Nukleotid: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
Addbot (diskussion | bidrag)
Botter
151.154 edits
m Bot: Migrerer 57 interwikilinks, som nu leveres af Wikidata på d:q28745
Lidt korrekturlæsning, lidt flere wikilinks, samt en enkelt sætning mere ang. de fire bogstaver A, G, T og C, kopieret fra artiklen om DNA.
Linje 1: Linje 1:
Et '''nukleotid''' er byggestenen i [[DNA]] og [[RNA]]. Det er opbygget af en [[pentose]] ([[ribose]] i RNA og [[deoxyribose]] i DNA), en eller flere fosfatgrupper og en nitrogenholdig [[base (kemi)|base]].
'''Nukleotider''' er byggestenene i [[DNA]] og [[RNA]]. Et nukleotid er opbygget af en [[pentose]] ([[ribose]] i RNA og [[deoxyribose]] i DNA), en eller flere [[fosfat]]<nowiki/>grupper, samt en nitrogenholdig [[base (kemi)|base]].


Basen kan være enten en [[purin]] ([[Adenin]] og [[Guanin]]) eller en [[pyrimidin]] ([[Cytosin]] i RNA og DNA, samt [[Thymin]] i DNA og [[Uracil]] i RNA).
Basen kan være enten en [[purin]] ([[adenin]] (A) eller [[guanin]] (G)) eller en [[pyrimidin]] ([[cytosin]] (C) i RNA og DNA, [[thymin]] (T) i DNA, eller [[uracil]] i RNA). Nukleotider benævnes ofte med forbogstavet fra deres base, hvorved bogstaverne i det genetiske alfabet fremkommer: A, G, T og C.


Nukleotider bindes sammen vha. 3,5-fosfodiesterbindinger til lineære [[polymer]]er kaldet [[nukleinsyre]]r, der er fællesbetegnelsen for DNA og RNA. Nukleinsyre består af et eller to polynukleotider der udgør det dobbelt- eller enkelstrengede DNA eller RNA. Sukkermolekylerne danner sammen med fosfatgruppen den ydre grundstruktur i DNA/RNA-stregen, mens baserne peger indad og binder til hinanden vha. [[hydrogenbinding]]er. Kun komplementære baser, dvs. en purin og en pyrimidin, passer sammen. Sammensætningen af de nitrogenholdige baser udgør den [[genetisk]]e arv.
Nukleotider bindes sammen vha. 3,5-[[fosfodiester]]<nowiki/>bindinger til lineære [[polymer]]er kaldet [[nukleinsyre]]r, der er fællesbetegnelsen for DNA og RNA. Nukleinsyre består af et eller to polynukleotider der udgør det dobbelt- eller enkelstrengede DNA eller RNA. Sukkermolekylerne danner sammen med fosfatgruppen den ydre grundstruktur i DNA/RNA-stregen, mens baserne peger indad og binder til hinanden vha. [[hydrogenbinding]]er. Kun komplementære baser, dvs. en purin og en pyrimidin, passer sammen. Sammensætningen af de nitrogenholdige baser udgør den [[genetisk]]e arv.


== Se også ==
== Se også ==

Versionen fra 25. aug. 2014, 19:21

Nukleotider er byggestenene i DNA og RNA. Et nukleotid er opbygget af en pentose (ribose i RNA og deoxyribose i DNA), en eller flere fosfatgrupper, samt en nitrogenholdig base.

Basen kan være enten en purin (adenin (A) eller guanin (G)) eller en pyrimidin (cytosin (C) i RNA og DNA, thymin (T) i DNA, eller uracil i RNA). Nukleotider benævnes ofte med forbogstavet fra deres base, hvorved bogstaverne i det genetiske alfabet fremkommer: A, G, T og C.

Nukleotider bindes sammen vha. 3,5-fosfodiesterbindinger til lineære polymerer kaldet nukleinsyrer, der er fællesbetegnelsen for DNA og RNA. Nukleinsyre består af et eller to polynukleotider der udgør det dobbelt- eller enkelstrengede DNA eller RNA. Sukkermolekylerne danner sammen med fosfatgruppen den ydre grundstruktur i DNA/RNA-stregen, mens baserne peger indad og binder til hinanden vha. hydrogenbindinger. Kun komplementære baser, dvs. en purin og en pyrimidin, passer sammen. Sammensætningen af de nitrogenholdige baser udgør den genetiske arv.

Se også

 Wikimedia Commons har medier relateret til:
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Nukleotid&oldid=7749304"