Johannes Magnus
| Johannes Magnus | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
19. marts 1488  Linköpings domkyrkoförsamling, Sverige |
| Død |
22. marts 1544 (56 år) Rom, Italien |
| Søskende |
Olaus Magnus |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse |
Teolog, historiker, katolsk præst |
| Fagområde |
Historie |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Johannes Magnus (født 19. marts 1488 i Linköping, død 22. marts 1544 i Rom) var en svensk prælat og historieskriver. Han var bror til Olaus Magnus.
Navnet Johannes Magnus antog han selv, da han gerne ville anses for at tilhøre den adelige slægt Store. Han studerede i udlandet og sendtes af Sten Sture den Yngre som dennes befuldmægtigede til Rom, hvor han virkede mod Christian II; han blev så teologisk magister i Perugia og 1523 pavelig legat i Polen og Sverige. Samme år valgtes han efter den med Christian II flygtende Gustaf Trolle til ærkebiskop i Uppsala; han fik dog først 1533 pavelig stadfæstelse. Som ærkebiskop synes Johannes Magnus have været svag og rådvild; han gav rigtignok sit domkapitel det hverv at forberede en svensk bibeloversættelse, men ville for øvrigt modsætte sig den frembydende reformatoriske bevægelse, skønt han savnede kraft eller mod til at gøre dette med eftertryk. Katolicismens egentlige forsvarer blev da Linköping-biskoppen Hans Brask og ikke Johannes Magnus. I 1526 sendtes han i politisk ærinde til Rusland; sandsynligvis ville Gustaf I på denne måde blive ham kvit. Han kom da heller aldrig mere tilbage til Sverige, så meget mindre som reformationen det følgende år vandt en afgørende sejr. Johannes Magnus opholdt sig siden i Polen og Italien. Johannes Magnus' historiske arbejder er: Historia de omnibus Gothorum Sueonumque regibus (udgivet i Rom 1554 af Olaus Magnus) og Historia metropolitanæ ecclesiæ Upsaliensis. Johannes Magnus' egenskaber som historiker er lærdom og varm fædrelandskærlighed, men tillige en udskejende fantasi, der ikke tager det så nøje med sandheden. Han har digtet en fantastisk kongerække for Sverige lige op til Magog, Jafets søn. De høje tal på de svenske konger af navnet Erik og Karl forklares ved hensynstagen til Johannes Magnus' mange gamle konger.
Kilder[redigér | rediger kildetekst]
- Magnus, 1) Johannes i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1924)
|
 | Spire Denne biografi af en historiker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |
 | Spire Denne biografiske artikel om en svensker, eller en person født i Sverige, er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. | |