Abel Cathrine von der Wisch: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m linkret
m manglende mellemrum i næstsidse afsit
Linje 10: Linje 10:
Det er mærkeligt at hun, som aldrig selv underskrev sig med noget familienavn, kaldes A. C. von der Wisch med tilføjelsen: ''Wolfsdatter'' i inskriptionen på hendes kiste. Dette kan muligvis forklares med, at hun var uægte datter af en [[adel]]smanden [[Wolf von der Wisch]].
Det er mærkeligt at hun, som aldrig selv underskrev sig med noget familienavn, kaldes A. C. von der Wisch med tilføjelsen: ''Wolfsdatter'' i inskriptionen på hendes kiste. Dette kan muligvis forklares med, at hun var uægte datter af en [[adel]]smanden [[Wolf von der Wisch]].


Abel Cathrine og Hans Hansen Osten er begge bisat i [[Holmens Kirke]], hvor deres læderbetrukne kister er blandt de 18 kister og [[sarkofag]]er, der er placeret i [[Kapelsalen]]. Et [[epitafium]] med et dobbeltportræt af parreter ophængt i [[1674]]. Det er malet på kobberplade af [[Abraham Wuchters]]formentlig i tiden [[1668]]-70.
Abel Cathrine og Hans Hansen Osten er begge bisat i [[Holmens Kirke]], hvor deres læderbetrukne kister er blandt de 18 kister og [[sarkofag]]er, der er placeret i [[Kapelsalen]]. Et [[epitafium]] med et dobbeltportræt af parreter ophængt i [[1674]]. Det er malet på kobberplade af [[Abraham Wuchters]] formentlig i tiden [[1668]]-70.


Godt 200 år efter hendes død vaktes interessen for hendes person på ny, da de [[BZ]]'ere i [[1987]] i protest mod de københavnske boligmyndigheder besatte ejendommen i [[Abel Cathrines Gade]].
Godt 200 år efter hendes død vaktes interessen for hendes person på ny, da de [[BZ]]'ere i [[1987]] i protest mod de københavnske boligmyndigheder besatte ejendommen i [[Abel Cathrines Gade]].

Versionen fra 25. aug. 2014, 14:37

Abel Cathrine von der Wisch (13. december 1626 i Holsten (muligvis Slesvig) – 1. januar 1676) var hofdame og stifterinde af Abel Cathrines Stiftelse.

Hun var muligvis i dronning Sophie Amalies tjeneste, da hun kom til Danmark i 1643. I hvert fald var hun senere dronningens kammerpige. Trods sin underordnede stilling opnåede hun en høj grad velvilje hos dronningens, da hun også efter at hun havde fratrådt sin tjeneste og lige til hendes død på forskellige måder viste Abel Cathrine sin tillid.

15. juli 1655 giftede hun sig med Hans Hansen Osten, som var proviantskriver på Københavns Slot og krongodsforvalterLolland og Falster. Abel Cathrines ægtemand var en foretagsom mand, der forstod at tjene penge og skaffede sig efterhånden en betydelig formue, navnlig i jordegods. Under belejringen af København var han således i stand til at forstrække regeringen med penge til gengæld for udlagt krongods. Efter hans død i (1672) anvendte Abel Cathrine en stor del af formuen til velgørende formål, blandt andet opførelsen af en bygning i København med boliger for fattige samt henlæggelsen af en betydelig kapital til den Stiftelse, som fik navn efter hende.

Den barnløse Abel Cathrines øvrige og meget omfattende jordiske gods tilfaldt for størsteparten hendes slægtning og plejedatter Hedvig Spend, hvis fader var Christen Nielsen Spend, sognepræst i Vordingborg. Hedvig Spend giftede sig 1676 med holsteneren Nicolaus Brüggemann, som i 1680 blev optaget i den danske adelstand.

Det er mærkeligt at hun, som aldrig selv underskrev sig med noget familienavn, kaldes A. C. von der Wisch med tilføjelsen: Wolfsdatter i inskriptionen på hendes kiste. Dette kan muligvis forklares med, at hun var uægte datter af en adelsmanden Wolf von der Wisch.

Abel Cathrine og Hans Hansen Osten er begge bisat i Holmens Kirke, hvor deres læderbetrukne kister er blandt de 18 kister og sarkofager, der er placeret i Kapelsalen. Et epitafium med et dobbeltportræt af parreter ophængt i 1674. Det er malet på kobberplade af Abraham Wuchters formentlig i tiden 1668-70.

Godt 200 år efter hendes død vaktes interessen for hendes person på ny, da de BZ'ere i 1987 i protest mod de københavnske boligmyndigheder besatte ejendommen i Abel Cathrines Gade.

Kilder og eksterne henvisninger