Herman Wedel-Jarlsberg: Forskelle mellem versioner
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata |
Ribewiki (diskussion | bidrag) m Kilder |
||
Linje 5: | Linje 5: | ||
Han blev født som ældste søn af [[Anton von Wedel-Jarlsberg]], en dansk minister af tysk oprindelse, og studerede i København jura, statsvidenskab og filologi. I [[1809]] tog han initiativet til [[Selskabet for Norges Vel]] sammen med [[Jakob Rosted]] og [[Hans Arentz]]. Wedel-Jarlsberg arbejdede for løsrivelse fra Danmark allerede i [[1809]], og så prins [[Christian August af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg|Christian August]] som Norges håb. I [[1810]] trådte han ind i statens tjeneste og blev amtmand i [[Buskerud]]. Efter faderens død arvede han grevskabet [[Jarlsberg (gods)|Jarlsberg]] ved Tønsberg. Under krigen mod Sverige dannede og ledede han et eget [[frikorps]]. Da [[freden i Kiel]] i [[1814]] de facto afstod Norge til Sverige, gik han som medlem af [[Rigsforsamlingen på Eidsvoll|rigsforsamlingen]] på Eidsvoll betinget ind for en forening med Sverige, og blev leder for [[unionspartiet]] i forsamlingen. I 1822 blev han stillet for en rigsret på grund af et statslån, han havde optaget i [[Berlin]] hos bankhuset ''Gebrüder Benecke'', men blev frikendt. Han trak sig derefter tilbage til sit gods. Imidlertid blev han igen indvalgt i [[Stortinget]], og blev i 1836 udnævnt til statholder i Norge med fuldmagt som vicekonge. |
Han blev født som ældste søn af [[Anton von Wedel-Jarlsberg]], en dansk minister af tysk oprindelse, og studerede i København jura, statsvidenskab og filologi. I [[1809]] tog han initiativet til [[Selskabet for Norges Vel]] sammen med [[Jakob Rosted]] og [[Hans Arentz]]. Wedel-Jarlsberg arbejdede for løsrivelse fra Danmark allerede i [[1809]], og så prins [[Christian August af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg|Christian August]] som Norges håb. I [[1810]] trådte han ind i statens tjeneste og blev amtmand i [[Buskerud]]. Efter faderens død arvede han grevskabet [[Jarlsberg (gods)|Jarlsberg]] ved Tønsberg. Under krigen mod Sverige dannede og ledede han et eget [[frikorps]]. Da [[freden i Kiel]] i [[1814]] de facto afstod Norge til Sverige, gik han som medlem af [[Rigsforsamlingen på Eidsvoll|rigsforsamlingen]] på Eidsvoll betinget ind for en forening med Sverige, og blev leder for [[unionspartiet]] i forsamlingen. I 1822 blev han stillet for en rigsret på grund af et statslån, han havde optaget i [[Berlin]] hos bankhuset ''Gebrüder Benecke'', men blev frikendt. Han trak sig derefter tilbage til sit gods. Imidlertid blev han igen indvalgt i [[Stortinget]], og blev i 1836 udnævnt til statholder i Norge med fuldmagt som vicekonge. |
||
Han døde i Wiesbaden i Tyskland. |
Han døde i [[Wiesbaden]] i Tyskland. |
||
== Kilder == |
|||
{{commonskat}} |
|||
⚫ | |||
⚫ | |||
== Eksterne henvisninger == |
|||
{{commonscat}} |
|||
⚫ | |||
{{NO-polibiostub}} |
{{NO-polibiostub}} |
||
⚫ | |||
{{autoritetsdata}} |
{{autoritetsdata}} |
||
Linje 26: | Linje 25: | ||
[[Kategori:Godsejere fra Norge]] |
[[Kategori:Godsejere fra Norge]] |
||
[[Kategori:Statsråder fra Norge 1814-1884]] |
[[Kategori:Statsråder fra Norge 1814-1884]] |
||
[[Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon]] |
|||
[[Kategori:Personer fra Montpellier]] |
[[Kategori:Personer fra Montpellier]] |
Versionen fra 26. mar. 2015, 09:39
Johan Caspar Herman lensgreve (von) Wedel Jarlsberg (21. september 1779 i Montpellier – 27. august 1840 i Wiesbaden) var en norsk politiker.
Han blev født som ældste søn af Anton von Wedel-Jarlsberg, en dansk minister af tysk oprindelse, og studerede i København jura, statsvidenskab og filologi. I 1809 tog han initiativet til Selskabet for Norges Vel sammen med Jakob Rosted og Hans Arentz. Wedel-Jarlsberg arbejdede for løsrivelse fra Danmark allerede i 1809, og så prins Christian August som Norges håb. I 1810 trådte han ind i statens tjeneste og blev amtmand i Buskerud. Efter faderens død arvede han grevskabet Jarlsberg ved Tønsberg. Under krigen mod Sverige dannede og ledede han et eget frikorps. Da freden i Kiel i 1814 de facto afstod Norge til Sverige, gik han som medlem af rigsforsamlingen på Eidsvoll betinget ind for en forening med Sverige, og blev leder for unionspartiet i forsamlingen. I 1822 blev han stillet for en rigsret på grund af et statslån, han havde optaget i Berlin hos bankhuset Gebrüder Benecke, men blev frikendt. Han trak sig derefter tilbage til sit gods. Imidlertid blev han igen indvalgt i Stortinget, og blev i 1836 udnævnt til statholder i Norge med fuldmagt som vicekonge.
Han døde i Wiesbaden i Tyskland.
Kilder
- Wedel (Jarlsberg), Johan Caspar Herman Greve i Dansk Biografisk Leksikon (1. udgave, bind 18, 1904), forfattet af Yngvar Nielsen
Spire Denne artikel om en norsk politiker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |