Højesteret (Tyskland): Forskelle mellem versioner
m bot: indsæt coord wd |
TorbenTT (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 2: | Linje 2: | ||
[[Fil:Leipzig Reichsgericht.jpg|right|thumb|250px|Bundesgerichtshof i Leipzig]] |
[[Fil:Leipzig Reichsgericht.jpg|right|thumb|250px|Bundesgerichtshof i Leipzig]] |
||
{{harflertydig2|Højesteret (flertydig)}} |
{{harflertydig2|Højesteret (flertydig)}} |
||
'''Den tyske højesteret''' eller '''Bundesgerichtshof''' er den sidste instans i det tyske retssystem i civile og straffe-sager, og dens funktion kan derfor i mange henseender sammenlignes med den danske højesteret. |
'''Den tyske højesteret''' eller '''Bundesgerichtshof''' (forkortet BGH) er den sidste instans i det tyske retssystem i civile og straffe-sager, og dens funktion kan derfor i mange henseender sammenlignes med den danske højesteret. |
||
Dog har Bundesgerichtshof intet med den tyske forfatning at gøre, sådanne tvister afgøres ved den tyske forfatningsdomstol, [[Bundesverfassungsgericht]]. |
Dog har Bundesgerichtshof intet med den tyske forfatning at gøre, sådanne tvister afgøres ved den tyske forfatningsdomstol, [[Bundesverfassungsgericht]]. |
||
Bundesgerichtshofs historie går tilbage til 1879, hvor den blev oprettet i [[Leipzig]]. Efter krigen, hvor Leipzig var en del af den sovjettiske zone og dermed placeret i [[DDR]], genoprettede man institutionen i [[Karlsruhe]]. Efter genforeningen [[1990]] blev en anden af de fem dele af højesteret igen placeret i Leipzig, nemlig [[Bundesverwaltungsgericht]]. |
Bundesgerichtshofs historie går tilbage til 1879, hvor den blev oprettet i [[Leipzig]]. Efter krigen, hvor Leipzig var en del af den sovjettiske zone og dermed placeret i [[DDR]], genoprettede man institutionen i [[Karlsruhe]]. Efter genforeningen [[1990]] blev en anden af de fem dele af højesteret igen placeret i Leipzig, nemlig [[Bundesverwaltungsgericht]]. |
||
Udover Bundesgerichtshof har |
Betegnelsen Højesteret er forsimplet da Tyskland Udover Bundesgerichtshof har fire andre domstole der er højeste instanser indende for hver deres retsområde. Disse er [[Bundesarbeitsgericht]], [[Bundesfinanzhof]], [[Bundessozialgericht]] og [[Bundesverwaltungsgericht]]. |
||
{{Commonskat|Bundesgerichtshof}} |
{{Commonskat|Bundesgerichtshof}} |
||
{{autoritetsdata}} |
{{autoritetsdata}} |
||
Versionen fra 11. okt. 2014, 18:32
For alternative betydninger, se Højesteret (flertydig).
Den tyske højesteret eller Bundesgerichtshof (forkortet BGH) er den sidste instans i det tyske retssystem i civile og straffe-sager, og dens funktion kan derfor i mange henseender sammenlignes med den danske højesteret. Dog har Bundesgerichtshof intet med den tyske forfatning at gøre, sådanne tvister afgøres ved den tyske forfatningsdomstol, Bundesverfassungsgericht.
Bundesgerichtshofs historie går tilbage til 1879, hvor den blev oprettet i Leipzig. Efter krigen, hvor Leipzig var en del af den sovjettiske zone og dermed placeret i DDR, genoprettede man institutionen i Karlsruhe. Efter genforeningen 1990 blev en anden af de fem dele af højesteret igen placeret i Leipzig, nemlig Bundesverwaltungsgericht.
Betegnelsen Højesteret er forsimplet da Tyskland Udover Bundesgerichtshof har fire andre domstole der er højeste instanser indende for hver deres retsområde. Disse er Bundesarbeitsgericht, Bundesfinanzhof, Bundessozialgericht og Bundesverwaltungsgericht.
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |