Sovjetrepublik: Forskelle mellem versioner
Pugilist (diskussion | bidrag) ændrer redirect til en artikel |
Pugilist (diskussion | bidrag) m Typo |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
[[File:Марка СССР ЦФА 1715.jpg|thumb|Frimærke fra Sovjetunionen med sovjetrupublikkernes flag]] |
[[File:Марка СССР ЦФА 1715.jpg|thumb|Frimærke fra Sovjetunionen med sovjetrupublikkernes flag]] |
||
En '''Sovjetrepublik''' er en styreform, hvor den samlede statsmagt er placeret hos en ''Sovjet''; et |
En '''Sovjetrepublik''' er en styreform, hvor den samlede statsmagt er placeret hos en ''Sovjet''; et arbejderråd. Selvom begrebet oftest er forbundet med styreformen i [[kommunisme|kommunistiske]] stater, er begrebet ikke oprindeligt knyttet til kommunisme, men derimod til beskrivelse af en form for [[demokrati]] og repræsentation. |
||
I de klassiske sovjetrepublikker var al magt givet til et hierarki af råd (sovjetter) med ''Øverste Sovjet'' i toppen af magtpyramiden. Dette indebar, at Øverste Sovjet havde magt til at ændre forfatningen, afgøre retssager, idømme straffe, ændre regeringen, konfiskere ejendom, ændre sproget og udpege embedsmænd med en simpel stemmeflerhed. Sovjetternes beslutningskompetence blev i praksis udøvet gennem delegering af beslutningskompetencen til statsorganer, der administrativt kunne gennemføre beslutningerne. |
I de klassiske sovjetrepublikker var al magt givet til et hierarki af råd (sovjetter) med ''Øverste Sovjet'' i toppen af magtpyramiden. Dette indebar, at Øverste Sovjet havde magt til at ændre forfatningen, afgøre retssager, idømme straffe, ændre regeringen, konfiskere ejendom, ændre sproget og udpege embedsmænd med en simpel stemmeflerhed. Sovjetternes beslutningskompetence blev i praksis udøvet gennem delegering af beslutningskompetencen til statsorganer, der administrativt kunne gennemføre beslutningerne. |
Versionen fra 29. jan. 2015, 08:06
En Sovjetrepublik er en styreform, hvor den samlede statsmagt er placeret hos en Sovjet; et arbejderråd. Selvom begrebet oftest er forbundet med styreformen i kommunistiske stater, er begrebet ikke oprindeligt knyttet til kommunisme, men derimod til beskrivelse af en form for demokrati og repræsentation.
I de klassiske sovjetrepublikker var al magt givet til et hierarki af råd (sovjetter) med Øverste Sovjet i toppen af magtpyramiden. Dette indebar, at Øverste Sovjet havde magt til at ændre forfatningen, afgøre retssager, idømme straffe, ændre regeringen, konfiskere ejendom, ændre sproget og udpege embedsmænd med en simpel stemmeflerhed. Sovjetternes beslutningskompetence blev i praksis udøvet gennem delegering af beslutningskompetencen til statsorganer, der administrativt kunne gennemføre beslutningerne.
Hver Sovjet var ledet af et præsidium, der fungerede som kollektivt ledelse af enheden. Formanden for Øverste Sovjet fungerede som statsoverhoved.
Sovjetunionen bestod af en union af sovjetrepublikker, men sovjetrepublikker har været kendt fra flere andre lande, herunder Den kinesiske sovjetrepublik (1931-37), de tyske Alsace Sovjetrepublik (1918) og Bayerns sovjetrepublik (1919), Finlands socialistiske arbejderrepublik (1918) og den irske Limerick Sovjet.
Spire Denne samfundsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |