Sovjetrepublik

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Sovjetunionens øverste sovjet sammentrådte i Det Store Kremlpalads i Moskva.
Frimærke fra Sovjetunionen med sovjetrupublikkernes flag

En sovjetrepublik (russisk: Советская республика, tr. Sovetskaja respublika) er en styreform, hvor den samlede statsmagt er placeret hos en sovjet; et arbejderråd. Selvom begrebet oftest er forbundet med styreformen i socialistiske stater, er begrebet ikke oprindeligt knyttet til socialisme, men derimod til beskrivelse af en form for demokrati og repræsentation.

Demokratiske valg[redigér | redigér wikikode]

Arbejderne i en by valgte deres lokale sovjet. Dette organ besad både lovgivende og udøvende magt i byen. Ideen er identisk med Pariserkommunen. De lokale sovjetter valgte delegerede til distriktssovjetten. Distriktssovjetterne valgte provinssovjetten, og provinssovjetterne valgte delegerede til den regionale sovjet. Hver sovjet havde lovgivende-udøvende magt over det område sovjetten regulerer.

Udvælgelses processen, hvor en gruppe af sovjetter valgte sovjetten over dem fortsætter indtil den nationale sovjet, som var det øverste ledelsesorgan i staten. Indtil 1936 blev den nationale sovjet (dengang sovjetkongressen) valgt af distriktssovjetterne. Hver distriktssovjet sendte et antal delegerede til den nationale sovjet, der repræsentere befolkningen.[1] Efter 1936, hvor den sovjetiske forfatning blev ændret, blev den Øverste Sovjet valgt på grundlag af universelle, lige og direkte valgret ved hemmelig afstemning.

Alle store sovjetter (herunder nogle større lokale) valgte et forretningsudvalg. Foretningsudvalget, der var underordnet sovjetten og fungerede som daglig ledelse mellem sovjettens møder.[2] Forretningsudvalget skulle sikre overensstemmelse med den sovjetiske lovgivning, og var underlagt sovjetten. Strukturen var sandsynligvis lånt fra det athenske demokrati.

Fortalere hævder, at denne form for regering er en metode, hvorigennem proletariatets diktatur kan udøves i et land med store befolkningsgrupper. Teoretisk var det Sovjetiske demokrati et repræsentativt demokrati hvor medlemmerne af sovjetterne var tæt på vælgerne eller de lavere sovjetters medlemmer, repræsentanterne kunne således umiddelbart lade vælgernes ønsker få indflydelse på lovgivningen, og være mere lydhøre end et centraliseret parlamentarisk demokrati. I sidste ende var det sovjetiske demokrati baseret på direkte demokrati, især med vælgernes ret til enhver tid at afsætte sovjetternes delegerede.

Øverste Sovjet havde magt til at ændre forfatningen med 2/3 flertal,[3] ændre regeringen, ekspropriere ejendom, og udpege embedsmænd med simpelt stemmeflertal. Den øverste sovjets præsidiums udøvende magt blev uddelegeret til forskellige statsorganer, der administrativt gennemføre beslutningerne.

Sovjetrepublikker i Sovjetunionen[redigér | redigér wikikode]

Kort over Sovjetunionens sovjetrepublikker i tiden fra 1956 til 1991 som nummereret i henhold til landets forfatning

Antallet af sovjetrepublikker i Sovjetunionen varierede fra 4 til 16. Fra 1956 og til sit ophør i 1991 bestod Sovjetunionen af 15 sovjetrepublikker.

