RNA

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Eksempel på en RNA-streng. Her en del af RNA'et i Coronavirus, der fungerer som signalsegment.

Ribonukleinsyre (RNA; engelsk: ribonucleic acid). RNA består, ligesom DNA (deoxyribonukleinsyre), af kæder af nukleotider og har forskellige funktioner i cellen. tRNA (transfer RNA eller adaptor RNA) bruges til at transportere aminosyrer hen til ribosomerne under den naturlige proteinsyntese, mens mRNA (messenger RNA) er et midlertidigt budbringermolekyle, der bringer en génsekvens lagret i DNA ud til cellens cytoplasma, hvor sekvensen oversættes til protein. Ribosomerne er selv opbygget delvist af RNA, det såkaldte rRNA, eller ribosomalt RNA.

De fleste organismers arvemateriale er baseret på DNA, men visse virus bruger RNA i stedet. I denne type virus kan RNA i nogle tilfælde oversættes til DNA som en del af virussens livscyklus, ved brug af et enzym kaldet revers transkriptase.

RNA er kemisk opbygget stort set som DNA. Dog er RNA som oftest enkeltstrenget og indeholder uracil i stedet for thymin. Desuden er sukkergruppen i RNA en ribose (dvs. at den har en hydroxylgruppe på både 2' og 3' positionen), hvor den i DNA er en 2'-deoxyribose (dvs. at den kun har en hydroxylgruppe på 3' positionen). Denne forskel er vigtig, da den ekstra hydroxylgruppe i RNA kan reagere; den ekstra hydroxylgruppe kan f.eks. bruges til at lave et forgrenet RNA-molekyle, som det sker i splejsning.

Hidtil har man antaget at oversættelsen fra DNA til i RNA i f.eks. mennesker, var en én-til-én, det viser sig ikke helt at være tilfældet. [1]

RNA-verden?[redigér | rediger kildetekst]

I bestræbelserne for at forklare fremkomsten af biomolekyler og de første levende celler, har det vigtige spørgsmål været om det var peptider først, DNA først eller RNA først.[2][3][4] I 2015 ser svaret ud til at være peptider og RNA.[5]

mikroRNA[redigér | rediger kildetekst]

mikroRNA eller miRNA er små ikke-kodende RNA-molekyler indeholdende ca. 22 nukleotider, der fungerer i den post-transkriptionelle regulering af genekspressionen. Det er små molekyler med stor effekt.[6]

RNA-virus[redigér | rediger kildetekst]

Mange sygdomsfremkaldende virus er opbygget med RNA som genom, beskyttet af en proteinkappe kaldet kapsid og evt. en membrankappe: Retrovirus, Coronavirus (inkl. MERS-virus, SARS-virus og 2019-nCoV), Zikavirus, Hepatitis C-virus, Ebolavirus, Influenza-virus, forkølelses-virus, HIV = Human Immunodeficiency Virus

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Kilder/referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Howard Hughes Medical Institute (2011, May 19). New level of genetic diversity discovered in human RNA sequences. ScienceDaily Citat: "...unknown cellular processes are acting on RNA to generate a sequence that is not an exact replica of the DNA from which it is copied..."The idea that RNA and protein sequences are nearly identical to the corresponding DNA sequences is strongly held and has not been questioned in the past," says Cheung, whose lab is at the University of Pennsylvania School of Medicine...Cheung says the particular RNA-DNA discrepancies they found appear systematic..."
  2. ^ "En Verden bestående af RNA molekyler. Bio Zoom 2006". Arkiveret fra originalen 4. oktober 2017. Hentet 3. juni 2015.
  3. ^ Forskere genskaber livets mulige beyndelse. Videnskab.dk 2009
  4. ^ We're More Confident Than Ever That Life on Earth Really Did Come From Meteorites. Science Alert 2017
  5. ^ Scientists may have worked out how life evolved from building blocks on Earth. Science Alert 2015
  6. ^ MikroRNA - små gener med stort potentiale. Videnskab.dk 2009


Wikimedia Commons har medier relateret til: