Ólavsøka: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

VisueltWikitekst

Inline

Versionen fra 26. dec. 2014, 23:48

Ólavsøka (på dansk: Olaifesten, Olai eller Olaj) er Færøernes nationaldag og falder den 28. og 29. juli. Til Ólavsøka fejres den norske konge Olav den hellige († 29. juli 1030 i Stiklestad) i Færøernes hovedstad, Tórshavn.

Olaifesten er som en forening af politik og kristendom et udtryk for en kristen politisk kultur i øriget i Nordatlanten. Olav den Helliges kongerige var betydeligt større end nutidens Norge og omfattede bl.a. Føræerne. Som tilnavnet antyder, blev Kong Olav kåret til helgen og har siden været Færøernes skytshelgen. På hans dagen for hans død i slaget på Stiklestad den 29. juli 1030 giver færingerne udtryk for det inderste af deres nationalitet. Helgenkongen Olav har altid indtaget en central plads i færøsk religiøs og politisk tradition og kultur.

Færingerne kalder deres nationalhøjtid for Ólavsøka. På latin vigilia sancti Olavi (vigilia = vøka på færøsk og betyder vagt). På dansk hedder den Olai-festen. På denne dag bliver Færøernes tusind år gamle parlament, Lagtinget, åbnet i hovedstaden Tórshavn. Lagtingets medlemmer, medlemmer af Færøernes Landsstyre, biskop og alle landets præster og de højeste embedsmænd går i procession fra Lagtingshuset til Tórshavn Domkirke og efter en særlig Olaigudstjeneste tilbage til Lagtingshuset, hvor lagmanden holder sin åbningstale.

Der har altid været ceremonier omkring Lagtingets begyndelse på Olaidag. Man ved fra middelalderlige kilder, at der kom mange mennesker til Tórshavn for at overvære begivenheden. Det var begyndelsen til Ólavsøka som nationalhøjtid. Der står i fårebrevet fra 1298, hvornår årets tre terminer falder. Den ene er Ólavsøka.

I dag er lagtingsprocessionen (Ólavsøkuskrúðgongan) en fast del af Olaifestlighederne. Den afspejler den gamle forbindelse mellem ting og kirke. Og de mange mennesker, som hvert år ser processionen fra Lagtingshuset til domkirken og tilbage, ser den som en naturlig del af den nationale højtid.

På Olaiaften (Ólavsøkuaftan, den 28. juli) er der også kappróður (kaproning med færøbåde) i Tórshavn. Det er årets sidste regatta i Færø-mesterskabet og højdepunkt. Olaiudstillingen i Nordens Hus på Færøerne og Olaikoncerten er yderlige attraktioner for alverdens færinger og turister.

Hilsen til Olai er på færøsk: Góða Ólavsøku! (God Olaifest!)

Ólavsøka i litteraturen

Den danske forfatter Lisbeth Nebelong skriver i sin roman Når engle spiller Mozart:

I Olaidagene er den i forvejen store færøske gæstfrihed uden grænser. Gæster, der selv medbringer drikkevarer, modtages måske nok med særlig varme, men der skeles ikke småligt til hverken nationalitet, social rang eller politisk observans. Alle døre og hjerter står på vid gab, og enhver, der har lyst, er velkommen inn á gulvið og spise, drikke og danse med.

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har flere filer relateret til Ólavsøka
Ólavsøka-webcam 2005 (aktuel fra Vaglið)
Portal.fo – Ólavsøkuskrúðgongan 2005 (Billeder fra Ólavsøkaprocessionen med lagmanden foran)
Stamps.fo – Postverk Føroya (Public Domain)
Lisbeth Nebelong: Færøsk fest med undertoner
Drekin.fo – Havnar Roðrarfelag (på færøsk, alt om kaproning med færøbåde)

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 [[Fil:Olavsoka 2010 Boat Race Women 6-oar rowing boats.JPG|thumbnail|Kaproning olajaften den 28. juli 2010]]
-'''Ólavsøka''' (eller på dansk: '''Olaifesten''', '''Olai''', også ''Olaj'') er [[Færøerne]]s [[nationaldag]] og falder den [[28. juli|28.]] og [[29. juli]]. Til ''Ólavsøka'' fejres den norske konge [[Olav den hellige]] († [[29. juli]] [[1030]] i [[Stiklestad]]) i [[Færøerne|Færøernes]] hovedstad, [[Torshavn|Tórshavn]].
+'''Ólavsøka''' (på dansk: '''Olaifesten''', '''Olai''' eller ''Olaj'') er [[Færøerne]]s [[nationaldag]] og falder den [[28. juli|28.]] og [[29. juli]]. Til ''Ólavsøka'' fejres den norske konge [[Olav den hellige]] († [[29. juli]] [[1030]] i [[Stiklestad]]) i [[Færøerne|Færøernes]] hovedstad, [[Torshavn|Tórshavn]].
-Olaifesten er i grunden en forening af [[politik]] og [[kristendom]], et udtryk for en kristen politisk kultur i dette ørige i Nordatlanten. Olav den helliges kongerige var betydeligt større, end nutidens Norge, og omfattede bl.a. Føræerne. Som tilnavnet antyder, blev Kong Olav kåret til helgen af den katolske kirke, og har siden da været Færøernes [[skytshelgen]]. På hans dødsdag i slaget på Stiklestad den 29. juli 1030 giver færingerne udtryk for det inderste af deres nationalitet.
+Olaifesten er som en forening af [[politik]] og [[kristendom]] et udtryk for en kristen politisk kultur i  øriget i Nordatlanten. Olav den Helliges kongerige var betydeligt større end nutidens Norge og omfattede bl.a. Føræerne. Som tilnavnet antyder, blev Kong Olav kåret til [[helgen]] og har siden været Færøernes [[skytshelgen]]. På hans dagen for hans død i slaget på Stiklestad den 29. juli 1030 giver færingerne udtryk for det inderste af deres nationalitet. Helgenkongen Olav har altid indtaget en central plads i færøsk religiøs og politisk tradition og kultur.
-Færingerne kalder deres nationalhøjtid for Ólavsøka, hvilket er den færøske form for det latinske ''vigilia sancti Olavi'' (''vigilia'' = ''vøka'' på [[færøsk]] og betyder ''vagt''). På dansk kaldes denne årligt tilbagevendende begivenhed ''Olai-festen''. Helgenkongen Olav har altid indtaget en central plads i færøsk religiøs og politisk tradition og kultur.
+Færingerne kalder deres nationalhøjtid for Ólavsøka. På latin ''vigilia sancti Olavi'' (''vigilia'' = ''vøka'' på [[færøsk]] og betyder ''vagt''). På dansk hedder den ''Olai-festen''.
 På denne dag bliver Færøernes tusind år gamle parlament, [[Lagting]]et, åbnet i hovedstaden [[Tórshavn]]. Lagtingets medlemmer, medlemmer af [[Færøernes Landsstyre]], [[biskop]] og alle landets [[præst]]er og de højeste embedsmænd går i [[procession]] fra Lagtingshuset til [[Tórshavn Domkirke]] og efter en særlig ''Olaigudstjeneste'' tilbage til Lagtingshuset, hvor lagmanden holder sin åbningstale.
-Der har altid været ceremonier omkring Lagtingets begyndelse på ''Olaidag''. Man ved fra gamle kilder, at der kom mange mennesker til Tórshavn for at overvære begivenheden. Det var begyndelsen til Ólavsøka som nationalhøjtid. F.eks. står der i [[fårebrevet]] fra [[1298]], hvornår årets frister for inkassosag skal være. Én af de tre er Ólavsøka
+Der har altid været ceremonier omkring Lagtingets begyndelse på ''Olaidag''. Man ved fra middelalderlige kilder, at der kom mange mennesker til Tórshavn for at overvære begivenheden. Det var begyndelsen til Ólavsøka som nationalhøjtid. Der står i [[fårebrevet]] fra [[1298]], hvornår årets tre terminer falder. Den ene er Ólavsøka.
-I dag er lagtingsprocessionen (Ólavsøkuskrúðgongan) en fast del af Olaifestlighederne. Den afspejler den gamle forbindelse mellem ting og kirke. Og de mange mennesker, som hvert år skuer processionen af lagtingsmænd, præster og embedsmænd fra Lagtingshuset til domkirken og tilbage igen, forventer at se denne begivenhed som en naturlig del af den nationale højtid.
+I dag er lagtingsprocessionen (Ólavsøkuskrúðgongan) en fast del af Olaifestlighederne. Den afspejler den gamle forbindelse mellem ting og kirke. Og de mange mennesker, som hvert år ser processionen fra Lagtingshuset til domkirken og tilbage, ser den som en naturlig del af den nationale højtid.
-På ''Olaiaften'' (Ólavsøkuaftan, den 28. juli) er der også [[kappróður]] (kaproning med [[færøbåd]]e) i Tórshavn. Det er årets sidste regatta i Færø-mesterskabet og højdepunkt. ''Olaiudstillingen'' i [[Nordens Hus på Færøerne]] og ''Olaikoncerten'' er yderlige attraktioner for alle verdens færinger og turister.
+På ''Olaiaften'' (Ólavsøkuaftan, den 28. juli) er der også [[kappróður]] (kaproning med [[færøbåd]]e) i Tórshavn. Det er årets sidste regatta i Færø-mesterskabet og højdepunkt. ''Olaiudstillingen'' i [[Nordens Hus på Færøerne]] og ''Olaikoncerten'' er yderlige attraktioner for alverdens færinger og turister.
 Hilsen til Olai er på færøsk: '''Góða Ólavsøku!''' (God Olaifest!)