Emblem Navn Flag Hovedstad Officielle sprog Optagelse Suverænitet / /
Uafhængighed
Befolkning (1989) Befolkning
%
Areal (km²) (1991) Areal
%
Efterfulgt af (inkl. uafhængige områder) Nr.
Emblem of the Armenian SSR.svg Armenske Socialistiske Sovjetrepublik Flag of Armenian SSR Jerevan Armensk, Russisk 1922 23. august 1990
21. september 1991
3.287.700 115 29.800 013 Armenien Armenien 13
Emblem of the Azerbaijan SSR.svg Aserbajdsjanske Socialistiske Sovjetrepublik Flag of Azerbaijan SSR Baku Aserbajdsjansk, russisk 1922 23. september 1989
30. august 1991
7.037.900 245 86.600 039 Aserbajdsjan Aserbajdsjan
Flag of Artsakh.svg Artsakh
7
Emblem of the Estonian SSR.svg Estiske Socialistiske Sovjetrepublik[a] Flag of Estonian SSR Tallinn Estisk, russisk 1940 16. november 1988
20. august 1991
1.565.662 055 45.226 020 Estland Estonia 15
Emblem of the Georgian SSR.svg Georgiske Socialistiske Sovjetrepublik Flag of Georgian SSR Tbilisi Georgisk, russisk 1922 18. november 1989
9. april 1991
5.400.841 188 69.700 031 Georgien Georgien
Flag of the Republic of Abkhazia.svg Abkhasien
Flag of South Ossetia.svg Sydossetien
6
Emblem of the Byelorussian SSR (1981-1991).svg Hviderussiske Socialistiske Sovjetrepublik Flag of Belarusian SSR Minsk Hviderussisk, russisk 1922 27. juli 1990
25. august 1991
10.151.806 354 207.600 093 Hviderusland Hviderusland 3
Emblem of Kazakh SSR.svg Kasakhiske Socialistiske Sovjetrepublik Flag of Kazakhstan SSR Alma-Ata Kasakhisk, russisk 1936 25. oktober 1990
10. december 1991
16.711.900 583 2.717.300 1.224 Kasakhstan Kasakhstan 5
Emblem of the Kirghiz SSR.svg Kirgisiske Socialistiske Sovjetrepublik Flag of Kyrgyzstan SSR Frunze Kirgisisk, russisk 1936 15. december 1990
31. august 1991
4.257.800 148 198.500 089 Kirgisistan Kirgisistan 11
Emblem of the Latvian SSR.svg Lettiske Socialistiske Sovjetrepublik[a] Flag of Latvian SSR Riga Lettisk, russisk 1940 28. juli 1989
4. maj 1990
2.666.567 093 64.589 029 Letland Letland 10
Emblem of the Lithuanian SSR.svg Litauiske Socialistiske Sovjetrepublik[a] Flag of Lithuanian SSR Vilnius Litauisk, russisk 1940 18. maj 1989
11. marts 1990
3.689.779 129 65.200 029 Litauen Litauen 8
Emblem of the Moldavian SSR (1981-1990).svg Moldaviske Socialistiske Sovjetrepublik Flag of Moldovan SSR Kishinev Moldavisk, russisk 1940 23. juni 1990
27. august 1991
4.337.600 151 33.843 015 Moldova Moldova
Flag of Transnistria.svg Transnistrien
9
Emblem of the Russian SFSR.svg Russiske Socialistiske Føderative Sovjetrepublik Flag of Russian SFSR Moskva Russisk 1922 12. juni 1990
12. december 1991
147.386.000 5.140 17.075.400 7.662 Rusland Rusland 1
Emblem of the Tajik SSR.svg Tadsjikiske Socialistiske Sovjetrepublik Flag of Tajikistan SSR Dushanbe Tadsjikisk, russisk 1929 24. august 1990
9. september 1991
5.112.000 178 143.100 064 Tadsjikistan Tadsjikistan 12
Emblem of the Turkmen SSR.svg Turkmenske Socialistiske Sovjetrepublik Flag of Turkmenistan SSR Asjkhabad Turkmensk, russisk 1924 27. august 1990
27. oktober 1991
3.522.700 123 488.100 219 Turkmenistan Turkmenistan 14
Emblem of the Ukrainian SSR.svg Ukrainske Socialistiske Sovjetrepublik Flag of Ukrainian SSR Kijev Ukrainsk|Ukrainsk, russisk 1922 16. juli 1990
24. august 1991
51.706.746 1.803 603.700 271 Ukraine Ukraine
Flag of Donetsk People's Republic.svg Folkerepublikken Donetsk
Flag of the Luhansk People's Republic.svg Folkerepublikken Lugansk
2
Emblem of the Uzbek SSR.svg Usbekiske Socialistiske Sovjetrepublik Flag of Uzbekistan SSR Tasjkent Usbekisk, russisk 1924 20. juni 1990
31. august 1991
19.906.000 694 447.400 201 Usbekistan Usbekistan 4

Udvoer disse sovjetrepublikker indgik i Sovjetunionen en række Autonome Socialistiske Sovjetrepublikker

Ophørte sovjetrepublikker i Sovjetunionen[redigér | redigér wikikode]

