Bryggens museum).

Eksterne henvisninger

Rosenkrantz, Erik Ottesen i Dansk Biografisk Leksikon (1. udgave, bind 14, 1900) Biografi af Arnold Heise

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 : {{flertydigperson|Erik Rosenkrantz}}
-'''Erik Ottesen [[Rosenkrantz]]''' ([[1519]] på [[Tørning]] – [[18. november]] [[1575]] på [[Arreskov]] på [[Fyn]]), [[Danmark|dansk]] [[rigsråd]] og lensherre på [[Bergenhus]] fra [[1560]] til [[1568]].
+'''Erik Ottesen [[Rosenkrantz]]''' ([[1519]] på [[Tørning]] – [[18. november]] [[1575]] på [[Arreskov]] på [[Fyn]]) var [[Danmark|dansk]] [[rigsråd]] og lensherre på [[Bergenhus]] fra [[1560]] til [[1568]].
-Søn af [[Otte Holgersen Rosenkrantz]] og [[Margrethe von Ganz]]. Erik Rosenkrantz blev i en del af sin barndom opdraget af sin morfar i [[Brandenburg]], da begge forældre døde af pest i 1525. Som ung mand gik han i [[Sachsen|saksisk]] tjeneste. Gennem sin farmor nedstammede han fra den norske Losna-slægt fra Sogn, og arvede det store tilhørende gods i [[1547]]. Fra 1547 til [[1551]] boede han på en af sine norske ejendomme, og repræsenterde den norske adel ved kongehyldningen i [[1548]]. Fra 1551 til [[1560]] var han i Danmark og havde flere vigtige stillinger. I [[1558]] blev han gift med Helvig Hardenberg ([[1540]]-[[1599]]). I [[1559]], lige efter kroningen af kong [[Frederik 2.]], blev han medlem af rigsrådet, og udpeget til lensherre i Bergenhus hovedlen. Han kom til [[Bergen]] [[21. juli]] [[1560]]. To af hans brødre var ligeledes repræsenteret i rigrådet, [[Holger Ottesen Rosenkrantz]] og [[Jørgen Ottesen Rosenkrantz (f. 1523)|Jørgen Ottesen Rosenkrantz]].
+Søn af [[Otte Holgersen Rosenkrantz]] og [[Margrethe von Ganz]]. Erik Rosenkrantz blev opdraget af sin morfar i [[Brandenburg]], da begge forældre døde af pest i 1525. Som ung gik han i [[Sachsen|saksisk]] tjeneste. Gennem sin farmor nedstammede han fra den norske Losna-slægt fra Sogn og arvede slægtens store gods i [[1547]]. Fra 1547 til [[1551]] boede han på sine norske ejendomme og repræsenterede den norske adel ved kongehyldningen i [[1548]]. Fra 1551 til [[1560]] var han i Danmark og havde flere vigtige stillinger. I [[1558]] blev han gift med Helvig Hardenberg ([[1540]]-[[1599]]). I [[1559]], lige efter kroningen af kong [[Frederik 2.]], blev han medlem af rigsrådet og lensherre i Bergenhus hovedlen. Han kom til [[Bergen]] [[21. juli]] [[1560]]. To af hans brødre sad ligeledes i rigrådet: [[Holger Ottesen Rosenkrantz]] og [[Jørgen Ottesen Rosenkrantz (f. 1523)|Jørgen Ottesen Rosenkrantz]].
-Bergenhus hovedlen omfattede på dette tidspunkt Vestlandet mellem [[Lindesnes]] og [[Romsdal]], foruden Nordnorge fra [[Helgeland]] og nordover. Som lensherre var Rosenkrantz den øverste civile og militære leder i området.
+Bergenhus hovedlen omfattede Vestlandet mellem [[Lindesnes]] og [[Romsdal]] samt Nordnorge fra [[Helgeland]]. Som lensherre var Rosenkrantz den øverste civile og militære leder i området.
-Hans tid som lensherre blev præget af [[Den Nordiske Syvårskrig]]. I [[1564]] besatte en [[Sverige|svensk]] styrke [[Trøndelag]]. Rosenkrantz samlede på eget initiativ, og med trusler om dødsstraf for dem, som nægtede, en styrke på ca. 4000 mand af bønder fra [[Nordhordland]] og [[Sunnhordland]]. Med denne styrke sejlede han nordover i april 1564. Den [[22. maj]] indtog han [[Steinvikholm]], hvor den svenske styrke havde forskanset sig. I [[1567]] samlede han en ny styrke af bønder fra Vestlandet for at komme [[Akershus slot|Akershus]], som var truet af svenskene, til undsætning. Bland bøndene var modstanden mod at gøre krigstjeneste stor, og i 1568 sendte kongen en undersøgelseskommission til Bergen for at høre bøndernes klager. Kommissionens konklussion kendes ikke, men kort tid efter søgte Rosenkrantz sin afsked og dette bevilget. Den [[31. august]] 1568 forlod han Bergen. Resten af sit liv boede han på Arreskov på Fyn. Han var stiftslensmand i [[Odense]] fra 1568 til [[1572]] og igen i 1575.
+Hans tid som lensherre blev præget af [[Den Nordiske Syvårskrig]]. I [[1564]] besatte en [[Sverige|svensk]] styrke [[Trøndelag]]. Rosenkrantz samlede på eget initiativ og med trusler om dødsstraf for dem, som udeblev, en styrke på ca. 4000 bønder fra [[Nordhordland]] og [[Sunnhordland]]. Med denne styrke sejlede han mod nord i april 1564. Den [[22. maj]] indtog han [[Steinvikholm]], hvor en svensk styrke havde forskanset sig. I [[1567]] samlede han bønder fra Vestlandet for at komme [[Akershus slot|Akershus]] til undsætning; fæstningen var truet af svenskene. Bland bøndene var modstanden mod at gøre krigstjeneste stor, og i 1568 sendte kongen en undersøgelseskommission til Bergen for at høre bøndernes klager. Kommissionens konklusion kendes ikke, men kort tid efter søgte Rosenkrantz sin afsked og fik den bevilget. Den [[31. august]] 1568 forlod han Bergen. Resten af livet boede han på Arreskov på Fyn. Han var stiftslensmand i [[Odense]] fra 1568 til [[1572]] og igen i 1575.
-Foruden de militære indsatser i krigen mod Sverige videreførte Rosenkrantz de tiltag, som var igangsat af forgængeren, [[Christoffer Valkendorf]], for begrænse [[Hansestæderne]]s magt i Bergen. Han var ansvarlig for udbedringen af forsvarsværkerne på Bergenhus, hvor han fik bygget [[Rosenkrantztårnet]], et vigtig landemærke i byen i dag. Han byggede også en bolig for sig selv i byen, i dag kendt som [[Muren i Bergen]].
+Foruden de militære indsatser i krigen mod Sverige videreførte Rosenkrantz de tiltag, som var igangsat af forgængeren, [[Christoffer Valkendorf]], for begrænse [[Hansestæderne]]s magt i Bergen. Han var ansvarlig for udbedringen af forsvarsværkerne på Bergenhus, hvor han fik færdigbygget [[Rosenkrantztårnet]], et vigtig landemærke i byen i dag. Han byggede også en bolig for sig selv, i dag kendt som [[Muren i Bergen]].
 Med sin hustru, Helvig Hardenberg, fik han fem børn, alle født i Bergen: