Rosenkrantz

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Slægten Rosenkrantz' våbenskjold, som det så ud omkring år 1500.

Rosenkrantz er en dansk uradelsslægt. Ældste kendte medlem af slægten var en Niels Iversen (nævnes 1308). I sagnhistorien går slægten tilbage til 600-tallet, men den træder frem af historiens tågeslør som en stormandsslægt, der har sit udspring i den norddjurske herregård Hevringholm. Slægten bliver vidt forgrenet i de følgende århundreder.

Linjer[redigér | redigér wikikode]

Danmarks Adels Aarbog foretager følgende opdeling i linjer:

  • Linje I: Den ældste linje (Hevringholm-linjen). Omfatter slægtens ældste medlemmer, der er knyttet til herregården HevringholmNorddjursland. Dækker perioden fra ca. år 1300 – 1600.
  • Linje II: Boller-linjen med den legitimerede linje og friherrerne Rosenkrantz af Rosendal. Linjen udgik fra linje I i begyndelsen af 1500-tallet og uddøde i begyndelsen af 1700-tallet.
  • Linje III: Arreskov-linjen
  • Linje IV: Rosenholm-linjen. Efterkommere af Jørgen Ottesen Rosenkrantz til Rosenholm. Linjen uddød på mandslinjen med Frederik Christian Rosenkrantz i 1802.
  • Linje V: Den friherrelige linje (af Villestrup). Sidelinje af linje IV. Linjen er "grundlagt" af Werner lensbaron Rosenkrantz (1700–1777) til Willestrup. Alle nulevende danske medlemmer af slægten er ud af denne linje. Slægtens stamsæde Rosenholm overgik til denne linje i 1802.
  • Linje VI: Barritskov/Brusgård-linjen. Sidelinje af linje IV. Linjen er "grundlagt" af Otto Christian Rosenkrantz (1727–1785). Linjen er opkaldt efter herregården Barritskov, der efter Frederik Christian Rosenkrantz' testamentariske bestemmelser indgik i Stamhuset Rosenkrantz og arvedes af denne linje. Linjen uddøde på mandslinjen med Marcus Giøe Rosenkrantz i 1838.
  • Linje VII: Rydhave-linjen.
  • Linje VIII: Glimminge-linjen. Linjen er "grundlagt" af Axel Rosenkrantz (1552–1630). Blandt dennes sønner var de bekendte Holger Rosenkrantz "den rige" og Palle Rosenkrantz til Krenkerup. Linjen uddøde på mandslinjen med Erik Skeel Rosenkrantz (1772–1807) til Søby Søgaard.
  • Linje IX: Ørup-linjen. Udgået fra linje I i begyndelsen af 1600-tallet. Som linjens "grundlægger" regner man Børge Rosenkrantz (død 1614) til det skånske gods Ørup. Slægten forblev på nævnte gods efter Skåne blev afstået til Sverige i 1660. Holger Rosenkrantz (1688–1758) blev 1752 naturaliseret i den svenske adel under navnet "Rosencrantz".
  • Linje X: Den nyere skånske slægt. Udgået fra linje IX i begyndelsen af 1700-tallet. Slægten lever stadig i Sverige.
  • Linje XI: Den sønderjyske linje. Udgået fra linje I i slutningen af 1300-tallet. Uddød ca. 1630.

Fremtrædende medlemmer[redigér | redigér wikikode]

Fra 1400-tallet frem til slutningen af 1700-tallet er slægtens medlemmer fremtrædende i dansk politik og centraladministration. Desuden har op mod en fjerdedel af alle Danmarks herregårde på et tidpunkt talt en Rosenkrantz i ejerrækken. Blandt de mest fremtrædende medlemmer af slægten kan nævnes:

Udførlig stamtavle findes i "Danmarks Adels Aarbog 1985-87"

Rosenkrantz i litteraturen[redigér | redigér wikikode]

I Shakespeares skuespil Hamlet optræder et medlem af slægten som biperson, mens Tom Stoppard i sin Rosenkrans og Gyldenstjerne er døde gør vedkommende til hovedperson.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]


Dansk Stub
Denne artikel om Danmarks historie er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Historie