Emblem Navn Flag Hovedstad Etnisk befolkning År i unionen Befolkning Arel (km²) Sovjet efterfølger
Emblem of the Bukharan People's Soviet Republic.svg Det Bukharanske folks Sovjetrepublik Flag of the Bukharan People's Soviet Republic.svg Bukhara Usbekere, Tadsjikere, Turkmenere 1920–1925 2.000.000 182.193 Flag of the Uzbek Soviet Socialist Republic (1925-1926).gif Usbekiske SSR
Flag of the Tajik Soviet Socialist Republic.png Tadsjikiske SSR
Flag of Turkmen SSR (1940).png Turkmenske SSR
Emblem of the Karelo-Finnish SSR.svg Karelsk-finske Socialistiske Sovjetrepublik Flag of the Karelo-Finnish SSR.svg Petrosavodsk Karelere, Finner 1940–1956 651.300
(1959)
172.400 Flag of the Russian Soviet Federative Socialist Republic (1954–1991).svg Russiske SFSR
Emblem of the Khorezm People's Soviet Republic (1923–25).svg Det Khorezmske Folks Socialistiske Sovjetrebublik Flag of Khiva 1920-1923.svg Khiva Usbekere, Turkmenere 1920–1925 800.000 62.200 Flag of Turkmen SSR (1940).png Turkmenske SSR
Flag of the Uzbek Soviet Socialist Republic (1925-1926).gif Usbekiske SSR
Emblem of the Transcaucasian SFSR (1930-1936).svg Transkaukasiske Socialistiske Føderative Sovjetrepublik Flag of Transcaucasian SFSR (1925-1936).svg Tiflis Aserbajdsjanere, Armeniere, Georgiere 1922–1936 5.861.600
(1926)
186.100 Flag of the Armenian Soviet Socialist Republic (1937-1940).svg Armenske SSR
Flag of the Azerbaijan Soviet Socialist Republic (1937-1940).svg Aserbajdsjanske SSR
Flag of the Georgian Soviet Socialist Republic (1937–1951).svg Georgiske SSR

Sovjetrepublikker udenfor Sovjetunionen[redigér | redigér wikikode]

Sovjetrepublikker har ligeledes været kendt fra flere andre lande, herunder den Kinesiske sovjetrepublik (1931-37), de tyske Alsace Sovjetrepublik (1918) og Bayerns sovjetrepublik (1919), Finlands socialistiske arbejderrepublik (1918) og den irske Limerick Sovjet.

I dag regeres folkerepublikkerne Donetsk og Lugansk af folkevalgte Sovjetter.[kilde mangler]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c Sovjetunionens annektering af de baltiske lande i 1940 anses af de nuværende baltiske lande og en lang række stater som en ulovlig besættelse.[4][5][6][7][8][9] Sovjetunionen anså annekteringen som lovlig, men anerkendte officielt de baltiske landes selvstændighed den 6. september 1991, tre måneder før Sovjetunionens opløsning


Referenter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ "How the Soviets Work: Chpt. 5". Arkiveret fra originalen 28. september 2011. Hentet 12. februar 2015. 
  2. ^ "1924: HWCLecture14". Arkiveret fra originalen 28. september 2011. Hentet 12. februar 2015. 
  3. ^ Forfatning for Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker (1936 forfatningen): Artikel 146. Ændring af forfatningen i USSR kan kun ske ved afgørelse af Den Øverste Sovjet i USSR og skal vedtages med et flertal på mindst 2/3 af stemmerne i hvert af de to kamre, hentet 12. februar 2015, (russisk)
  4. ^ "The Occupation of Latvia at Ministry of Foreign Affairs of the Republic of Latvia". Am.gov. 
  5. ^ "UNITED NATIONS Human Rights Council Report". Ap.ohchr.org. Hentet 2014-02-18. 
  6. ^ "U.S.-Baltic Relations: Celebrating 85 Years of Friendship" (PDF). U.S. Department of State. 14 June 2007. Arkiveret fra originalen (PDF) 19 August 2012. Hentet 29 July 2009. 
  7. ^ Europaparlamentet: Resolution on the situation in Estonia, Latvia and Lithuania (No C 42/78) (1983). Official Journal of the European Communities. European Parliament. 
  8. ^ Aust, Anthony (2005). Handbook of International Law. Cambridge University Press. ISBN 978-0-521-53034-7. 
  9. ^ Ziemele, Ineta (2005). State Continuity and Nationality: The Baltic States and Russia. Martinus Nijhoff Publishers. ISBN 90-04-14295-9. 
PolitikSpire
Denne artikel om politik og ideologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.