Johannes Magnus: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 21. apr. 2015, 19:26

Johannes Magnus (19. marts 1488 i Linköping–22. marts 1544 i Rom) var en svensk prælat og historieskriver. Han var bror til Olaus Magnus.

Navnet Johannes Magnus antog han selv, da han gerne ville anses for at tilhøre den adelige slægt Store. Han studerede i udlandet og sendtes af Sten Sture den Yngre som dennes befuldmægtigede til Rom, hvor han virkede mod Christian II; han blev så teologisk magister i Perugia og 1523 pavelig legat i Polen og Sverige. Samme år valgtes han efter den med Christian II flygtende Gustaf Trolle til ærkebiskop i Uppsala; han fik dog først 1533 pavelig stadfæstelse. Som ærkebiskop synes Johannes Magnus have været svag og rådvild; han gav rigtignok sit domkapitel det hverv at forberede en svensk bibeloversættelse, men ville for øvrigt modsætte sig den frembydende reformatoriske bevægelse, skønt han savnede kraft eller mod til at gøre dette med eftertryk. Katolicismens egentlige forsvarer blev da Linköping-biskoppen Hans Brask og ikke Johannes Magnus. I 1526 sendtes han i politisk ærinde til Rusland; sandsynligvis ville Gustaf I på denne måde blive ham kvit. Han kom da heller aldrig mere tilbage til Sverige, så meget mindre som reformationen det følgende år vandt en afgørende sejr. Johannes Magnus opholdt sig siden i Polen og Italien. Johannes Magnus' historiske arbejder er: Historia de omnibus Gothorum Sueonumque regibus (udgivet i Rom 1554 af Olaus Magnus) og Historia metropolitanæ ecclesiæ Upsaliensis. Johannes Magnus' egenskaber som historiker er lærdom og varm fædrelandskærlighed, men tillige en udskejende fantasi, der ikke tager det så nøje med sandheden. Han har digtet en fantastisk kongerække for Sverige lige op til Magog, Jafets søn. De høje tal på de svenske konger af navnet Erik og Karl forklares ved hensynstagen til Johannes Magnus' mange gamle konger.

Kilder

Magnus, 1) Johannes i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1924)

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 '''Johannes Magnus''' ([[19. marts]] [[1488]] i [[Linköping]]–[[22. marts]] [[1544]] i [[Rom]]) var en svensk [[prælat]] og [[historieskriver]]. Han var bror til [[Olaus Magnus]].
-Navnet Johannes Magnus antog han selv, da han gerne ville anses for at tilhøre den [[adelig]]e [[Slægt (genealogi)|slægt]] ''Store''. Han studerede i udlandet og sendtes af [[Sten Sture den Yngre]] som dennes befuldmægtigede til Rom, hvor han virkede mod [[Christian II]]; han blev så [[teologisk magister]] i [[Perugia]] og 1523 [[pavelig]] [[Legat (udsending)|legat]] i [[Polen]] og [[Sverige]]. Samme år valgtes han efter den med Christian II flygtende [[Gustaf Trolle]] til [[ærkebiskop]] i [[Uppsala]]; han fik dog først 1533 pavelig [[stadfæstelse]]. Som ærkebiskop synes Johannes Magnus have været svag og rådvild; han gav rigtignok sit [[domkapitel]] det hverv at forberede en [[Svensk (sprog)|svensk]] [[bibeloversættelse]], men ville for øvrigt modsætte sig den frembydende [[reformatorisk]]e bevægelse, skønt han savnede kraft eller mod til at gøre dette med eftertryk. [[Katolicismen]]s egentlige forsvarer blev da Linköping-biskoppen [[Hans Brask]] og ikke Magnus 1526 sendtes han i politisk ærinde til [[Rusland]]; sandsynligvis ville [[Gustaf I]] på denne måde blive ham kvit. Han kom da heller aldrig mere tilbage til Sverige, så meget mindre som reformationen det følgende år vandt en afgørende sejr. Johannes Magnus opholdt sig siden i Polen
+Navnet Johannes Magnus antog han selv, da han gerne ville anses for at tilhøre den [[adelig]]e [[Slægt (genealogi)|slægt]] ''Store''. Han studerede i udlandet og sendtes af [[Sten Sture den Yngre]] som dennes befuldmægtigede til Rom, hvor han virkede mod [[Christian II]]; han blev så [[teologisk magister]] i [[Perugia]] og 1523 [[pavelig]] [[Legat (udsending)|legat]] i [[Polen]] og [[Sverige]]. Samme år valgtes han efter den med Christian II flygtende [[Gustaf Trolle]] til [[ærkebiskop]] i [[Uppsala]]; han fik dog først 1533 pavelig [[stadfæstelse]]. Som ærkebiskop synes Johannes Magnus have været svag og rådvild; han gav rigtignok sit [[domkapitel]] det hverv at forberede en [[Svensk (sprog)|svensk]] [[bibeloversættelse]], men ville for øvrigt modsætte sig den frembydende [[Reformationen|reformatoriske]] bevægelse, skønt han savnede kraft eller mod til at gøre dette med eftertryk. [[Katolicismen]]s egentlige forsvarer blev da Linköping-biskoppen [[Hans Brask]] og ikke Johannes Magnus. I 1526 sendtes han i politisk ærinde til [[Rusland]]; sandsynligvis ville [[Gustaf I]] på denne måde blive ham kvit. Han kom da heller aldrig mere tilbage til Sverige, så meget mindre som reformationen det følgende år vandt en afgørende sejr. Johannes Magnus opholdt sig siden i Polen og [[Italien]]. Johannes Magnus' historiske arbejder er: ''Historia de omnibus Gothorum Sueonumque regibus'' (udgivet i Rom 1554 af [[Olaus Magnus]]) og ''Historia metropolitanæ ecclesiæ Upsaliensis''. Johannes Magnus' egenskaber som historiker er [[lærdom]] og varm [[fædrelandskærlighed]], men tillige en udskejende [[fantasi]], der ikke tager det så nøje med sandheden. Han har digtet en fantastisk kongerække for Sverige lige op til [[Magog]], [[Jafet]]s søn. De høje tal på de svenske konger af navnet ''Erik'' og ''Karl'' forklares ved hensynstagen til Johannes Magnus' mange gamle konger.
-og [[Italien]]. M.’s historiske Arbejder er: Historia de omnibus Gothorum Sueonumque regibus
-(udg. i Rom 1554 af Olaus Magnus) og Historia metropolitanæ ecclesiæ Upsaliensis. M.’s
-Egenskaber som Historiker er Lærdom og varm Fædrelandskærlighed, men tillige en udskejende
-Fantasi, der ikke tager det saa nøje med Sandheden. Han har digtet en fantastisk
-Kongerække for Sverige lige op til Magog, Jafet’s Søn. De høje Tal paa de sv. Konger af Navnet
-Erik og Karl forklares ved Hensynstagen til Johannes Magnus' mange gamle Konger. -->
 == Kilder ==